Partier og ngo angriber regeringen: Millioner til klimapulje tages fra verdens fattigste

7. december 2018 kl. 04.55
Det er uden mening, at man stjæler fra udviklingsbistanden.
Christian Juhl
Udviklingsordfører, Enhedslisten
Vi kan ikke nå i mål, uden vi har private investeringer med. Statslig bistand kan ikke klare opgaven alene. Vi skal bruge den på en smart måde, og det mener jeg, vi gør.
Ulla Tørnæs (V)
Udviklingsminister
Regeringen er lidt for smart, når den finansierer den rekordstore Klimapulje via udviklingsbistanden.
Fakta
Forøgelse af Klimapuljen
Regeringen har med finansloven for 2019 valgt at øge Klimapuljen under udviklingsbistanden fra 250 mio. til 540 mio. kroner årligt fra 2019-2022. I alt løber klimapuljen samlet op i 2,1 mia. kr. over de fire år.
Baggrund om Klimapuljen
Klimapuljen er regeringens øremærkede klimarelevante udviklingsbistand og fordeles i samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Klimapuljen indgår i finansloven, og udmøntningen besluttes af regeringens K-udvalg.
Klimapuljen har til formål at:
1) assistere udviklingslande til bedre at tilpasse sig klimaforandringer
2) assistere udviklingslandes transition til lavemissionsudvikling
3) forberede udviklingslandes implementering af en ny global klimaaftale.
Det er en målsætning at bruge halvdelen af midlerne på reduktioner og halvdelen på tilpasningsindsatser. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets indsats er på emissionsreduktioner, Udenrigsministeriets på tilpasning.
Klimapuljen understøtter den internationale grønne omstilling og klimatilpasning via projekter med FN, Verdensbanken og det Internationale Energiagentur (IEA).
Desuden har klimapuljen finansieret bilaterale projekter med Kina, Vietnam, Mexico og Sydafrika for at bistå dem med deres omstilling til grøn energi, herunder ved energimodellering samt ved vidensoverførsel om fjernvarme og vindenergi.
Regeringen har med finansloven for 2019 valgt at øge Klimapuljen under udviklingsbistanden fra 250 mio. til 540 mio. kroner årligt fra 2019-2022. I alt løber klimapuljen samlet op i 2,1 mia. kr. over de fire år.
Baggrund om Klimapuljen
Klimapuljen er regeringens øremærkede klimarelevante udviklingsbistand og fordeles i samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Klimapuljen indgår i finansloven, og udmøntningen besluttes af regeringens K-udvalg.
Klimapuljen har til formål at:
1) assistere udviklingslande til bedre at tilpasse sig klimaforandringer
2) assistere udviklingslandes transition til lavemissionsudvikling
3) forberede udviklingslandes implementering af en ny global klimaaftale.
Det er en målsætning at bruge halvdelen af midlerne på reduktioner og halvdelen på tilpasningsindsatser. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets indsats er på emissionsreduktioner, Udenrigsministeriets på tilpasning.
Klimapuljen understøtter den internationale grønne omstilling og klimatilpasning via projekter med FN, Verdensbanken og det Internationale Energiagentur (IEA).
Desuden har klimapuljen finansieret bilaterale projekter med Kina, Vietnam, Mexico og Sydafrika for at bistå dem med deres omstilling til grøn energi, herunder ved energimodellering samt ved vidensoverførsel om fjernvarme og vindenergi.
Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Det mener flere partier og en ngo, der midt under de igangværende COP24-klimaforhandlinger i Katowice i Polen retter et kritisk lys på den danske klimafinansiering.
”Det kan godt være, at regeringen hæver Klimapuljen lige nu og her, men man tager det fra hjælpen til verdens fattigste. Så der rykkes bare rundt på udviklingsbistanden,” siger Alternativets klimaordfører, Rasmus Nordqvist.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Udvikling
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Veteran: Hvis man vil redde bistanden, må man tale et sprog, Christiansborg forstår
















