Bliv abonnent
Annonce
Debat

Oxfam og Human Act: Stoklund har ingen grund til at være bekymret over at beskatte de superrige

En global minimumsbeskatning af milliardærer handler om at skabe internationale rammer, der sikrer, at de rigeste medvirker til at finansiere det globale velfærdssamfund, skriver Djaffar Shalchi og Christian Hallum.
En global minimumsbeskatning af milliardærer handler om at skabe internationale rammer, der sikrer, at de rigeste medvirker til at finansiere det globale velfærdssamfund, skriver Djaffar Shalchi og Christian Hallum.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
10. oktober 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I årtier har skatten for de rigeste kun gået en vej, og det er ned. I verdens største økonomier i G20 er skatten på de rigestes indkomster faldet med cirka en tredjedel over de seneste årtier. Imens har den rigeste ene procent øget deres andel af indkomsten i de samfund, de bor i med 45 procent.

Undersøgelser viser, at de superrige – især milliardærerne – i dag betaler en langt lavere skat end almindelige lønmodtagere i mange lande. 

På denne baggrund er en ny konsensus ved at opstå internationalt. På tværs af verdensdele og politiske skel er der i stigende grad et ønske om at sikre, at også de allerrigeste betaler en retfærdig skat. Det ses blandt andet i G20, som over sommeren blev enige om et historisk samarbejde for at beskatte de superrige, samt i FN, hvor beskatning af de superrige også har momentum.

Hvordan, den danske regering forholder sig til dette nye internationale samarbejde, har hidtil været uklart.

Læs også

Derfor var det glædeligt, at den nye skatteminister Rasmus Stoklund (S) var indkaldt til samråd 26. september for at forklare regeringens holdning.

Det var et samråd, der endte med at fokusere på frygten for en overstatslig skat og et ønske om at fokusere på informationsudveksling – frem for progressivitet på skatteområdet. Det endda til trods for, at ministeren medgiver, at den voksende velstand hos verdens superrige er uretfærdig.

Dansk model skaber mindre ulighed

Danmark har en lang tradition for progressiv beskatning, hvor de rigeste betaler en større del af skatten, og hvor indtægterne blandt andet bruges på at finansiere en større grad af velfærd og globalt udsyn, end vi ser i mange andre lande.

Denne model har været med til at skabe mindre ulighed, end vi ser mange andre steder.

Det er oplagt, at Danmark, med sin historiske opbakning til progressive skatter, bakker op om et internationalt samarbejde for at beskatte de allerrigeste.

Djaffar Shalchi og Christian Hallum
Hhv. stifter, Human Act, og skatteekspert, Oxfam Danmark

Men modellen er under pres. For når det foreslås at øge skatten på de rigeste, mødes man ofte med argumenter om, at de rige i så fald vil flygte.

Derfor er det oplagt, at Danmark – med sin historiske opbakning til progressive skatter –bakker op om et internationalt samarbejde for at beskatte de allerrigeste.

Minimumsskatten fratager os ikke retten til at bestemme selv, som skatteministeren fremhævede som en frygt. Magten gives tilbage til vores lovgivere, så vi som land bedre selv kan beslutte, hvor meget de rige bør betale i skat, uden at vi skal frygte, at de rige hiver teltpælene op og flytter til Schweiz eller andre skattely.

Stoklund ytrede sin bekymring for, at en international minimumsbeskatning ville være et indgreb i Danmarks suverænitet. Han mente, at skat er et nationalt anliggende, som ikke bør dikteres af overnationale institutioner. Denne bekymring, mener vi dog, er grundløs.

Danmark sætter selv rammer for global skat 

Forslaget fra G20 om en global minimumsbeskatning handler ikke om at indføre en overnational skat. Det er en aftale om en minimumssats for superrige, og hvert land kan selv vælge, hvordan det vil sikre denne beskatning.

Det er en model, som vi – med stor succes og med opbakning på tværs af de fleste partier i Folketinget – har brugt over for multinationale selskaber.

I 2021 blev 136 lande og jurisdiktioner således enige om at indføre en minimumsselskabsskat på 15 procent, så de store selskaber ikke bare flytter deres profit i skattely. Hvis vi kan støtte en sådan aftale for de store selskaber, så hvorfor ikke noget lignende for de superrige?

Læs også

Flere lande som Frankrig, Spanien, Brasilien og Sydafrika har allerede givet deres støtte til en internationalt koordineret skat på de rigeste.

Meningsmålinger på tværs af G20-lande viser, at 78 procent af verdens befolkning støtter højere beskatning af de rigeste formuer. En anden undersøgelse viser, at 74 procent af de adspurgte dollarmillionærer i G20-landene er villige til at betale mere i skat.

Denne brede støtte viser, at en global minimumsbeskatning af milliardærer ikke kun er en moralsk nødvendighed, men også et politisk krav, som rækker langt ud over de klassiske partipolitiske skel. Det internationale samfund er klar til at tage handling, og Danmark bør være en aktiv deltager i denne proces.

Det handler ikke om at opgive vores suverænitet. Det handler om at skabe internationale rammer, der sikrer, at de rigeste medvirker til at finansiere det globale velfærdssamfund.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026