Lave asyltal på vej til at øge ulandsbistanden igen

LØFTE: Hvis antallet af asylansøgere fortsat ligger lavt tættere på nytår, vil de overskydende penge fra asylområdet blive sendt tilbage til ulandsbistanden allerede i år, lover Venstre. K og R holder skarpt øje med det løfte.

Endnu en gang kan måske hundredvis af millioner kroner blive flyttet tilbage til ulandskassen, så de kan nå at blive brugt i ulandene på eksempelvis nødhjælp og udviklingsprojekter allerede i 2016.

Pengene vil komme fra den reserve af ulandsmidler på ca. 4,4 milliarder kroner, der er afsat til at betale udgifterne til nytilkomne asylansøgere i Danmark i 2016.

Foreløbigt har kun ca. 5.500 personer søgt om asyl i Danmark i de første 10 måneder af året, som er langt under regeringens prognose på 10.000 for hele året.

Og hvis udviklingen i antallet af asylansøgere fortsætter på sit relativt lave niveau, skal regeringen flytte penge fra asylområdet over til den traditionelle udviklingsbistand.

Ellers når man simpelthen ikke sit mål for udviklingsbistanden, der er at give 0,71 procent af BNI eller svarende til ca. 14,5 milliarder kroner i 2016. Og det skal man nok nå, lover Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

”Vi ved godt, at 10.000 asylansøgere er et konservativt skøn – det er vi meget opmærksomme på. Og hvis det bliver mindre, vil det få konsekvenser for ulandsbistanden allerede i år. Vi har jo ikke et mål for bistanden for sjov,” siger han.

Regeringen har allerede nedjusteret skønnet fra 20.000 til 10.000 asylansøgere i 2016. Men det kan altså nå at blive sænket endnu en gang.

Svært at forudse
Hvornår pengene vil blive tilbageført til ulandsbistanden, kan Michael Aastrup Jensen ikke sige endnu. Han forsikrer dog, at det vil blive inden nytår.

”Det er rigtig, rigtig svært at forudse asyltallet. Vi ved, at der stadig er folk, der ankommer via Middelhavsruten, og at der i andre europæiske lande er udokumenterede asylansøgere, som pludselig kan søge mod nord,” siger han og fortsætter:

”Vi holder nøje øje med det her, så vi kan nå vores mål. Men vi er nødt til at have et økonomisk råderum, hvis der pludselig kommer flere asylansøgere, end det ser ud til lige nu.”

Da man i august første gang sænkede asylprognosen, frigjorde det ca. 1,1 milliarder kroner, hvoraf de 475 millioner kroner forventes at gå til nødhjælp, mens resten skal lukke en såkaldt overbudgettering.

Brug pengene på nødhjælp
Både Konservative og Radikale holder skarpt øje med, at pengene også bliver sendt tilbage til udviklingsbistanden.

Målet om at give 0,71 procent af BNI er en del af finanslovaftalen for 2016, som regeringen blandt andet indgik med Konservative. Her er udenrigsordfører Naser Khader opmærksom på udfordringen, som partiet vil tage med til de nuværende finanslovforhandlinger.

”Vi glæder os over, at asyltallet er faldende. Men det her er noget, vi tager med til drøftelser af Finansloven. For det er vigtigt, at pengene bliver brugt på det, som de er afsat til. Pengene kan hjælpe i nærområderne, så folk ikke vælger at flygte videre mod eksempelvis Europa,” siger han.

Hos Radikale kalder udenrigsordfører Martin Lidegaard det for et dissideret løftebrud, hvis regeringen ikke når sit mål for ulandsbistanden.

”Det er store beløb, der er tale om her. Regeringen bør allerede nu se på, hvorvidt man vil anvende pengene på ulandsbistanden, som de er tiltænkt. Og det skal allerede være i november, hvis man skal nå det,” siger Martin Lidegaard.

Han vil gerne bruge eventuelle ekstra ulandsmidler til nærområderne og FN’s udviklingsprogram UNDP, der blev skåret kraftigt ned fra 2015 til 2016.

Forrige artikel K presser regeringen: Ulandsbistanden skal hæves K presser regeringen: Ulandsbistanden skal hæves Næste artikel Danmark vil booste klimateknologi i udviklingslandene Danmark vil booste klimateknologi i udviklingslandene
Manøvredygtig overlever er den nye spydspids i Dansk Flygtningehjælp

Manøvredygtig overlever er den nye spydspids i Dansk Flygtningehjælp

PORTRÆT: 53-årige Charlotte Slente skifter efter mere end to årtier den neutrale embedsmandsrolle ud. Nu er hun general i landets største ngo og skal dermed bestride en af sektorens mest prestigefyldte job. Det på trods af, at hun havde en central rolle i den sag, som gjorde, at Christian Friis Bach trak sig som minister.