Annette Them Serup bliver ny administrations- og økonomidirektør i Misson Øst.
Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Annette Serup kommer fra en stilling som regnskabschef i Mellemfolkeligt Samvirke og har tidligere været controller i Dansk Røde Kors’ internationale afdeling og regnskabs- og administrationschef i Det Internationale Råd for Rehabilitering af Torturofre (IRCT), som den danske organisation Dignity har søsat og nu er en del af. Hun har også arbejdet i flere år som konsulent i revisionsfirmaet Deloitte.
Ifølge hende selv pirrede det hendes nysgerrighed, at organisationen arbejder i områder, der ofte er ramt af konflikt og katastrofe.
"Jeg blev blæst bagover og tænkte: Hvordan kan det over hovedet lade sig gøre at arbejde i lande som Afghanistan og Nordkorea? Der må være noget særligt ved den organisation! Der må være et drive. Nogen, der virkelig vil noget," udtaler hun i pressemeddelelsen.
Annette Them Serup er cand.oecon. fra Aarhus Universitet og exam.art. i Østasien Områdestudiet, hvor hun også har lært det kinesiske sprog mandarin.
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april

















