Professor: Knæk den diplomatiske kurve

DEBAT: For at rette op på det diplomatiske underskud i Danmark, bør der investeres kraftigt her og nu i ambassader og lignende. Det mener professor Martin Marcussen.

Af Martin Marcussen
Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

De samlede offentlige udgifter er budgetteret til kr. 1.103 mia. i 2016. Af dette beløb blev 0,19 procent kanaliseret i retning af udenrigstjenesten med henblik på at drive Asiatisk Plads og de 71 ambassader. At der bruges ca. 2 milliarder kroner om året på lønninger, kontorer, boliger, biler, efteruddannelse og andet drift kan lyde af meget.

Men havde der ikke kontinuerligt været skåret ned på udenrigstjenestens driftsbudget siden 2001, havde der i dag været mindst en halv milliard mere til det praktiske diplomati. Justeret for den almindelige prisudvikling kan vi yderligere lægge 200 millioner oven i.

Hvordan skal vi forholde os til disse tal?

Det norske forsvarsministerium har udregnet, hvad det koster at købe ét kampfly (F35 - Joint Strike Fighter). Anskaffelsessummen er knap en milliard danske kroner, men regner man med at flyet skal være operativt i 30 år, er den samlede pris 3,75 gange større. Det betyder, at man for ét kampfly kan drive en udenrigstjeneste i næsten to år! I Danmark regner vi med at købe op til tredive af den slags fly.

Det er mange tal blot for at fortælle, for det første at den danske udenrigstjeneste er i knæ. I dag er den danske udenrigstjeneste den mindste i Norden opgjort i pris per indbygger. For det andet er det klart, at soft power (diplomati) er uendeligt meget billigere end hard power (fx kampfly).

Danmark er afhængige af globalisering
I de kommende år vil der blive sparet endnu mere på diplomatiet. Er det nu klogt? Det er der i hvert tilfælde to grundargumenter, der tilsiger, at det ikke er.

For det første hører Danmark til blandt de allermest globaliserede lande i verden. Faktisk er vi det syvende mest globaliserede land på en liste over 206 lande. Det betyder, at danskere rejser meget, at den danske økonomi er sammenvævet med den globale økonomi, og at danske love i meget stor udstrækning kan føres tilbage til den regulering, der udføres af internationale organisationer.

Det betyder også, at Danmark er et ganske sårbart land. I Danmark er vi blevet meget rige på grund af globaliseringen, men vi er også dybt afhængige af, at verden – både den, der er tæt på os og den, der er langt væk – udvikler sig fredeligt og stabilt.

Set i det lys giver det al mulig mening, at Danmark skal have en stor udenrigstjeneste, der kan være med til at sikre Danmarks vitale interesser i udlandet. Hvis vi ikke formår at være aktive spillere på den globale scene, mister vi muligheden for at drage fordel af de muligheder som globaliseringen tilbyder.

At være aktive spillere betyder, at vi er tilstede med ambassader og andre diplomatiske missioner, der har en så tilpas stor bemanding, at der faktisk kan ydes en reel og betydelig diplomatisk indsats. Det betyder også, at vi har en udenrigstjeneste hjemme, der har en kapacitet, der gør det muligt at koordinere den samlede udenrigspolitiske indsats.

Betydelige udviklingspolitiske udfordringer
For det andet er timingen for en reduktion af udenrigstjenesten helt forkert. Både tæt på og langt fra os er verden i en rivende udvikling. Man taler flere steder om, at der finder grundlæggende magtforskydninger sted. De globale spilleregler er ved at blive omdefineret for øjnene af os. Det kræver en helt særlig udenrigspolitisk indsats at være med i dette spil.

I Europa tvivler stadig flere på, om vi har de rette fælles styringsstrukturer. Er grænserne for EU's formåen nået? Det gælder i forhold til flygtninge- og migrationsstrømme. Det gælder i forhold til den store nabo i øst, Rusland. Og det gælder i forhold til klimaet, terrorbekæmpelse, pandemier og ikke mindst økonomisk vækst og stabilitet.

Længere ude i verden er der betydelige udviklingspolitiske udfordringer at forholde sig til. Der er hele spørgsmålet om, hvilken rolle Indien og Kina skal spille i de internationale reguleringsprocesser. Og hvilken sikkerhedsgaranti kan amerikanerne tilbyde i forhold til spredning af atomvåben?

Kort sagt, der er så mange udviklingstendenser i gang på samme tid, at der er behov for en betydelig udenrigspolitisk kapacitet til at iagttage, forstå, analysere og handle på disse tendenser. Det sker alt sammen lige nu, mens vi i Danmark er i fuld gang med pakke udenrigstjenesten væk.

I dag har vi et diplomatisk underskud i Danmark. For at rette op på dette forhold er det ikke tilstrækkeligt at standse den nedadgående bevægelse i udenrigstjenestens driftsbudget. Der skal investeres kraftigt her og nu. Kurven skal knækkes. Da diplomati er et meget billigt udenrigspolitisk instrument, vil investeringen være beskeden i forhold til de beløb, man påtænker at investere i hard power.

Forrige artikel DI: Byg bedre bro mellem handel og udvikling DI: Byg bedre bro mellem handel og udvikling Næste artikel Globalt Fokus: Det svækkede udenrigsministerium er sat på prøve Globalt Fokus: Det svækkede udenrigsministerium er sat på prøve