Partier og ngo angriber regeringen: Millioner til klimapulje tages fra verdens fattigste

7. december 2018 kl. 04.55
Det er uden mening, at man stjæler fra udviklingsbistanden.
Christian Juhl
Udviklingsordfører, Enhedslisten
Vi kan ikke nå i mål, uden vi har private investeringer med. Statslig bistand kan ikke klare opgaven alene. Vi skal bruge den på en smart måde, og det mener jeg, vi gør.
Ulla Tørnæs (V)
Udviklingsminister
Regeringen er lidt for smart, når den finansierer den rekordstore Klimapulje via udviklingsbistanden.
Fakta
Forøgelse af Klimapuljen
Regeringen har med finansloven for 2019 valgt at øge Klimapuljen under udviklingsbistanden fra 250 mio. til 540 mio. kroner årligt fra 2019-2022. I alt løber klimapuljen samlet op i 2,1 mia. kr. over de fire år.
Baggrund om Klimapuljen
Klimapuljen er regeringens øremærkede klimarelevante udviklingsbistand og fordeles i samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Klimapuljen indgår i finansloven, og udmøntningen besluttes af regeringens K-udvalg.
Klimapuljen har til formål at:
1) assistere udviklingslande til bedre at tilpasse sig klimaforandringer
2) assistere udviklingslandes transition til lavemissionsudvikling
3) forberede udviklingslandes implementering af en ny global klimaaftale.
Det er en målsætning at bruge halvdelen af midlerne på reduktioner og halvdelen på tilpasningsindsatser. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets indsats er på emissionsreduktioner, Udenrigsministeriets på tilpasning.
Klimapuljen understøtter den internationale grønne omstilling og klimatilpasning via projekter med FN, Verdensbanken og det Internationale Energiagentur (IEA).
Desuden har klimapuljen finansieret bilaterale projekter med Kina, Vietnam, Mexico og Sydafrika for at bistå dem med deres omstilling til grøn energi, herunder ved energimodellering samt ved vidensoverførsel om fjernvarme og vindenergi.
Regeringen har med finansloven for 2019 valgt at øge Klimapuljen under udviklingsbistanden fra 250 mio. til 540 mio. kroner årligt fra 2019-2022. I alt løber klimapuljen samlet op i 2,1 mia. kr. over de fire år.
Baggrund om Klimapuljen
Klimapuljen er regeringens øremærkede klimarelevante udviklingsbistand og fordeles i samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Klimapuljen indgår i finansloven, og udmøntningen besluttes af regeringens K-udvalg.
Klimapuljen har til formål at:
1) assistere udviklingslande til bedre at tilpasse sig klimaforandringer
2) assistere udviklingslandes transition til lavemissionsudvikling
3) forberede udviklingslandes implementering af en ny global klimaaftale.
Det er en målsætning at bruge halvdelen af midlerne på reduktioner og halvdelen på tilpasningsindsatser. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets indsats er på emissionsreduktioner, Udenrigsministeriets på tilpasning.
Klimapuljen understøtter den internationale grønne omstilling og klimatilpasning via projekter med FN, Verdensbanken og det Internationale Energiagentur (IEA).
Desuden har klimapuljen finansieret bilaterale projekter med Kina, Vietnam, Mexico og Sydafrika for at bistå dem med deres omstilling til grøn energi, herunder ved energimodellering samt ved vidensoverførsel om fjernvarme og vindenergi.
Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Det mener flere partier og en ngo, der midt under de igangværende COP24-klimaforhandlinger i Katowice i Polen retter et kritisk lys på den danske klimafinansiering.
”Det kan godt være, at regeringen hæver Klimapuljen lige nu og her, men man tager det fra hjælpen til verdens fattigste. Så der rykkes bare rundt på udviklingsbistanden,” siger Alternativets klimaordfører, Rasmus Nordqvist.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Udvikling
Indsigt
Peter Utzon Berg42 årI dag
Politisk chef, Novo Nordisk, fhv. kontorchef for ministersekretariatet, Statsministeriet
Thomas Feveile58 årI dag
Direktør, behandlingsstedet Oasis
Kirstine Damkjær56 årI dag
Deputy Executive Director for Delivery and Partnerships, UNOPS, fhv. direktør, Danmarks Eksportkredit
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 1 At få børn ud af asyl- og udrejsecentrene (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 67 At fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på














