Lise KingoLise Kingo skal bringe bæredygtighed til FN
Det er en prominent dansk figur inden for bæredygtig omstilling, der nu skal stå i spidsen for FN's Global Compact-organisation, hvor mere end 12.000 virksomheder og organisationer fra 170 lande arbejder for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og korruptionsbekæmpelse.
53-årige Lise Kingo, der indtil sidste år var koncerndirektør i Novo Nordisk, bliver organisationens nye direktør. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Fra sine mere end 25 år i den danske medicinalgigant er bæredygtighed et område, som hun kender indgående. Her var hun i mange år ansvarlig for netop bæredygtighed og samfundsansvar. Det arbejde kan hun nu trække op på et internationalt niveau.
Global Compact er verdens største initiativ for udbredelse af virksomheders samfundsansvar. En af hovedopgaverne for Lise Kingo bliver her at engagere virksomheder og organisationer verden over i arbejdet for at nå de globale udviklings- og bæredygtighedsmål (SDG), som FN's Generalforsamling forventes at vedtage senere på året under det danske formandskab med Mogens Lykketoft (S) i spidsen.
Lise Kingo er oprindeligt cand.mag. i oldtidskundskab og religion, en uddannelse hun senere supplerede med en HD i afsætningsøkonomi og en mastergrad i ansvarlighed og virksomhedsstrategi. Ud over sin nye stilling som FN-direktør er hun formand for Rådet for Samfundsansvar og adjungeret professor i bæredygtighed og innovation på Vrije Universiteit i Holland.
Indsigt
Udvalget spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Udvalget spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 1 At få børn ud af asyl- og udrejsecentrene (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 67 At fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve
- Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform
- Ruslands tilbagekomst til kunstens fine selskab har affødt voldsomme protester. Nu skyder ambassadør igen
- Lars Løkke vil gerne citeres fra hemmelige møder til Afghanistan-udredning. Og han er ikke alene
- F&P: Danmark skal bruge pensionsformuen strategisk i den nye verdensorden














