Mali kan blive det nye Afghanistan

INDSATS: Frankrig og Danmark kan risikere at blive fanget i kviksandet i Mali, advarer forskere, der opfordrer politikerne til at opstille mål for Danmarks indsats i det vestafrikanske land.

Franske soldater i Mali i februar 2013.Foto: Pascal Guyot / AP / Ritzau Scanpix

10. april 2019 kl. 02.00

Andreas Krog

Redaktør

Fakta

Fransk intervention og terrorbekæmpelse i Mali

Frankrig begyndte i 2012 at planlægge, hvordan man kunne intervenere i den tidligere franske koloni Mali. Ud fra et fransk perspektiv truede oprøret i nord, og den svage regering i syd, stabiliteten i store dele af hele Sahelbæltet, der strækker sig tværs over Afrika fra Atlanterhavet i vest til Det Røde Hav i øst. Frankrig ønskede at inddæmme konflikten hurtigst muligt, da Sahelbæltet er et område, som Frankrig har stærke kulturelle og økonomiske bånd til. Eksempelvis kunne oprøret true de franske uranminer i Niger, som forsyner de franske atomkræftværker. Den 11. januar 2013 påbegyndte Frankrig derfor Operation Serval.

Efter et par uger havde Frankrig generobret det nordlige Mali, hvorefter Det Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab (ECOWAS) sendte fredsbevarende styrker sammen med FN-missionen MINUSMA til Mali. Ibrahim Boubacar Keïta blev valgt som ny præsident blev i august 2013, hvor der efterfølgende kom relativ mere ro i landet.

Under Operation Serval var separatistgruppen MNLA i første omgang allieret med Frankrig for at bekæmpe islamisterne, men da de islamistiske grupper blev slået tilbage i 2013, greb MNLA i maj 2014 muligheden for at erobre områder i det nordlige Mali tilbage. For at yde støtte til FN’s MINUSMA-mission og fortsætte stabiliseringen af Mali, igangsatte Frankrig Operation Barkhane i juli 2014.

Hvor Operation Serval havde et ret præcist mandat til stabilisering af Mali, er det mere usikkert hvad Operation Barkhanes mandat mere specifikt indebærer, da dens primære mål er at bekæmpe terrorisme i hele Sahelområdet. Det vil sige i landene Burkina Faso, Tchad, Mali, Mauretanien og Niger.

I maj eller juni skal der være valg til den lovgivende forsamling i det vestafrikanske land Mali, og i november skal der være regional- og lokalvalg, som ellers har været udskudt siden 2017 på grund af ustabilitet.

Man risikerer at sidde fast i krigssandet, hvor man ikke synes, man kan trække sig ud, for så bliver det værre.
Morten Hetmar Vestergaard

På trods af de positive takter peger internationale eksperter på, at Mali risikerer at blive fastlåst i en langtrukken konflikt mellem grupper baseret på etniske tilhørsforhold, nomadefolk, der ernærer sig som hyrder, fastboende landmænd, lokale urbane eliter, miskrediterede regeringsstyrker, jihadistgrupper og regulære banditter. Det bidrager til en fastlåst og konfliktpræget situation, der bliver endnu sværere for regeringen i Bamako at mægle i.

Fakta

Danmark i Mali
Den 11. januar 2013 valgte Frankrig at intervenere i konflikten i Mali. Blot tre dage senere stod Danmark klar med logistikstøtte til den franske Operation Serval i form af et Hercules transportfly og 40 mand til at betjene det. Danmark har siden da bidraget med konkret militær bistand i form af specialstyrketropper og logistisk støtte til den efterfølgende FN-mission Minusma.

I perioden fra november 2019 til maj 2020 vil Danmark atter bidrage med et C-130J Herculesfly og tilhørende bemanding som en del af en rotationsordning med Norge, Portugal, Sverige og Belgien. Herudover ønsker regeringen at bidrage med to EH101-transporthelikoptere og cirka 70 mand til den franskledede terrorbekæmpelsesoperation Barkhane. I første omgang skal helikopteren i udgangen af 2019 udsendes i op til 12 måneder.

Med sådan et scenarie er der en bekymrende risiko for, at Mali kan blive Frankrigs Afghanistan, påpeger de to danske forskere Jens Peter Hau og Morten Hetmar Vestergaard i et nyt brief fra Atlantsammenslutningen. Der kan nemlig drages paralleller mellem Frankrigs militære intervention i Mali og USA's erfaringer i Afghanistan. Begge steder blev en succesrig lynoffensiv af en overvældende militærmagt til en opslidende og langtrukken "counter insurgency-kampagne".

Udvikling

Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Seneste fra Udvikling

Debat

Thorkild Olesen: Fremtidens Ukraine skal også bygges til mennesker med handicap

Genopbygningen af Ukraine risikerer at gentage fortidens fejl og fastholde millioner udenfor, hvis ikke tilgængelighed tænkes ind fra begyndelsen af genopbygningen, skriver Thorkild Olesen.

Thorkild Olesen