Debat

Konsulent: Fem grunde til, at nødhjælpsorganisationer kan samle store summer ind til Ukraine

Al erfaring viser, at nødhjælpsorganisationer oftest har nemmere ved at samle penge ind til naturkatastrofer end til krige. Her er fem grunde til, indsamling til Ukraine er anderledes, skriver Steen M. Andersen.

Hjælpeorganisationer, der kender deres besøgelsestid, vil blive belønnet med væsentlige beløb til gavn for hjælpearbejdet i og omkring Ukraine, skriver Steen M. Andersen.
Hjælpeorganisationer, der kender deres besøgelsestid, vil blive belønnet med væsentlige beløb til gavn for hjælpearbejdet i og omkring Ukraine, skriver Steen M. Andersen.Foto: Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Scanpix
Steen M. Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er voldsomme og medynkvækkende billeder, vi ser på tv og sociale medier fra Ukraine. Kamphandlinger, familier på flugt, kvinder og børn adskilt fra deres fædre og mænd, grædende børn, ældre som støttes over grænsen.

Vi ser også mange frivillige, der hjælper ved grænserne i Polen, Rumænien, og så videre. Vi ser herboende ukrainere, der kører ned og hjælper og har nødforsyninger med. Vi ser store demonstrationer mod Rusland i næsten alle store byer i Vesten. Og vi rammes vel alle med skræk og rædsel, når Putin taler om atomvåben.

Der er også kommet gang i en lang række indsamlinger for at hjælpe i Ukraine og hos de mange flygtninge, som allerede tælles i flere hundrede tusinder.

Jeg vover pelsen og spår, at der vil blive samlet store beløb ind, selv om det er til ofre for en krig og ikke en naturkatastrofe

Steen M. Andersen
Konsulent, Steenandersenconsult

Der er bannerannoncer på internettet. Supermarkedskæder donerer varer, men samler også penge indtil forskellige hjælpeorganisationer. Der er begyndt at opstå små lokale indsamlinger og støtteevents.

De første appeller om støtte kom allerede som sms på min telefon for nogle dage siden. Man kan støtte via organisationernes hjemmesider, og nogle af dagbladene bringer gratis diverse kontonumre og andre støttemuligheder.

Fondene rører på sig. De første anselige beløb er allerede doneret, og en række virksomheder følger trop ved at bevilge støttebeløb i millionstørrelsen – typisk til den eller de organisationer som de kender og ofte allerede har et samarbejde med. Og den danske regering bevilliger millionbeløb til både FN-organisationer og til den store gruppe af danske ngo’er, der arbejder i eller omkring Ukraine.

I takt med at krigen måske desværre folder sig ud, kan flere penge være på vej.

Naturkatastrofer tiltrækker større summer end krige

Hvis vi maler med den store pensel, så viser al erfaring, at nødhjælpsorganisationerne oftest har nemmere ved at samle penge ind til naturkatastrofer end til krige.

Naturkatastroferne rammer ofte helt uden forvarsel og kan have et meget voldsomt omfang med den store tsunami i Asien som langt den største. Her væltede millionerne ind fra både private, virksomheder, fonde, med flere. Men også en række andre jordskælv (som eksempelvis Haiti) og oversvømmelser (som for eksempel Pakistan) har tiltrukket mange og store donationer.

Det rammer os lige i hjertet. Hvem kan være upåvirket, når de ser lidelserne?

Steen M. Andersen
Konsulent, Steenandersenconsult

Det er anderledes med krige.

Selv om der er ofre i titusindvis, er det ikke sjældent sværere at få danskerne til lommen. Hvorfor?

Jo, det kan en gang imellem være svært at bedømme, hvem der er ”helt”, og hvem der er ”skurk”. Og det er jo mennesker, der står bag. ”De kunne jo bare lade være”, er argumenter, man kan støde på.

Ud over argumenter af den mere ubehagelige slags om, at vi jo allerede lider af overbefolkning, at man ikke ønsker at hjælpe muslimer (eller jøder), at ”nu har vi hjulpet I Afrika i årtier, og det hjælper ikke” eller ”der er også mange i Danmark, der lider, så jeg vil hellere hjælpe de hjemløse”.

Tro mig, hvis alle, der sagde, de vil det, rent faktisk også gjorde det, så ville de hjemløse have et pænt hjem alle sammen.

Hvordan kommer det så til at gå med indsamlinger til Ukraine, som jo er en krig?

Ukraine er anderledes

Man skal jo være forsigtig med at spå, for der er en lang række ubekendte faktorer, som kan spille ind.

Når jeg alligevel vover pelsen og spår, at der vil blive samlet store beløb ind, selv om det er til ofre for en krig og ikke en naturkatastrofe, så er det af følgende årsager.

Først og fremmest nærheden. Ukraine ligger ikke ret langt væk fra Danmark. Livsstilen i landet er ikke som den danske, men den er ikke så forskellig endda. De ligner os. Og indtil videre vælter det ind med nyheder, personlige historier, interviews med ofre, med mere.

For det andet er der mange danskere og danske virksomheder, der har aktiviteter i Ukraine eller måske bor der. Der er også mange danskere, der er gift med en ukrainer og mange ukrainere, der arbejder i Danmark, eksempelvis i landbruget. Det giver en tæthed og en identifikation, som vi ikke har til en krig i eksempelvis Afrika.

For det tredje er der mange penge. Virksomhederne præsenterer det ene flotte regnskabsresultat efter det andet. Fondene er rige, som de ikke har været nogensinde. Og beskæftigelsesgraden her i landet er meget høj, så langt de fleste vil have råd til at slippe en hundredekroneseddel.

Hjælpeorganisationer, der kender deres besøgelsestid, vil blive belønnet med væsentlige beløb til gavn for hjælpearbejdet i og omkring Ukraine

Steen M. Andersen
Konsulent, Steenandersenconsult

Derudover er der ikke religiøse forskelle. Ukraine er ikke befolket med personer, der har en religion, som mange danskere ikke synes om. De er måske nok for en stor dels vedkommende katolikker, men de er jo kristne som det store flertal i Danmark.

Og sidst, men bestemt ikke mindst: Det rammer os lige i hjertet. Hvem kan være upåvirket, når de ser lidelserne? De fylder overalt i mediebilledet, og det ledsages nok hos mange af en frygt for, at krigen kan sprede sig fra Ukraine. Måske er det irrationelt, men et beløb givet til at hjælpe kan også tilfredsstille det behov, vi alle kan føle, for dog at gøre noget.

Læs også

Samme højder som Ungarn-indsamlingen i 1956?

Justeret til nutidskroner, så var den store Ungarn-indsamling i 1956 blandt de allermest succesfulde nogensinde i Danmark. Tiden var en helt anden. Mediebilledet var radikalt anderledes.

Men der er bestemt også mange lighedspunkter. Rusland som aggressor. Kampe og civile tab. Mange flygtninge, også til Danmark. Og det hele skete lige om hjørnet med en frygt for, at det måske kunne sprede sig.

Historien gentager sig aldrig. Jeg tror personligt ikke, at et samlet indsamlingsresultat for Ukraine vil komme op på samme højder, selv om man kun kan håbe på det. For behovene for hjælp er der vist ikke nogen, der kan være i tvivl om.

Men jeg tror og håber, at de hjælpeorganisationer, der kender deres besøgelsestid, vil blive belønnet med væsentlige beløb til gavn for hjælpearbejdet i og omkring Ukraine.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen M. Andersen

Direktør, FCG Global Goals, rådgiver, Steen Andersen Consult, bestyrelsesformand, Bryd Tavsheden og Influenter A/S, næstformand, Gerlev Idrætshøjskole
cand.mag. i historie og engelsk (Københavns Uni. 1982)

0:000:00