Kommissærkandidat: Nødhjælp må ikke blive gidsel i EU's budgetkamp
EU-EKSAMEN: EU’s kommende kommissær for humanitær bistand vil have penge til nødhjælp fredet i EU’s budgetter, så der ikke opstår den slags huller i pengestrømmene, som lige nu plager Unionen.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørSkabelonen for kommissærkandidaternes EU-eksamen er, at høringerne varer i tre timer. De påbegyndes af formanden for det relevante udvalg i Parlamentet, som byder velkommen. Derefter får kandidaten ordet med lov til at tale i op til et kvarter. Herefter følger 45 spørgsmål fordelt blandt de politiske grupper i Parlamentet efter deres størrelse. Det vil sige, at de kristendemokratiske i EPP får 15 spørgsmål, socialdemokraterne i S&D får 10, de konservative i ECR får fem, det samme gør den Grønne gruppe, mens EU-skeptikerne i EFDD og den venstreorienterede GUE-gruppe får fire. Der er to spørgsmål til løsgængerne. Derefter får kandidaten fem minutter til afsluttende kommentarer, før formanden takker af. Efter høringerne skal de relevante udvalg komme med en skriftlig vurdering af kommissæren, som tilgår den såkaldte formandskonference, der består af lederne af de politiske grupper. Hvis det er nødvendigt, kan kommissærer kaldes tilbage til yderligere udspørgning, eller der kan foretages udskiftninger, hvis det tegner til, at enkelte kommissærer er så tilstrækkeligt i fedtefadet, at det sætter godkendelsen af den samlede Kommission over styr. Det er dog ikke muligt for Parlamentet direkte at kræve enkelte kommissærer fjernet. Parlamentet stemmer samlet om hele Kommissionen.
Tidslinje
29.09-07.10 Høringer i Parlamentet. Se tidstabel.
09.10 Formændene for udvalgene i Parlamentet mødes for at diskutere evalueringerne.
22.10 Foreløbig dato for afstemning om den samlede Kommission.
01.11 Foreløbig dato for den nye Kommissions indtrædelse.
BRUXELLES: EU’s kandidat til at blive kommissær for humanitær bistand og kriseberedskab lover at arbejde for at give penge til nødhjælp særstatus i EU-budgettet for at undgå den slags afbrydelser i pengestrømmene til aktiviteter i kriseramte områder, som har plaget Unionen og de ngo’er, den støtter, gennem de sidste par år.
”Det er bydende nødvendigt, at vi undgår afbrydelser i humanitære aktiviteter. For at sikre det har vi brug for et pålideligt og tilstrækkeligt flow i betalingerne,” sagde den cypriotiske kommissærkandidat, Christos Stylianides, da han tirsdag aften blev overhørt af Europa-Parlamentets udviklingsudvalg forud for sin godkendelse som kommissær.
EU’s budgetter er bygget op, så Unionen ofte kommer til at love mere, end den kan betale. Konkret betyder det, at der lige nu er en række humanitære hjælpeprojekter blandt andet i Haiti, på Afrikas Horn og i Sahel-regionen, som ikke får deres penge, fordi EU-kasserne er tomme. Men ifølge Stylianides skal de interne likviditetsproblemer i Unionen ikke ligge ngo’erne eller de nødlidende til last.
Udvikling
