Rasmus Grue ChristensenRådet for Menneskerettigheder har valgt nyt formandskab

Medlemmerne af Rådet for Menneskerettigheder har valgt nyt formandskab, og DIGNITY’s direktør, Rasmus Grue Christensen, overtog formandsposten:
Det skriver Institut for Menneskerettigheder i en pressemeddelelse.
"Jeg glæder mig meget til at lede arbejdet i det vigtige og bredt sammensatte råd. Der er mere end nogensinde brug for åbne og inkluderende diskussioner om menneskerettighedssituationen i Danmark," siger Rasmus Grue Christensen i pressemeddelelsen.
Rådets nye næstformand er Rasmus Nørlem Sørensen, der er sekretariatsleder og chefanalytiker i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet. I rådet er Rasmus Nørlem Sørensen repræsentant for Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Formandskabet vælges for to år og afløser Trine Christensen, forhenværende generalsekretær for Amnesty International Danmark, og Elna Søndergaard, seniorrådgiver i DIGNITY.
Rådet for Menneskerettigheder ledes af formandskabet og sekretariatsbetjenes af Institut for Menneskerettigheder.
Hvert år uddeler Rådet for Menneskerettigheder en pris til en person eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for menneskerettighederne i Danmark, Grønland eller Færøerne. Prisen uddeles hvert år i december.
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl

















