Birgitte Munck Eriksen kommer fra stilling som chef for organisation i Red Barnet.
I starten af november tiltræder hun som ny sekretariatsleder i LGBT Danmark, hvor hun får ansvaret for at lede og videreudvikle den organisatoriske rygrad i organisationen. Det skriver interesseorganisationen i en pressemeddelelse.
Efter en årrække hos Red Barnet mener Birgitte Munck Eriksen, at det er tid til et skifte.
”Jeg er stolt over at få lov til at stå i spidsen til at forene og styrke samarbejde på tværs af LGBTI-området til at forbedre livsvilkårene for LGBTI-personer i hele landet. Jeg glæder mig til at møde samarbejdspartnere og alle de engagerede frivillige, som er afgørende for at skabe bedre levevilkår for LGBTI-personer i Danmark og ude i verden,” udtaler Birgitte Munck Eriksen i pressemeddelelsen.
Birgitte Munck Eriksen har blandt andet tidligere arbejdet som udsendt programleder for Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og FN’s fødevareprogram, WFP.
Omtalte personer
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl


















