Landbrug & Fødevarer: Tunesisk mælk er godt for udviklingsbistanden

Af Jan Laustsen
Områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Vores fælles udviklingsbistand er igen til diskussion. Nye migrationsudfordringer, klimaændringer og usikkerhed om fødevareforsyning skal håndteres.

Vi løfter bedst i flok. Som et lille land leverer vi bedst på vores forpligtelser og ambitioner, når vi står sammen indadtil og udadtil. Derfor er det naturligt, at partnerskaber står i centrum for udviklingsbistanden i Udenrigsministerens oplæg omkring en ny udviklingspolitisk strategi.

Partnerskaber er uundværlige for at løfte de udfordringer, som den globale fødevareproduktion står i. Både i Danmark og i udviklingslande. Dansk fødevaresikkerhed er verdenskendt i alle afkroge af verdenen. Men fundamentet for vores høje niveau af fødevaresikkerhed hviler på et stærk offentligt-privat samarbejde.

Partnerskaber er uundværlige for at løfte de udfordringer, som den globale fødevareproduktion står i. Både i Danmark og i udviklingslande.

Jan Laustsen
Områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Gode partnerskaber i udviklingsbistanden kan på samme måde løfte større udfordringer i fødevareproduktionen. Det er helt nødvendigt, at myndigheder, virksomheder, landbrugsrådgivere og NGO’er spiller sammen om disse udfordringer, hvis udviklingen skal være både levedygtig og bæredygtig.

Et eksempel fra vores egen baghave er SEGES’ involvering i et værdikædeprojekt i Tunesien under Det Arabiske Initiativ. Projektet sigter mod at hjælpe små mælkeproducenter med at løfte indtjeningen og samtidig sikre mere tunesisk mælk til forbrugerne.

Fra ko til køledisk
Formålet med projektet er at forbedre hele mælkeværdikæden. I dag er det svageste punkt at sikre kvaliteten af den lokale mælk. Derfor er en del af projektmidlerne gået til at etablere et testlaboratorium, som fremover skal drives kommercielt, ved at tunesiske mejerier betaler en højere pris for mælk, der er testet i laboratoriet.

Også ude hos bønderne skal produktionen løftes. I dag svinger mælkeproduktionen i Tunesien voldsomt med årstiderne. På nogle årstider går mælkeproduktionen næsten i stå, fordi mælkeproducenterne ikke kan dyrke foder til køerne. Senere på året, når alting grønnes, vendes det hele på hovedet, og bønderne producerer mere mælk, end de kan sælge.

Derfor handler en anden del af projektet om at sikre bedre opbevaring af foder, så produktionen jævnes mere ud over året. Det vil sikre de små familielandbrug, som ofte drives af kvinder, en højere årsindtægt og en mere jævn fordeling af indkomsten henover året.

Disse gode tanker ville ikke have været muligt at implementere uden et partnerskab. Projektet er et samarbejde mellem det tunesiske landbrugsministerium, Fødevarestyrelsen og SEGES; dansk landbrugs nationale rådgivningscenter.

Uden involvering af de lokale tunesiske myndigheder ville projektet ikke have gang på jorden i Tunesien. Uden dansk initiativ og kompetencer på organisering af mælkeværdikæden ville projektet ikke være sat i søen. Vi har brug for hinanden.

Next stop Kenya
Kenya, hvor Landbrug & Fødevarer i skrivende stund deltager i et erhvervsfremstød sammen med Miljø- og Fødevareministeren, står i en situation, der på mange måder ligner Tunesiens. Kenya har en veludviklet mejerisektor, men i det tropiske klima kniber det med at holde kvaliteten og hygiejnen oppe, når mælken eksempelvis skal transporteres fra mange små landbrug til mejerierne.

Derfor har Miljø- og fødevareministeriet indledt et samarbejde med de kenyanske myndigheder om at løfte standarden inden for landets fødevareproduktion. Det kan blandt andet ske ved at hjælpe med dansk viden om fødevaresikkerhed. 

Projekterne i Tunesien og Kenya er gode eksempler på, at dansk bistandssamarbejde via partnerskaber kan bidrage til FN’s verdensmåls ambitioner om levedygtig og bæredygtig global fødevareproduktion i alle dele af verden.