Ny verdensmålsfond ser dagens lys
Statsminister Lars Løkke Rasmusen lancerede onsdag en ny investeringsfond, der gennem investeringer i udviklingslande skal bidrage til realiseringen af FN’s 17 Verdensmål.
Fonden er resultatet af et partnerskab mellem staten, Investeringsfonden for Udviklingslande samt en række eksterne investorer, herunder banker, pensionskasser mv.
Staten har foreløbig lagt 100 millioner kroner, der tages fra eksisterende udviklingsbistand, i fonden. Målet er dog noget større: I første omgang sigter man efter at rejse 4-5 milliarder kroner til investeringer i udviklingslande. Frem mod 2023 skal dette tal være steget til 30 milliarder.
Fonden så dagens lys i forbindelse med FN’s årlige klimauge i New York. Her udtalte statsministeren:
”Vi skal have en strategisk tilgang til vores udviklingsbistand, så vi tænker verdensmålene ind i vores erhvervspolitik. Med udviklingmidler kan vi på en og samme tid understøtte en bæredygtig udvikling og åbne nye markeder for dansk eksport,” lød det fra Lars Løkke Rasmussen (V).
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund














