MS til regeringen: Nu skal løftet om klimabistand indfries

DEBAT: Danmark skal løfte sin del af ansvaret og stille sig solidarisk med dem, som kriserne rammer først og hårdest. Det skal vi, fordi vi har en del af ansvaret for de kriser, og fordi vi vil efterlade en mere bæredygtig verden til vores børn, skriver Tim Whyte.

Af Tim Whyte
Generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke

“Solidaritetsminister” kalder den nye udviklingsminister, Rasmus Prehn, sig. Og det er fornuftigt.

De grænseoverskridende udfordringer, som verden står over for, såsom klimakatastrofen, skattefiflerier, migration og ulighed påvirker lande på forskellige måder, men kan kun løses gennem samarbejde med andre lande.

Danmark skal løfte sin del af ansvaret og stille sig solidarisk med dem, som kriserne rammer først og hårdest. Det skal vi, fordi vi har en del af ansvaret for de kriser, og fordi vi vil efterlade en mere bæredygtig verden til vores børn.

Vi har den største generation af unge nogensinde. De skal arve vores fælles planet og fremtid og forventer og stiller krav om, at vi efterlader en planet, der ikke er brændt sammen, og ikke overlader dem samfund, der er revet fra hinanden af ekstrem ulighed.

Udviklingspolitik er også idealisme, hvor vi sammen søger at forbedre verden og nå de store ambitioner, der er formuleret i de 17 verdensmål. Verdensmålene har som afgørende princip at sætte de svageste først og ikke efterlade nogen på perronen. Det er hér, udviklingspolitik og udviklingsbistand er helt afgørende.

Første lakmusprøve
Første lakmusprøve for den nye regering bliver, om solidaritet og de meget ambitiøse klimamål for Danmarks reduktion af drivhusgasser også vil blive omsat til en international indsats for omstilling og tilpasning til klimakatastrofen i verdens fattigste lande.

Her er katastrofen allerede en realitet mange steder. Tørke, voldsomt vejr, havstigning og ødelagte landbrugsarealer tager livsgrundlaget fra mennesker i fattige lande.

De har ikke de samme ressourcer som Danmark og andre rige lande til at tilpasse sig forandringerne. Ifølge FN’s flygtningeorganisation UNHCR blev 18,8 millioner mennesker, særligt unge, tvunget på flugt på grund af ekstremt vejr i 2017.

Det værste er, at vi vidste, det ville ske. Derfor lovede de rige lande allerede på klimatopmødet i København i 2009, at de ville give 100 milliarder dollars inden 2020 ud over den eksisterende udviklingsbistand til tilpasning og omstilling i verdens fattigste lande.

Danmarks retfærdige andel er et bidrag på fem milliarder kroner – ud over de 0,7 procent af BNI, vi allerede giver i udviklingsbistand. De fem milliarder kroner er også med i Borgerforslaget om en Klimalov, som 68.000 danskere har skrevet under på, og som Socialdemokratiet udtrykte sin støtte til før valget.

En klimapulje målrettet fattige lande
Derfor er det vores forventning, at Danmark lytter til kravet fra den næste generation og benytter FN’s klimatopmøde 23. september i New York til at annoncere en stærkt øget klimapulje målrettet de fattige lande og fattige menneskers tilpasning til den klimakatastrofe, som vi har været med til at skabe.

Danmark skal gå foran i at indfri den klimagæld, vi har opbygget til de fattigste lande. Derfor skal det være nye midler ud over den eksisterende udviklingsbistand.

Der er ingen tvivl om, at den private sektor og særligt danske virksomheder har en vigtig rolle i at levere teknologi og erfaring, når vi skal finansiere den globale grønne omstilling. Men under den tidligere regering blev der skabt en illusion om, at den private sektor kan lukke det enorme finansieringsgab, der er for verdensmålene i de fattigste lande.

Det er i bedste fald en illusion og i værste fald bevidst selvbedrag. Tager vi den særligt ’blandede bistand’, hvor man mikser private og offentlige ressourcer, kommer kun seks procent af investeringerne de fattigste lande til gode, viser en spritny rapport fra OECD og  FN's kapitaludviklingsfond, UNCDF.

Det skal der laves om på – blandt andet med en ny dansk udviklingspolitik, der er solidarisk og får alle med.

Forrige artikel DTU: Er bæredygtig energi vejen til grøn industriudvikling i Afrika? DTU: Er bæredygtig energi vejen til grøn industriudvikling i Afrika? Næste artikel R: Kvinders ret til egen krop skal være en hjørnesten i dansk udviklingspolitik R: Kvinders ret til egen krop skal være en hjørnesten i dansk udviklingspolitik
Ny a la carte-model for europæisk asylpolitik får hug fra flere sider

Ny a la carte-model for europæisk asylpolitik får hug fra flere sider

MIGRATIONSPAGT: EU-Kommissionen slagter kontroversiel idé om tvungen omfordeling af flygtninge, men indfører princippet igen ad bagdøren, lyder noget af kritikken af nyt EU-udspil til asylpolitik, mens andre mener, at fokus på grænsekontrol og hurtige udvisninger risikerer at underminere flygtninges retssikkerhed.