
Udenrigsministeriet har ansat Katrine Nielsen som ny teamleder for Medier og Kommunikation.
Det skriver hun på LinkedIn.
"Jeg glæder mig stort til at vende hjem til det internationale og igen få det store udland ind i min hverdag. Det er en stor og spændende udfordring at skulle arbejde med selve nationens omdømme," skriver hun.
Katrine Nielsen har været ansat hos Landbrugsstyrelsen siden 2020 og siden marts i år som pressechef.
Inden da har hun blandt andet været kommunikations- og programchef for Folkemødet, kommunikationschef hos Dansk Sygeplejeråd og redaktionschef på Mandag Morgen. Hun har desuden dækket EU for Det Fri Aktuelt og Kristeligt Dagblad.
"For pokker, hvor jeg glæder mig, og med det stærke, kompetente hold, der venter i UM, kan det kun blive godt," skriver Katrine Nielsen.
Hun tiltræder stillingen 1. december.
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
















