Pensionskasser investerer milliarder i Afrika: "Business er den bedste bistand"

VERDENSMÅL: PensionDanmark scoret stort afkast på investeringer i Afrika. Privat kapital er nøglen, hvis vi skal opfylde FN's verdensmål, mener direktør.

Afrika er ikke kun et kontinent, som er præget af ustabile regeringer, borgerkrige og fattigdom. Vækstraterne er også skyhøje i en række lande syd for Sahara.

Og det skaber interessante markeder, mener Torben Möger Pedersen, som er administrerende direktør i PensionDanmark. Han peger samtidig på, at FN's 17 verdensmål har øget bevidstheden om, at man har behov for investeringer.

“Der er en meget klar forståelse af, at hvis man skal lykkes med en indsats inden for de 17 områder i verdensmålene, så kræver det meget mere, end hvad offentlige budgetter kan løfte. Det kræver en mobilisering af privat kapital i meget stor skala,” siger Torben Möger Pedersen.

Verdensmålene vil udrydde sult, sikre alle verdens borgere rent drikkevand og give et massivt løft til grøn energi. Beregninger har tidligere vist, at skulle man opfylde målene via det statslige udviklingssamarbejder, skulle de vestlige lande øge deres ulandsbistand til 4 procent af BNI. I dag giver landene i gennemsnit 0,32 på BNI, og Danmark er ét af kun en håndfuld lande, som opfylder FN's målsætning på 0,7 procent.

Derfor har man også fra starten tænkt virksomheder og private investorer ind i verdensmålene, og den bold har man grebet med glæde hos PensionDanmark.

"Jeg tror på, at bæredygtig business er den bedste bistand,“ siger Torben Möger Pedersen.

Investorer går ind i et projekt for at skabe en forretning, og det styrker effekten på lang sigt, lyder det.

"Mange af de klassiske udviklingsprojekter viste sig at være nogle hvide elefanter, som styrtede sammen, lige så snart gavestrømmen stoppede, og det gav ikke nogen varig impact."

Han oplever samtidig, at der i udviklingsmiljøet er en stigende erkendelse af, at man har behov for kapital og virksomheder, hvis flere afrikanere skal løftes ud af fattigdom.

"Hvis du går 10 eller måske bare 7-8 år tilbage, var der i NGO-verdenen en meget stor skepsis over for privat sektor-involvering, for det var nærmest noget imperialistisk udbytning," siger Torben Möger Pedersen og fortsætter:

"Men der er kommet en accept af, at det at generere overskud på en aktivitet, det er sådan set helt legitimt. Også fordi de afrikanske lande jo i meget høj grad satser på at udvikle deres egen private sektor. Så der er en hel masse ting, der spiller sammen."

Analysen, som deles af flere på Christiansborg og i erhvervslivet, er, at danske virksomheder og investorer kan tjene store summer på at skabe fremgang i Afrika. Danmark halter ellers efter lande, vi traditionelt sammenligner os med, når det kommer til at tage del i det afrikanske opsving.

Men verdensmålene har sat fokus på bæredygtighed. Og da Danmark er en international storspiller, når det kommer til blandt andet grøn energi, har man store forventninger til de kommende år.

"Alle lande skal udvikle handlinsplaner for SDG'erne (verdensmål, red.). Og når man kigger ned i de her handlingsplaner, er det ligesom at se ned i et stort eksport- og investeringskatalog for danske virksomheder og investorer. Fordi både i udviklede lande og udviklingslande efterspørger man løsninger, som vi i stor grad allerede har implementeret i Danmark," siger Torben Möger Pedersen.

Investerer i kenyanske vindmøller
Og eksporten er allerede begyndt.

Et konsortium bestående af blandt andre Vestas, pensionskasser og Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU, har rejst 622 millioner euro til at etablere Lake Turkana, som er en stor vindmøllepark i Kenya.

Den kenyanske regering har forpligtet sig på at aftage strømmen, og man forventer, de 365 vindmøller kommer til at levere 20 procent af landets strøm.

IFU hører under Udenrigsministeriet, og det er en fordel at have regeringen i ryggen, når man investerer i udviklingslande, mener Torben Möger Pedersen.

De kenyanske myndigheder ved godt, at hvis de bryder aftalen med investorerne, kan det skabe diplomatiske gnidninger med Danmark, som historisk har været storleverandør af ulandsbistand.

"Du får en form for blød politisk beskyttelse og forsikring ved at investere sammen med staten eller med kongekronen," siger Torben Möger Pedersen.

Lake Turkana i modvind
Til gengæld kan investeringer i udviklingslande gøre én sårbar over for kritik. Det har konsortiet bag Lake Turkana også måttet sande.

Lokale bønder har klaget over, at de er blevet frataget deres adgang til den jord, hvor vindmøllerne i dag er placeret. Det har medført kritik fra managing director i Boston Asset Management Steve Heim. Han er storinvestor i Google, der tilbage i 2016 stod til at overtage Vestas' aktieandel på 12,5 procent.

"Det er helt tydeligt, at jorden i dette tilfælde rent faktisk blev givet væk, uden nogen blev spurgt. Investorerne, som eksempelvis den danske regering, har ikke sikret, at der var forudgående og informeret samtykke fra de berørte lokalsamfund. De kunne have truffet andre beslutninger," sagde Steve Heim til Danwatch tilbage i 2016.

Heim opfordrede Google til at droppe planerne om at købe aktier i Lake Turkana. Men forgæves. Vindmølleparken blev bygget færdig sidste år, og Google tilhører i dag ejerkredsen.

Konsortiet bag Lake Turkana har også hele tiden afvist, at der skulle være problemer.

Danmarks Eksport Kredit EKF baner vejen for nye markeder for danske virksomheder og har også været involveret i etableringen af Lake Turkana. Og man har meldt hus forbi i forhold til kritikken. 

"EKF har gennemført en grundig due diligence af de økonomiske, miljømæssige og sociale forhold på Lake Turkana-projektet. Vi vurderer, at det lever op til de internationale standarder. Det samme mener i øvrigt danske IFU, norske Norfund, finske Finfund, den afrikanske udviklingsbank, den hollanske udviklingsbank og den europæiske udviklingsbank,« har chefkonsulent Ole Lindhardt fra EKF tidligere skrevet i et mailsvar til Berlingske.

I PensionDanmark mener man heller ikke, at vindmøllerne er gået ud over de lokale bønder.

"Vi kan ikke genkende billedet af, at man har forværret tilstanden for de lokale. Man har som del af projektet og projektets økonomi finansieret etableringen af to landsbyer i området og forsynet dem med elektricitet og skoler," siger Torben Möger Pedersen.

Går ikke på kompromis med afkastet
Og det er vigtigt for direktøren, at investeringerne i udviklingslande skaber forbedringer lokalt. Men man har ikke kun søgt mod mod Afrika for at redde verden.

De lave renter og høje aktieniveauer har fået pensionskasserne til at søge nye steder hen for at opnå et tilfredsstillende afkast. Og de nye vækstøkonomier er interessante, siger Torben Möger Pedersen. Men risikoen er også markant større.

"Vi vil gerne tappe ind i de muligheder, der er i udviklingslandene. Men det er forbundet med andre typer risici end at investere i Danmark eller England eller USA. Der er politiske risici i forhold til stabiliteten i regeringerne og utilstrækkelig lovgivning, som ikke beskytter investorer tilstrækkeligt. Og så kan der være udfordringer med at få adgang til kvalificeret arbejdskraft," siger han.

Derfor har man aftalt en fordelingsnøgle med IFU, som mindsker risikoen for pensionskasserne. IFU får først forrentet deres midler, når de private investorer har fået forrentet et afkast på seks procent. Ender vindmølleparken med at blive en guldgrube, står IFU til gengæld til at løbe med den helt store gevinst.

"Der er ikke subsidier i det. Men der er en aftale om, hvordan vi ligger i afkastfordelingen. Det kan meget vel ende med, at statens afkast bliver større end vores, men vores risiko nedadtil er beskyttet," siger Torben Möger Pedersen. 

Lake Turkana er blot det første af en serie af projekter, som pensionskasserne vil kaste sig over de kommende år. Sammen med Mærsk har man stiftet en fond, som skal investere en milliard dollars i veje, jernbaner, havneanlæg og energi i Afrika. 

Og selvom man har blikket stift rettet mod at forløse verdensmålene, går man ikke på kompromis med afkastet for at skabe fremgang i udviklingslandene.

"Vi går helt klart efter at få så attraktivt et afkast i forhold til de risici, vi tager, som muligt. Bæredygtighedsdimensionen ligger i valget af projekter og den måde, vi gennemfører projekterne på. Så der er ikke noget filantropi-element. Og det står vi fuldstændig ved," siger Torben Möger Pedersen. 

Forrige artikel Kan disse nødder skabe velvære i Danmark og velfærd i Afrika? Kan disse nødder skabe velvære i Danmark og velfærd i Afrika? Næste artikel Da Poul Due Jensens Fond skulle forny sig, måtte den rejse tilbage i tiden Da Poul Due Jensens Fond skulle forny sig, måtte den rejse tilbage i tiden