Mænd sidder tungt på magten i danske hjælpeorganisationer

MANDSDOMINANS: Tre ud af fire topposter i danske ulandsorganisationer indtages af mænd. KVINFO kalder situationen for beskæmmende.

Det er i høj grad mændene, der sidder for bordenden som bestyrelsesformænd i de danske hjælpeorganisationer.
Det er i høj grad mændene, der sidder for bordenden som bestyrelsesformænd i de danske hjælpeorganisationer. Foto: /ritzau/Lars Krabbe
Simon Lessel

Tre ud af fire topledere i de danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer er mænd. Det viser Altingets undersøgelse af kønsfordelingen i de 16 organisationer, der har indgået et strategisk partnerskab med Udenrigsministeriet.

Det er særligt beskæmmende i den her branche.

Henriette Laursen, direktør, KVINFO.

I alt er 12 ud af 16 bestyrelsesformænd mænd. Og det samme tal gør sig gældende for direktørerne og generalsekretærerne. Også her er 12 ud af 16 mænd.

Vi kvinder, der har en ledende stilling, skal aktivt opfordre andre kvinder til at søge, når der er en ledig topstilling i vores netværk.

Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp.

Direktør i KVINFO Henriette Laursen kritiserer kønsfordelingen på topposterne i ulandsorganisationerne.

“Det er særligt beskæmmende i den her branche,” siger Henriette Laursen. Hun undrer sig over, at den kamp for ligestilling, som organisationerne kæmper for rundt omkring i verden, ikke kommer til udtryk på de hjemlige direktionsgange.

Fakta
De gamle mænd med lange uddannelser
Altingets gennemgang af de 16 ulandsorganisationer viser også, at folkene på organisationernes topposter har lange uddannelser og er oppe i årene. Således er gennemsnitsalderen* for direktørerne og generalsekretærerne som samlet gruppe 52,6 år, mens bestyrelsesformændene gennemsnitligt er endnu ældre. Gennemsnitsalderen er her 56,5 år.

Derudover viser Altingets gennemgang, at bestyrelsesformændene og direktørerne** stort set alle har længere videregående uddannelser på CV’et. 12 ud af 14 direktører har alle gennemført en længere videregående uddannelse, mens de resterende to har en mellemlang videregående uddannelse på CV’et.
Kigger man på bestyrelsen, kan 13 ud af 15 bestyrelsesformænd fremvise en længere videregående, mens de sidste to har en mellemlang videregående uddannelse på CV’et.

*Mission Øst indgår ikke i denne beregning, da de ikke har vendt retur på vores henvendelser.
** Mission Øst indgår heller ikke i denne beregning. Uddannelsesniveauet for Plan Danmarks administrerende direktør, Gwen Wisti, indgår heller ikke i undersøgelsen.

“Lige her burde man særligt kunne forvente noget mere, fordi ligestilling og mangfoldighed er noget, man skal arbejde med inden for udviklingsbistand, og som ligger meget tæt på de organisationers kerneværdier,” siger hun.

Forsker: Svær tendens at ændre
Lektor på CBS Florence Villesèche, der forsker i netværkets betydning for kvinders repræsentation i ledelse og bestyrelser, er ikke overrasket over den skæve kønsfordeling.

Hun peger på, at magten - især på topposterne - har tendens til at reproducere sig selv, og at der derfor vælges en bestyrelsesformand, som ligner den forrige. Og den tendens er meget svær at ændre, fortæller Florence Villesèche.

“Du har for det meste folk i dit netværk, der ligner dig selv. Så hvis den nuværende bestyrelsesformand eller den nuværende CEO er en hvid, gammel, dansk mand, så er der meget stor chance for, at efterfølgeren – medmindre efterfølgeren vælges gennem en ekstern procedure – vil ligne ham, han afløser. Især i de bestyrelser, hvor rekrutteringen er relativt uformel eller baseret på netværk,” forklarer Florence Villesèche.

En anden forklaring lyder, at magt stadig associeres med maskulinitet.

“Forskningen viser, at jo mere prestigefyldt positionen er, desto større chance er der for, at den domineres af mænd. Man kunne tro, at den tendens kun vil gælde i større virksomheder, men store ngo’er kan også tælle som magtfulde at stå i spidsen for, da der er stor synlighed forbundet med dem,” siger Florence Villesèche og peger desuden på, at den tendens kun er blevet forstærket af det stigende fokus på CSR-politik og etik.

Kvindelig general vil gøre en aktiv indsats
Gennemgangen af organisationerne viser, at fire ud af 16 generalsekretærer eller direktører, er kvinder. En af dem er Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Hun fremhæver, at emnet allerede har været diskuteret i brancheforeningen Globalt Fokus.

Inden for de seneste to år har der været udskiftning på syv topposter på direktionsniveau. Kun i ét tilfælde ud af syv – hvor Mie Roesdahl overtog posten som generalsekretær fra Vagn Berthelsen i Oxfam IBIS – har en kvinde afløst en mand. Derudover er der fem tilfælde, hvor en mand har afløst en anden mand, og i et enkelt tilfælde har en mand afløst en kvinde.

Ligesom forsker på CBS Florenche Villesèche fremhæver Birgitte Qvist-Sørensen, hvordan netværket har en tendens til at reproducere sig selv.

“Når man tænker på, hvem der kunne være interessant til en stilling, så tænker man på sit netværk, og da det er flest mænd, der sidder i toppen, så tænker de på mænd,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Derfor er tendensen til, at afløseren ofte ligner den afgående direktør, noget der skal arbejdes aktivt med, når chefstolen skal skifte ejer.

“Dem, der ansætter, har også en forpligtelse til ikke at tænke i tordenskjolds soldater og deres eget netværk,” siger hun.

I samme moment nævner generalsekretæren, at hun selv har en opgave i at få flere kvinder ind på topposterne. Og at hun vil gøre en aktiv indsats for at få flere kvinder ind i de netværk, der giver adgang til topstillingerne.

“Vi kvinder, der har en ledende stilling, skal aktivt opfordre andre kvinder til at søge, når der er en ledig topstilling i vores netværk,” siger hun.

Udviklingsminister: Bedre kønsfordeling godt for organisationerne
Hvorfor organisationernes bestyrelser overvejende består af mænd, er ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) noget, som organisationerne selv skal svare på.

”Regeringen ser generelt gerne en bedre kønsfordeling i ledelse og bestyrelser i både virksomheder og organisationer. På den måde kommer alle talenter i spil, og det er godt for både virksomheder og organisationer," skriver hun i et skriftligt svar til Altinget. 

Hun påpeger, at der skal arbejdes bevidst med rekrutteringen af kvinder, hvis man skal tættere på målet om ligestilling.

"Der er mange faktorer, der spiller ind, hvis vi skal i mål med en mere ligelig kønsfordeling i ledelser og bestyrelser. Det gælder ikke kun i ulandsorganisationer, det gælder på tværs af virksomheder, offentlige institutioner og organisationer. Det kræver, at alle organisationer, såvel som virksomheder og offentlige institutioner skal arbejde bevidst med rekrutteringen af kvinder til ledelse og bestyrelser," skriver ministeren.

Dokumentation

Altinget har set på kønsfordelingen i direktionerne og blandt bestyrelsesformændene hos de 16 danske ulandsorganisationer, der er en del af Udenrigsministeriets strategiske partnerskaber.

Oplysningerne er indhentet fra organisationernes egne hjemmesider eller ved direkte henvendelse til organisationerne.

De 16 medvirkende organisationer er:

ADRA Danmark
BØRNEfonden
CARE Danmark
Caritas Danmark
Danmission
Dansk Flygtningehjælp
Røde Kors i Danmark
Folkekirkens Nødhjælp
International Media Support
Mission Øst
Mellemfolkeligt Samvirke
Oxfam IBIS
Plan Danmark
Red Barnet
Sex og Samfund
WWF Verdensnaturfonden.

Research foretaget af Ellen Pedersen og Simon Lessel.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Qvist-Sørensen

Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp, bestyrelsesformand, ACT Alliance, formand for bestyrelsen, Verdens Bedste Nyheder
cand.theol. (Aarhus Uni. 1991), MMD (CBS 2006)

Henriette Laursen

Direktør, Kvinfo, fhv. generalsekretær, Dansk Ungdoms Fællesråd, fhv. direktør, AIDS-Fondet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1993)