Mali kan blive det nye Afghanistan

INDSATS: Frankrig og Danmark kan risikere at blive fanget i kviksandet i Mali, advarer forskere, der opfordrer politikerne til at opstille mål for Danmarks indsats i det vestafrikanske land.

I maj eller juni skal der være valg til den lovgivende forsamling i det vestafrikanske land Mali, og i november skal der være regional- og lokalvalg, som ellers har været udskudt siden 2017 på grund af ustabilitet.

På trods af de positive takter peger internationale eksperter på, at Mali risikerer at blive fastlåst i en langtrukken konflikt mellem grupper baseret på etniske tilhørsforhold, nomadefolk, der ernærer sig som hyrder, fastboende landmænd, lokale urbane eliter, miskrediterede regeringsstyrker, jihadistgrupper og regulære banditter. Det bidrager til en fastlåst og konfliktpræget situation, der bliver endnu sværere for regeringen i Bamako at mægle i.

Med sådan et scenarie er der en bekymrende risiko for, at Mali kan blive Frankrigs Afghanistan, påpeger de to danske forskere Jens Peter Hau og Morten Hetmar Vestergaard i et nyt brief fra Atlantsammenslutningen. Der kan nemlig drages paralleller mellem Frankrigs militære intervention i Mali og USA's erfaringer i Afghanistan. Begge steder blev en succesrig lynoffensiv af en overvældende militærmagt til en opslidende og langtrukken "counter insurgency-kampagne".

"Man risikerer at sidde fast i kviksandet, hvor man ikke synes, man kan trække sig ud, for så bliver det værre. Men hvis man bliver, hvordan får man så løst situationen," pointerer Morten Hetmar Vestergaard.

Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup, køber dog ikke helt sammenligningen mellem Afghanistan og Mali.

"Der er langt fra det, der sker i Mali, til den situation, der var i Afghanistan. Både i forhold til den økonomi, der investeres, til det militære isenkram, der bruges, til den hårdhed, der kæmpes med, og så videre," understreger Nick Hækkerup.

Dansk bidrag
Frankrigs nuværende militære engagement i Mali startede i januar 2013 med Operation Serval, der havde et ret præcist mandat til at bidrage til en stabilisering af Mali. I juli 2014 blev Operation Barkhane iværksat. Den har til formål at bekæmpe terrorisme i hele Sahel-området. Det vil sige i landene Burkina Faso, Tchad, Mali, Mauretanien og Niger.

Selvom Operation Barkhane ifølge Frankrigs forsvarsminister siden 2014 har uskadeliggjort 600 krigere, og 200 i 2018 alene, så understreger angrebet på regeringshærens base den 17. marts i år, at det langtfra er lykkedes at stabilisere Mali, påpeger eksperterne.

Danmark har lige siden Serval-missionens start periodevist bidraget til de franske missioner og til FN-missionen MINUSMA med transportfly og specialstyrketropper. Til november sendes et C-130 Hercules transportfly igen til Mali i en seks måneders periode til støtte for FN-missionen, ligesom det er planen nogenlunde samtidig at lade to danske troppetransporthelikoptere indgå i Barkhane-missionen i op til 12 måneder.

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary besøger de danske soldater ved FN-missionen Minusma i Mali i oktober 2017. Foto: Anders Fridberg/Forsvarsgalleriet.

Ønsker at opnå
Med den kontinuerlige danske deltagelse i Mali-missionerne opfordrer forskerne til, at Danmark selv gør sig nogle tanker om succeskriterier for engagementet i Mali.

"Det kunne være fornuftigt for Danmark at tænke over, hvad vi selv ønsker at opnå," understreger Morten Hetmar Vestergaard og peger på, at det eksempelvis kunne være at opnå et tættere forsvarspolitisk samarbejde med Frankrig eller slå et vist antal terrorister ihjel.

"Samtidig bør man gøre sig tanker om, hvis man ikke når det opstillede mål, hvad så? Eller hvis man når det halvt. Hvornår er Danmarks bidrag slut?"

I Venstre ser udenrigsordføreren dog ikke det samme behov for på forhånd at have gjort sig tanker om, hvad man vil opnå. I hvert fald ikke med de typer af bidrag, som man på nuværende tidspunkt planlægger at sende afsted.

"Det er vigtigt at holde fast i, at der er tale om et troppetransportbidrag med støttesoldater, som vi sender derned. Det er ikke kamptropper som sådan. For mig er der en stor forskel. Hvis vi lige pludselig i morgen skulle til at sende kamptropper afsted, så mener jeg selvfølgelig også, vi burde gøre vores op," siger udenrigsordfører for Venstre, Michael Aastrup Jensen.

For når der sendes kamptropper afsted, og der kommer kæmpende danske "boots on the ground", så ændrer tingene karakter.

"Når danske soldater begynder at komme hjem i "bodybags", så er det, at det begynder at blive svært," pointerer Nick Hækkerup, der var forsvarsminister fra 2011 til 2013.

Pejlemærke for fælleseuropæiske operationer
Set i et mere overordnet perspektiv er interventionen i Mali ifølge forskerne et godt eksempel på løsere ad hoc-fællesskaber, hvor ét europæisk land tager føringen, og andre lande vælger at støtte det. Uden at USA nødvendigvis er førerhund eller spiller en meget stor rolle.

"Det her kunne være et pejlemærke for, hvordan man kunne tænke sig fælleseuropæiske operationer i fremtiden," påpeger Morten Hetmar Vestergaard.

Det er Michael Aastrup Jensen helt enig i.

"Det her er et forsøg på at samarbejde mere med vores europæiske allierede, når nu USA fjerner sig fra lederrollen i verden," siger Michael Aastrup Jensen.

Danmark og Frankrig underskrev i 2014 en aftale om tættere militært samarbejde, ligesom Danmark er en del af det multilaterale forsvarssamarbejde European Intervention Initiative, som blev etableret sidste år på initiativ af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

I øjeblikket indgår den danske fregat Niels Juel i en fransk hangarskibsgruppe og sejler rundt med franskmændene i Middelhavet. Fredag besøgte statsminister Lars Løkke Rasmussen hangarskibet Charles de Gaulle samt besætningen på den danske fregat.

Forrige artikel V angriber S med udlændinge-pressemøde: ”Men spillet er lidt for gumpetungt” V angriber S med udlændinge-pressemøde: ”Men spillet er lidt for gumpetungt” Næste artikel Samuelsen gør regnskabet op: For tidligt at begrave mig Samuelsen gør regnskabet op: For tidligt at begrave mig