Radikale: Regeringens klimakroner skal ikke tages fra udviklingsbistanden

DEBAT: Udviklingsbistanden skal ikke bruges på klimakampen. Vi skal løfte velstanden i udviklingslande på en grøn måde, men de fattigste skal ikke betale regningen, skriver Anne Sophie Callesen (R).

Af Anne Sophie Callesen (R)
Udviklingsordfører

Klima er kommet på alles læber, den folkelige frustration vokser, og de fleste partier står i kø for at hoppe med på vognen. Og heldigvis for det.

Men samtænker vi ikke klima og udvikling på en langsigtet og bæredygtig måde, udgør en overfladisk klimaentusiasme en trussel imod de andre verdensmål.

Hvis vi derimod løfter velstanden i udviklingslande på en grøn måde, samtidig med at vi sørger for, at verdens fattigste ikke betaler klimaregningen, behøver klimadagsordenen ikke fjerne fokus fra de resterende verdensmål.

Tænk grønt i udviklingsbistanden
Øget velstand betyder flere mennesker med flere penge mellem hænderne, større efterspørgsel på energi og forurenende materialer. Fattigdomsbekæmpelse kan derfor komme i konflikt med ønsket om at komme klimaudfordringerne til livs.

Dette på trods kan vi ikke nægte udviklingslande at nå samme velstand som os, fordi vi med vores sorte produktion og forbrug har skabt klimafordringer.

Løsningen må derfor være at tænke grønt i udviklingsbistanden og udnytte dansk erfaring med grøn omstilling.

Allerede nu hjælper Danmark med at løfte udviklingslande på en grøn måde. Og langt hen ad vejen går klima og udvikling hånd i hånd.

Når klimafordringerne rammer med tørke og oversvømmelser, går det allermest ud over de fattigste lande, der ikke har mulighed for at tilpasse sig klimaforandringerne. Derfor skal og bør klima og udvikling sammentænkes.

Danmark bør gennem vores klimabistand og grønne partnerskaber hjælpe og inspirere udviklingslandene til at fremme vækst på en grøn og bæredygtig måde.

Klima skal ikke trumfe fattigdom
Desværre bruges den uløselige sammenhæng mellem klima og udvikling alt for ofte som et argument til at betale klimaregningen med udviklingsbistandens oprindelige formål: fattigdomsbekæmpelse.

Siden 2001 har fattigdomsbekæmpelse været en faldende prioritet i dansk udviklingspolitik, mens blandt andet klima har fået en større rolle.

Også den nuværende regerings ønske om at brande sig som grøn står desværre i kontrast til besparelser på fattigdomsbekæmpelse. Ikke mindst når det gælder spørgsmålet om klimabistanden.

Står det til regeringen, skal klimabistanden langt hen ad vejen finansieres gennem udviklingsbistanden.

Dette på trods af at Danmark i 2009 forpligtede sig til, at klimabistanden skal finansieres med nye og additionelle penge.

De fattige skal ikke betale
Det må aldrig blive verdens fattigste, der skal betale prisen for de klimaforandringer, som vi i Vesten i høj grad er skyld i, og som de lever med konsekvenserne af.

Derfor er det for det første afgørende, at klimabistanden netop finansieres af nye og additionelle midler.

For det andet er det vigtigt, at klimabistanden formår at koble grøn omstilling i udviklingslandene med en langsigtet og bæredygtig samfundsudvikling.

Hvis vi hjælper mennesker ud af fattigdom, giver dem adgang til sundhedsydelser og til skolegang, samtidig med at vi bidrager til lokal klimatilpasning, sikrer vi både udvikling og grøn omstilling nu og i fremtiden.

Med andre ord: Skal vi sikre en bæredygtig udvikling, der bidrager til opfyldelsen af flere verdensmål, er vi nødt til at få udviklingsbistanden tilbage på sporet, så vi både mindsker fattigdom, styrker uddannelse og øger velstanden, samtidig med at vi tænker i grønne baner i klimabistanden.

Forrige artikel SF'er: Rige lande skal gribe til handling efter anerkendelse af klimaflygtninge SF'er: Rige lande skal gribe til handling efter anerkendelse af klimaflygtninge Næste artikel SOS Børnebyerne: Anbragte børn er overset over hele verden SOS Børnebyerne: Anbragte børn er overset over hele verden