Centrale nødhjælpsaktører: Skru op for nødhjælpen til mental sundhed

To milliarder mennesker lever ifølge FN i lande præget af krig og konflikt. Et slemt sammenfald af klimaforandringer, tørke, krige og uroligheder har ført til, at mange flere mennesker verden over er blevet fordrevet.

Mindst 89,3 millioner mennesker verden over er fordrevet fra deres hjem, og godt og vel halvdelen er børn. Og fordi kriserne og konflikterne i dag varer længere og i stigende grad foregår lige der, hvor familierne lever, børn går i skole og leger, og de voksne går på arbejde eller dyrker deres jord, efterlader vor tids store humanitære kriser og konflikter mange børn og voksne mere sårbare end nogensinde før.

Vold, overgreb og flugt er hverdag

Herhjemme taler vi for tiden om en trivselskrise blandt børn og unge. Den trivselskrise, der udspiller sig i lande ramt af krige, sultkatastrofer og konflikter, har et helt andet ansigt.

Vold, overgreb, tab af familiemedlemmer, flugt, manglende skolegang og en hverdag præget af kaos efterlader særligt børn og unge sårbare. Alt for ofte er konsekvensen, at børn og unge udvikler angst, depression, indlæringsvanskeligheder eller kronisk sorg.

Det påvirker deres mulighed for at fungere og udvikle sig. Mennesker i alle aldre kan tage skade af at leve under sådanne vilkår, men børn er særligt sårbare og udsatte, fordi de har sværest ved at beskytte sig, og fordi deres hjerner stadig er under udvikling.

Vores humanitære arbejde skal både have fokus på indsatser, som styrker mental sundhed og trivsel, og indsatser, som er livreddende for det enkelte menneskes overlevelse.

Anders Ladekarl, Johanne Schmidt-Nielsen m.fl.
Hhv. generalsekretær for Dansk Røde Kors og Red Barnet m.fl.

Hvis vi ikke sætter ind og tager hånd om menneskers mentale helbred og trivsel, kan det få alvorlige konsekvenser på sigt. Både for det enkelte menneske og for muligheden for at genoprette hele samfund. Det gælder ikke blot ved krig, vold og overgreb. Vi ved, at også sult og fattigdom i sig selv kan have varig negativ indvirkning på særligt børns mentale udvikling.

Mental sundhed på bistandsbudgettet

Den gode nyhed er, at mennesker kan hele. Vi kan fylde de huller ud, som kriser og konflikt har skabt, og sikre, at de mentale sår ikke bliver varige. 

Det kan vi gøre ved at sætte tidligt – og allerhelst forebyggende – ind. Ved for eksempel at skabe trygge og sikre steder, hvor børn og deres familier eller andre udsatte grupper kan bearbejde deres oplevelser og blive henvist til mere specialiseret hjælp, når det er nødvendigt.  

Derfor er det afgørende, at vores globale humanitære arbejde både har fokus på indsatser, som styrker mental sundhed og trivsel, samt indsatser, som er livreddende og afgørende for det enkelte menneskes overlevelse.

Men det handler faktisk også om mere end det. Det handler i høj grad også om de ramte befolkningers evne til at genopbygge de samfund, stater og regioner, der bliver påvirket hårdt af voldsom tørke, katastrofer eller krig.

Som nu på Afrikas Horn, hvor en hungersnød er under opsejling, efter at regionen er ramt af den værste tørke i 40 år. Eksperter frygter, at vi kan havne i samme situation som i 2011, hvor 260.000 mennesker – halvdelen små børn - døde af sult i Somalia.

Her skal vores respons helt grundlæggende sikre, at somaliske familier får mad på bordet, så de ikke i morgen skal sige farvel til endnu et familiemedlem.

Samtidig skal vi tilbyde børn, unge og andre udsatte hjælp, som støtter og fremmer trivsel og forebygger og sætter ind overfor dårligt mentalt helbred. Den støtte skal være en del af de sundheds-, uddannelses-, fødevare- og beskyttelsesindsatser, vi allerede yder.

Regeringen skal fortsætte det gode spor

Mens vi venter på valget, er debatten om anvendelse af udviklingsbistanden igen blevet aktuel.

Når vi rykker ud med fødevarer og beskyttelse, skal vi samtidig yde psykisk førstehjælp og følge op med støtte, som reducerer risikoen for, at de ramte mennesker får vidtrækkende psykiske skader.

Anders Ladekarl, Johanne Schmidt-Nielsen m.fl.
Hhv. generalsekretær for Dansk Røde Kors og Red Barnet m.fl.

Det kan gøre os bekymrede for, at der skæres yderligere i bistanden. Intet ville være mere forkert i en tid, hvor vi ser et historisk højt antal humanitære kriser – og inflation og fødevarepriser bringer endnu mere benzin til katastrofebålet.

Desværre har vi historisk set haft en tendens til, at mental sundhed og trivsel bliver nedprioriteret i vores humanitære indsatser.

På trods af det massive behov, er det kun omkring under 0,3 procent af den globale bistand, der går til mental sundhed og psykosocial støtte til mennesker i lav- og mellem-indkomstlande. Det er et stort problem. For mental og psykosocial støtte er på ingen måde mindre nødvendig end de andre indsatser, hvis vi reelt ønsker os at hjælpe befolkninger og samfund på fode igen.

Derfor skal vi fortsætte ad det gode spor, der blev lagt, da mental sundhed sidste år blev en central en del af regeringens udviklingspolitiske strategi. Og vi har som land stor ekspertise i denne typer indsatser i kriseområder, som vi skal udnytte.

Norden skal gå forrest

I det lys glæder det os, at udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) sammen med Røde Kors er vært for den første nordiske konference om mental sundhed og trivsel i humanitære kontekster.

Over to dage vil mere end hundrede repræsentanter fra civilsamfundet, forskningsverdenen, privatsektoren, FN og regeringer i Danmark, Sverige, Norge og Finland diskutere, hvordan vi kan opskalere indsatsen og hæve ambitionerne for vores humanitære indsatser, når det gælder mental sundhed.

Vi skal ikke bare sikre overlevelse – vi skal også hjælpe mennesker til at leve videre.

Vores håb er derfor, at konferencen vil være startskuddet til et nordisk lederskab på dagsordenen. Når vi rykker ud med fødevarer, beskyttelse og uddannelse, skal vi samtidig yde psykisk førstehjælp i de akutte kriser og følge op med støtte, som reducerer risikoen for, at de mange millioner ramte mennesker får vidtrækkende psykiske skader.

Retten til sundhed, herunder mental sundhed, er en menneskeret. Vi kan desværre ikke altid forhindre, at krige, konflikter og katastrofer rammer, og at de mennesker, som bliver påvirket, får dybe sår på sjælen. Men vi kan hjælpe dem med at rejse sig igen.

Den hjælp kan Danmark sammen med resten af Norden lige nu tage et afgørende skridt henimod at levere – ved at sætte handling bag de ambitiøse mål i den seneste udviklingspolitiske strategi og opskalere indsatsen for mental sundhed i humanitære kriser.