Partiledere forhandler om at styrke dansk forsvar

Afvist tidligere

En folkeafstemning om det danske forbehold mod EU's forsvarssamarbejde vil være den tredje afstemning om de danske EU-forbehold, siden de blev indført i 1993. De tidligere afstemninger om euroen (i 2000) og om retsforbeholdet (i 2015) endte begge med et nej.

Den nuværende regering har flere gange tidligere afvist at sætte forsvarsforbeholdet til afstemning.

Forbeholdet forhindrer ikke Danmark i at føre den udenrigs- og forsvarspolitik, som vi gerne vil, slog udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fast så sent som i slutningen af januar i år, da regeringen præsenterede sin udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

Parat til at imødekomme borgerligt ønske 

Regeringen er parat til at imødekomme de borgerlige partiers ønske om, at det danske forsvarsbudget skal op på at udgøre to procent af bruttonationalproduktet.

Det vil være et stort nybrud, fordi partierne bag forsvarsforliget hidtil har betragtet toprocentsmålet, der stammer fra et Nato-topmøde i 2014, som et pejlemærke mere end et konkret mål.

Finansminister Nicolai Wammen (S) oplyste for nylig i et svar til Folketingets Finansudvalg, at det vil koste 18 milliarder kroner om året i 2035, hvis forsvarsbudgettet skal udgøre to procent af bruttonationalproduktet.

Ikke binde sig til årstal

Parterne er ifølge Altingets oplysninger ikke enige om, hvorvidt der skal sættes et årstal på, hvornår man skal nå de to procent. Regeringen vil angiveligt ikke binde sig til et bestemt årstal, men udsætte diskussionen til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.

De borgerlige partier med Venstre i spidsen vil gerne have sat et konkret årstal på.

Et andet udestående i forhandlingerne er vejen op til de to procent.

En mulighed er allerede nu at etablere en fond, som man løbende putter penge i. På den måde kan Forsvaret lettere foretage store indkøb løbende, end det er tilfældet med det nuværende forsvarsforlig for 2018-2023, hvor hovedparten af pengene først kommer i år og næste år.

Dække et hul

Straksbevillingen skal bruges til at dække et eksisterende hul på Forsvarets driftsbudget samt de ekstraudgifter, som Forsvaret har i forbindelse med, at danske kampfly, hærsoldater og fregatter i de seneste uger er blevet sat i forhøjet alarmberedskab i forbindelse med krisen mellem Vesten og Rusland samt den russiske invasion af Ukraine.

Det bliver altså ikke penge til at styrke Forsvaret generelt, men til at dække et eksisterende underskud og akutte ekstraudgifter. Der bliver formentlig tale om mellem en og to milliarder kroner.

Statsministeriet bekræfter overfor DR, at der pågår politiske sonderinger om at styrke dansk forsvar.

De konservatives leder Søren Pape Poulsen bekræfter overfor nyhedsbureauet Ritzau, at han og Venstres formand Jakob Ellemann Jensen har været til møde i Statsministeriet onsdag aften.