L 208 (Beskæftigelsesministeriet)
Med lovforslaget bliver internationalt adopterede ligestillet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Lovforslaget skal sikre, at personer, der som mindreårige er adopterede fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget, ligestilles med børn, der er født her i riget, i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik. Lovændringen betyder, at internationalt adopterede får ret til de højere satser for kontanthjælp og ikke bliver omfattet af arbejdspligten, selvom de står registreret som indrejst i CPR-registret på grund af deres adoption.
Loven skal træde i kraft den 1. juli 2025 med det formål at sikre, at lovændringen får virkning samtidig med det nye kontanthjælpssystem og det skærpede beskæftigelseskrav den 1. juli 2025.
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- Grønlands tidligere regeringschef bliver udenrigsminister med tung porteføjle
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Knud Vilby: Danmark må gøre op med sin udenrigspolitiske dobbeltmoral
- Udviklingsbistand bør ikke spændes for en sikkerhedspolitisk vogn

















