Nordiske ministre: Vi står vagt om alle børns ret til uddannelse – også under coronakrisen

Af udviklingsminister Rasmus Prehn (S) og nordiske kollegaer (se boks)  

Første skoledag i et nyt skoleår er en anledning til at se fremad, ofte med en blanding af nervøsitet og forventning til det kommende år.

Covid-19 pandemien medførte pludselige skolelukninger, så ”første skoledag” har en helt særlig betydning i år. Elever i de nordiske lande er blandt de heldigste, selvom de måske ikke altid værdsætter at blive hevet ud af sengen for at gøre sig klar til skoledagen.

I april var 1,6 milliarder børn og unge – omkring 90 procent af alle verdens skoleelever – afskåret fra skolegang på grund af tiltag for at inddæmme covid-19. Dette er i tillæg til de 250 millioner børn, der allerede før pandemien ikke gik i skole.

Den forestående nedtur i verdensøkonomien og stigende fattigdom forårsaget af pandemien risikerer at tvinge næsten 10 millioner børn permanent ud af skole, inden året er omme, og endnu flere millioner børn kommer bagud i deres læring. Ingen skole betyder også ingen skolemåltider for næsten 350 millioner børn; for mange deres eneste daglige, varme måltid.

Langvarige konsekvenser
Afbrydelser af skolegangen kan have alvorlige langvarige konsekvenser – særligt for nogle af de mest sårbare grupper af børn såsom piger, flygtninge, fordrevne og migranter og børn med handikap.

Vi i de nordiske lande forpligter os fortsat til at støtte uddannelse gennem vores udviklingssamarbejde

Rasmus Prehn (S) og nordiske ministerkollegaer

For dem redder uddannelse ofte liv. Alle de nordiske lande støtter den globale fond for uddannelse i humanitære kriser, Education Cannot Wait, der sikrer adgang til uddannelse for børn, der er påvirkede af kriser. Også Unesco, Unicef, Verdensbanken og Global Partnership for Education er integrerede i den indsats.

Vi må sikre, at uddannelsesmuligheder er lige og inkluderende. Særligt for piger - i områder ramt af konflikt har de mere end dobbelt så stor risiko for ikke at gå i skole end drenge og møder generelt flere barrierer for uddannelse.

Under skolelukninger er piger mere udsatte for vold i hjemmet, børne-, tidlige eller tvangsægteskaber samt teenagegraviditeter. Det er derfor, at det er særligt vigtigt at sikre, at piger kommer tilbage i skole, når de genåbner.

Behov for internetforbindelse
Basale ydelser såsom løbende vand og sanitet spiller en vigtig rolle i en sikker genåbning. Vi må også gentænke undervisningsmetoder inklusiv online læring.

I dag har næsten halvdelen af verdens elever ikke adgang til internet. Vi har brug for digitale løsninger samt bedre og mere stabil internetdækning for at nå alle børn.

Mangel på internetforbindelse gør sig særligt gældende i de mindst udviklede lande, særligt i Afrika syd for Sahara og i Sydasien. Vi værdsætter Unicefs initiativ til at få 500 millioner børn engageret i digital læring ved udgangen af næste år, 3,5 milliarder børn i 2030, og at få alle verdens skoler forbundet til internettet. Det bliver en stor udfordring, hvor ingen må lades i stikken.

Vi støtter uddannelse
I disse udfordrende svære tider er det vigtigt at sikre budgetter til uddannelse gennem hele covid-19 krisen.

Og hvor muligt bør offentlige budgetter til uddannelse øges for at sikre, at alle børn har adgang til kvalitetsuddannelse i 2030 i overensstemmelse med Verdensmålene. Vi i de nordiske lande forpligter os fortsat til at støtte uddannelse gennem vores udviklingssamarbejde. 

I verden i dag er uddannelse et afgørende fundament i livet uanset, hvor man kommer fra. Investeringer i uddannelse er investeringer i lige, fredelige og økonomisk konkurrencedygtige samfund. Vi, ministre i de nordiske lande, tror på uddannelse for alle, altid og alle steder.

Tid til skolestart!