Oxfam Danmark har udvalgt en ny forperson, der får det øverste ansvar for Oxfam Danmarks arbejde med at skabe en mere lige og retfærdig fremtid.
Det skriver Oxfam i en pressemeddelelse.
”Det er en stor ære at få lov til at stå i spidsen for en organisation, der herhjemme og internationalt sætter fokus på og kommer med løsninger på nogle af tidens helt store udfordringer med stigende ulighed og klimakrise,” udtaler Magnus Skovrind Pedersen.
Forpersonens konkrete opgave bliver sammen med bestyrelsen at støtte op om implementeringen af en ny strategi med stærkt fokus på at engagere endnu flere danskere i kampen mod ulighed og uretfærdighed.
Han kommer direkte fra en stilling som direktør i Tænketanken Demokratisk Erhverv. Her beskæftigede han sig med presse, medlemskommunikation, interessevaretagelse, organisationsudvikling og bestyrelseshåndtering, som han også havde ansvaret for.
Desuden er han næstformand i Tryghedsgruppen og Foreningen Studieskolen. Han har haft en flere bestyrelsesposter gennem tiden.
Magnus Skovrind Pedersen er uddannet cand.scient.soc. fra Københavns Universitet og har taget en uddannelse i strategisk ledelse på CBS’ bestyrelsesuddannelse.
Artiklen var skrevet af
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Veteran: Hvis man vil redde bistanden, må man tale et sprog, Christiansborg forstår
- Overblik: Fra popmusik og influencerliv til politik om fattigdom og udvikling. Her er de nye udviklingsordførere


















