NGO'er: Byerne er det nye sort – har Danmark set det?

Af Anette Galskjøt, Niels Johan Juhl-Nielsen og Morten Lynge Madsen,
Henholdsvis CEO i IFHP, senior rådgiver i Sociale Entreprenører i Danmark og Urban Development and Policy Manager, Plan Danmark.

I al ubemærkethed er den nye globale plan for verdens byer (New Urban Agenda, www.habitat3.org) blevet vedtaget af verdens ledere.

I den forbindelse mødtes 46.000 mennesker til FN’s gigantiske konference, Habitat III, om fremtiden for verdens byer og dermed fremtiden for langt størstedelen af klodens befolkning.

Emner som håndtering af klimaforandringer, sikkerhed, flygtningeproblematikker, velfærd og helt almindelige spørgsmål som børn, unge og gamle menneskers trivsel og livskvalitet er udfordringer, der følger med byernes vækst.

Både i de rige lande, i de fremadstormende økonomier og i udviklingslandene, hvor byerne vokser allerhurtigst, giver befolkningstilvæksten beslutningstagere grå hår.

Hvordan skaber man hjem og udvikler infrastruktur til 120.000 nye beboere hvert år i Zambias hovedstad, Lusaka? Eller 500.000 for den sags skyld, som er udfordringen i Dhaka, Bangladesh?

Udviklingen går hurtigt, og vi kan være med til at sætte en retning mod en bæredygtig omstilling og endda leve godt af det.

Og hvordan sikrer man, at de voksende byer ikke bliver en tikkende bombe under miljøet, og at de nye byer kan modstå klimaforandringer og katastrofer?

Hvordan skaber vi job til alle de millioner af unge mennesker, der forsøger at skabe sig et liv i byen? Og hvad med de tre milliarder børn, der vokser op i byen? Hvor skal de gå i skole? Og hvordan sikrer vi at byen bliver en tryg og værdig ramme for deres opvækst?

Eller helt basalt, hvordan sikrer vi for eksempel, at byernes kolossale arbejdsstyrke ikke tilbringer yderligere timer i en bilkø? Hver eneste dag.

Urbane agenda er global
Den nye urbane agenda sætter alt dette i spil, og verdens ledere har forpligtet sig til at arbejde for, at byerne bliver bæredygtige og for alle, hvilket også er et af de 17 verdensmål, som blev vedtaget af FN i september 2015.

Det er godt nyt. For byerne rummer også de sociale, teknologiske og økonomiske muligheder for at finde løsninger på verdens store udfordringer.

Det skorter hverken på interesse, ideer eller ekspertisen – som de 46.000 deltagere fra den offentlige og den private sektor, civilsamfundet og forskningsverdenen bevidnede.

Og som noget nyt er den nye urbane agenda, ligesom de nye bæredygtighedsmål, nu globale og ikke bare for udviklingslande. Dette er i erkendelsen af, at udfordringerne er mange – også i den vestlige verden.

Danmark skal sætte retning i bæredygtig omstilling
Men et land glimrede især ved sit fravær. I Danmark har vi nogle af verdens bedste, bæredygtige og mest fremsynede byer.

Vi har politikere, der tør gå forrest for at skabe byer for alle, og fremragende arkitekter, byplanlæggere og ingeniører, der ved, hvordan man skaber rammerne om det gode byliv.

Konferencen havde været den perfekte platform til at præsentere dansk know-how og en unik mulighed for at eksportere de løsninger, som danske byer netop er kendt for. Og måske specielt for de grønne løsninger.

Dansk deltagelse i Habitat III havde også været en god mulighed for danske politikere og embedsfolk til at sidde med ved bordet og diskutere løsninger på byernes udfordringer og måske hente vigtige erfaringer og løsninger fra andre byer.

Det var det, andre lande gjorde: de dannede nye partnerskaber, fik ny inspiration og eksportaftaler.

Danmark og måske især København, Aarhus, Vejle og Sønderborg er langt fremme globalt set.

Det skal vi udnytte. Udviklingen går hurtigt, og vi kan være med til at sætte en retning mod en bæredygtig omstilling og endda leve godt af det. Et bæredygtigt bidrag til kommende generationer?

Men hvis vi melder os ud af det globale fællesskab om at skabe gode byer, bliver vi overhalet.