NGO'er: Dansk Afghanistan-strategi er risikabel

Det er vigtigt at sætte en tyk streg under fleksibilitet og måske have en plan B klar, hvis det bliver for vanskeligt at leve op til regeringens mål. Risikoen for, at konflikter blusser op og svækker sikkerheden, er stor.

Andreas Kamm
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Der er mange faldgrupper, men også gode elementer i den nye strategi for det danske engagement i Afghanistan.

Sådan modtager fire af de danske NGO'er, der til dagligt arbejder i Afghanistan, strategien, som regeringen sammen med alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten står bag.

Regeringen vil blandt andet bruge 530 mio. kr. årligt på udviklingsbistand til Afghanistan de kommende år. Og med tiden skal 50 procent af pengene gå direkte til den afghanske regering, som selv må bestemme over pengene.

Men det er ifølge Allan Vokstrup, der er international chef i Dansk Folkehjælp, et uholdbart spor.

"Det er et forsøg på at sælge den danske indsats i offentligheden og skaffe et bredt politisk forlig. Men strategien er på flere områder naiv og bygger på forudsætninger, der slet ikke er til stede. I sidste ende er det den afghanske befolkning, der risikere at blive taberne," siger han til Altinget.dk.

Forudsætninger mangler
Sikkerhedssituationen bliver ifølge Allan Vokstrup værre og værre, samtidig med at befolkningen anser regeringen for at være korrupt og ikke-leveringsdygtig.

Derudover kan den afghanske regering ikke kan nå at bruge alle støtte-milliarderne fra udlandet - blandt andet kan undervisningsministeriet ifølge ham kun "absorbere" cirka 20 procent af den årlige støtte.

"Regeringen tror, at den har fundet en trylleformular med budgetstøtte. Vi ved, at der er stor korruption i den afghanske regering. Det er naivt at tro, at danske penge er de eneste, der ikke forsvinder," siger han.

Allan Vokstrup savner konkrete redskaber fra den danske regering til, hvordan korruptionsbekæmpelse og gennemsigtighed styrkes i Afghanistan.

Afghanistan ligger fortsat på en delt sidsteplads på Transparency Internationals korruptionsindeks sammen med Somalia og er dermed et af de lande med de største korruptionsproblemer i verden.

Ifølge udviklingsminister Christian Friis Bach (R) vil Danmark holde den afghanske regering fast på deres løfter om konkrete fremskridt på områder som overholdelse af menneskerettigheder, valgafholdelse og korruptionsbekæmpelse.

"Det skal have konsekvenser for bistanden, hvis afghanerne ikke leverer på deres forpligtelser," sagde han i forbindelse med lanceringen af strategien tirsdag 29. januar.

Bør have en plan B klar
Dansk Flygtningehjælp er overordnet glade for den nye Afghanistan-strategi.

"Strategien fastsætter en linje og nogle mål, man bør slås for. Men vi er selvfølgelig bekymrede for, om afghanerne selv kan stå for sikkerheden i landet efter 2014, og om korruptionen kan holdes på et respektabelt niveau," siger Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

Han hæfter sig derfor ved, at regeringen beskriver fleksibilitet som et nøgleord, og at den militære og civile indsats vil kunne tilpasses de mange ubekendte faktorer i Afghanistan.

"Det er vigtigt at sætte en tyk streg under fleksibilitet og måske have en plan B klar, hvis det bliver for vanskeligt at leve op til regeringens mål. Risikoen for, at konflikter blusser op og svækker sikkerheden, er stor," siger han.

For eksempel er antallet af internt fordrevne stigende i Afghanistan, påpeger Andreas Kamm.

"I Dansk Flygtningehjælp kigger vi meget på vores konfliktberedskab og fordrivelsesmønsteret i landet. Vi bliver nødt til også at forberede os på, hvis tingene pludselig ændrer sig til det værre, så vi kan hjælpe flere internt fordrevne," siger han.

Der skal jo prioriteres
Den Danske Afghanistan Komité (DAC) har flere år været aktive i særligt den nordøstlige del af Afghanistan, som er en relativt fredelig del af landet. Her har organisationen haft fokus på at forbedre det afghanske sundhedsvæsen med blandt andet midler fra Danida. 

Sundhed er dog ikke et fokusområde i den nye strategi. Derfor forventer projektkoordinator i DAC, Mette Vestergaard Andersen, ikke støtte fra Danida efter 2013. I stedet overvejer DAC nye finansieringskilder eller at koble sundhed sammen med kvinderettigheder, som regeringen lægger op til at arbejde mere med.

"Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at sundhedsområdet ikke bliver et indsatsområde. Men vi kan godt se, at regeringen skal prioritere sine indsatsområder," siger hun.

Regeringen afsætter 50-60 mio. kr. frem til 2017 til humanitære indsatser og civilsamfundsstøtte i Afghanistan. Men det er for lidt, mener Mette Vestergaard Andersen.

"Indsatsen i civilsamfundet er kernen i udviklingen af Afghanistan. Derudover opstår der noget særligt, når danskere og afghanere samarbejder, og Danmark har generelt brug for et bedre image i landet," siger hun.

Mere fokus på landbrug
Et af de områder, som der kommer øget fokus på, er udvikling af Afghanistans landbrugssektor. Og det glæder Mission Øst, der i elleve år har støttet netop udviklingen af landbruget i det nordøstlige Afghanistan.

"Det er fornuftigt, at Danmark vil støtte den afghanske regering direkte med flere penge. Men man er også nødt til at udvise konkrete resultater i landområderne, som vi i stor stil har gjort ved at skaffe adgang til serviceydelser, vand og sanitet," siger generalsekretær i Mission Øst Kim Hartzner og fortsætter:

"Det er vigtigt, at man også støtter organisatorer, der har vist, at de kan løfte opgaven. Det er ikke altid, regeringen leverer. Hvis ikke organisationer som os hjælper kvinderne eller sikrer rent drikkevand, så sker det ikke altid."

Siden 2001 har den danske stat brugt cirka 13 mia. kr. på sin indsats i Afghanistan - heraf er tre milliarder til udviklingsbistand, mens ti milliarder er gået til den militære indsats.