Kommentar: Lovforslag spænder ben for udviklingsarbejde

KOMMENTAR: Med sit lovforslag om opholdskrav ønsker regeringen at lukke Danmark om sig selv, mener Peter Christiansen. Det kan få konsekvenser for udstationerede medarbejderes adgang til velfærdssikring.

Af Peter Christiansen
Sekretariatsleder hos Globalt Fokus

Danskere, der tager ud i verden for at arbejde med velgørende formål i organisationer uden dansk tilknytning, vil fra 1. januar stå med et problem: De kan nemlig fremover miste retten til dagpenge med mere, hvis de arbejder uden for EU/EØS i mere end blot ét år ud af en otteårig periode.

Det er en af konsekvenserne af lovforslaget om at indføre opholdskrav for retten til dagpenge, som regeringen og Dansk Folkeparti barsler med.

Det afgørende er åbenbart tilknytningen til Danmark. Tankegangen synes at være, at har man i en periode forladt fædrelandet, kan man se frem til en tilværelse som andenrangsborger i Danmark. Politikerne synes at være bange for, at danskere rejser ud i verden, får ny viden og – oh ve! – får nye værdier i tilværelsen, som de tager med hjem. Ikke nok med, at regeringen modarbejder, at fremmede kommer ind; man vil også skræmme danskere fra at rejse ud. Er målet at lukke Danmark for omverdenen? Det er ikke særlig visionært i en globaliseret virkelighed.

Hvorfor vil regeringen afskrække danskere fra at rejse ud i verden og dygtiggøre sig? Politikerne siger, at betaler man ikke skat, kan man heller ikke forvente sikring af velfærdssystemet. Og ja, vi er på mange måder godt vant med det danske velfærdssamfund. Men som vidensøkonomi er vi også afhængige af verden. Når vi rejser ud med vores danske tilgang til at indgå på en arbejdsplads, hvor vi udfordrer hierarkier og medbringer et fokus på læring og trivsel på arbejdet, så løfter vi verden. Men vi får lige så mange nye erfaringer og viden med retur, som Danmark får gavn af. Det er, som om de skræmte politikere har glemt alt det, vi kan lære af verden.

De udsendte mister sikring
Problemerne med lovforslaget sættes på spidsen i forhold til arbejdet i udviklingssektoren. Danske nødhjælps- og udviklingsorganisationer sender jævnligt medarbejdere ud i verdens brændpunkter. Mange udstationeres via internationale netværk eller lokale organisationer. Andre danskere rejser selv ud og får job lokalt. Fremover vil de ikke længere være sikret i det danske velfærdssystem, hvis de opholder sig mere end bare et år ude i verden.

Det er et uforståeligt signal at sende til mennesker, der rejser ud og arbejder med livet som indsats, at de belønnes med usikre forsørgelsesmuligheder i deres hjemland; dette endda til trods for, at de udsendte medarbejdere indbetaler til a-kasser for at forsikre sig mod arbejdsløshed.

I udviklingssektoren er erfaringer fra udstationeringer også helt centrale for kvaliteten af arbejdet. Lovforslaget vil gøre det langt vanskeligere at rekruttere ansatte, der har erfaring fra felten og kender målgruppernes virkelighed indefra. For eksempel vil hele 15 ud af knap 100 medarbejdere rammes af lovforslaget i bare én af Globalt Fokus' medlemsorganisationer.

Helt absurd er det, at indførelsen af lovforslaget vil ramme udsendte medarbejdere bagudrettet. Det drejer sig om danskere, der har arbejdet ude og ikke har kunnet indrette deres liv efter en lov, der nu vil stille dem markant dårligere, hvis de skulle miste deres job, få børn eller blive langtidssygemeldte.

Danmark og verden
Skulle man endelig gå ind på politikernes præmis om, at det er bedst for Danmark at lukke sig om sig selv, virker loven også uigennemtænkt. Man svækker rammevilkårene for en sektor, hvor medarbejdere og enkeltpersoner afbøder humanitære kriser og udfører forebyggende arbejde for at skabe en bedre fremtidig tilværelse for mennesker, der ellers kunne se sig nødsaget til at rejse mod Europa og Danmark. Arbejde, der rent egoistisk også beskytter danske interesser.

Overordnet må man spørge sig selv, hvad det er for et samfund, regeringen ønsker at skabe ved at indføre en sådan lov? Lovforslaget om opholdskrav følger den pessimistiske tilgang til Danmarks interaktion med verden, som regeringen allerede i 2017 lagde for dagen med pensionsaftalen og forslaget om at inddrage SU for studerende, der læser i udlandet i mere end et år. Tiltagene bremser nytænkningen i og udviklingen af det danske samfund. Verden er ikke imod os. Lad os nu få noget fornuft ind i den verdensforskræmte debat, der præger dansk politik.

Forrige artikel Stine Bosse: Vis mig din holdning til en flygtning, og jeg skal sige dig, hvem du er Stine Bosse: Vis mig din holdning til en flygtning, og jeg skal sige dig, hvem du er