Tanja Nyrup Madsen
Jakob NielsenMandag Morgen får ny ansvarshavende chefredaktør

Mandag Morgen skal igen have egen ansvarshavende chefredaktør. Det sker, når den nuværende chefredaktør, Tanja Nyrup Madsen, 1. september får titlen som ansvarshavende.
“Vi har brug for en stærk profil til at videreudvikle Mandag Morgens kvalitetsjournalistik og give mediet en tydeligere stemme i offentligheden. Tanja Nyrup Madsen har det seneste år vist sig som en markant chefredaktør, der opfylder netop de krav,” siger Christoph Nørgaard, CEO for Alrow Media, der ejer Mandag Morgen og Altinget.
Koncernen købte Mandag Morgen i 2016, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, har de seneste fire år været ansvarshavende for begge medier. Altinget er siden vokset betydeligt og udgiver i dag 28 danske nicher, har en voksende redaktion i Bruxelles samt søstermedier i både Sverige og Norge.
”Jakob Nielsen og Tanja Nyrup Madsen har sammen med redaktionen løftet og udviklet Mandag Morgen. Timing er nu god for, at Tanja Nyrup Maden kan overtage rollen som ansvarshavende chefredaktør. Dermed kan Jakob Nielsen fremover have fuldt fokus på den yderligere udvikling af Altinget,” siger Christoph Nørgaard og fortsætter:
”Vi har nu en samlet struktur for den nordiske mediekoncern med selvstændige chefredaktører for Altinget i de tre lande, Danmark, Sverige og Norge og en EU-redaktion i Bruxelles.”
Digital nyudvikling
Tanja Nyrup Madsen glæder sig til at fortsætte udviklingen af Mandag Morgen.
”Vi skal give vores læsere et forspring i en ekstremt foranderlig verden. Et skarpt blik på fremtiden og en dyb forståelse af samfundets megatrends er forudsætningen for at kunne træffe fremsynede strategiske beslutninger. Et abonnement på Mandag Morgen skal være den korteste vej til den mest nødvendige viden,” siger hun.
Siden Tanja Nyrup Madsen blev ansat som redaktionschef i november 2018, er det klassiske trykte ugebrev blevet tilføjet nye digitale formater og et nyt site. Til de travle læsere har redaktionen udviklet ‘MM Brief’, der giver abonnenterne et kort dagligt brief på mail af en af de grundige analyser.
“Vi skal fortsat udvikle Mandag Morgens digitale tilbud, så vi servicerer vores videbegærlige læsere bedst muligt. Der skal lyd på Mandag Morgen, og vi skal blive endnu bedre til at udnytte de digitale muligheder for at formidle ny viden og indsigt på en indbydende og overskuelig måde,” siger Tanja Nyrup Madsen og fortsætter:
”Men mit allervigtigste mål er at fastholde et tårnhøjt journalistisk niveau, der gør vidende læsere endnu klogere, hver gang de betror os deres tid.”
Tanja Nyrup Madsen tiltræder som ansvarshavende chefredaktør 1. september. Hun er 51 år og har 24 års erfaring med nyheder og undersøgende journalistik fra radio, tv, digitale og trykte medier.
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 1 At få børn ud af asyl- og udrejsecentrene (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 67 At fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt
- LA-ordfører: Krisen i Hormuzstrædet afslører, at Danmark er en søfartsnation uden en flåde


















