Rapport: Sådan skal Danmarks udenrigspolitik være

DOKUMENTATION: Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik skal være funderet i strategiske interesser og fokuseres på indsatser, hvor indsatsen gør en reel forskel. Det er hovedkonklusionen i Peter Taksøe-Jensens udredning, som blev præsenteret mandag. Læs udredningen her.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
Nikita Selvig

Mandag formiddag præsenterede ambassadør Peter Taksøe-Jensen sin udredning af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, "Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid - vejen frem for Danmarks interesser og værdier for 2030".

Centralt i udredningen står, at den fremtidige danske udenrigs- og sikkerhedspolitik skal være styret af Danmarks strategiske interesser og dermed været fokuseret omkring områder, hvor Danmark har mest på spil og kan gøre en reel forskel.

Udgangspunktet for den strategiske orientering er Danmarks europæiske identitet, EU-medlemsskabet og det nordiske værdifællesskab, Grønlands og Færøernes placering i Nordamerika og Nordatlanten, samt det stærke bilaterale forhold til USA. Hertil kommer et strategisk partnerskaber med Kina og andre asiatiske lande.

Ifølge Taksøe-Jensen giver det en unik mulighed for at placere Danmark strategisk med tre ben:

  • En europæisk dimension. Med EU som omdrejningspunkt skal Danmark vedligeholde relationerne til vores tætteste europæiske allierede, Tyskland - men også fortsat have stærke bånd til Storbritannien og Frankrig. Vi kan styrke den europæiske dimension ved opbygning af et strategisk samarbejde på grundlag af det interessefællesskab, vi har med de nordiske og baltiske lande samt Nederlandene, der kan trække det europæiske samarbejde i nordeuropæisk retning. 

  • En transatlantisk dimension. Vi skal være en transatlantisk stemme i NATO og EU og udnytte vores tætte relationer til USA til at bygge bro og styrke de transatlantiske bånd. Vi skal udnytte vores position som arktisk stormagt til at påvirke udviklingen i Arktis til gavn for Kongeriget, regionen og det grønlandske og færøske folk. 

  • En asiatisk dimension. Vi skal opbygge en asiatisk dimension og udnytte vores strategiske partnerskaber til fremme af vores kommercielle interesser og globale dagsordener. Denne dimension bør styrkes ved opbygning af et strategisk partnerskab med Indien. 


Kerneopgaver og prioriteter 

Den internationale udvikling kombineret med gennemførelsen af betydelige besparelser på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område skaber behov for at prioritere og fokusere indsatsen for at sikre en optimal varetagelse af Danmarks interesser. På den baggrund udpeger udenrigsgranskeren fem pejlemærker for Danmarks eksterne politikområder: 


  • Nærområdet: Aktivt fremme en bæredygtig og fredelig udvikling i Kongerigets nærområder i Arktis og Østersøregionen ved at opprioritere indsatserne og styrke og udvikle samarbejdsstrukturer samt kapaciteten til at være på forkant med muligheder og trusler. 

  • Europa: Tage ansvar for fred, stabilitet og velstand i Europa og Europas nærområder ved især at bidrage aktivt til et EU, der evner kollektivt at håndtere kriser og udøve global indflydelse, bidrage til terrorbekæmpelse og sikre Danmarks position som kernemedlem i et troværdigt NATO-samarbejde og som transatlantisk brobygger. 

  • Flygtninge og migration: Forebygge ukontrollerede strømme ved at styrke samtænkning af udenrigspolitik, nærområdetiltag, stabiliseringsindsatser, humanitær bistand og langsigtet udviklingssamarbejde for at fremme sikkerhed, økonomisk udvikling og god regeringsførelse især i skrøbelige stater i Mellemøsten, Nordafrika og Afghanistan. 

  • Økonomisk diplomati: Bidrage til dansk vækst, velstand og innovation ved at føre aktivt økonomisk diplomati, der placerer Danmark stærkt i den hastige erhvervsmæssige udvikling, understøtter erhvervslivets internationalisering, konkurrenceevne og eksport samt samfundets evne til at tiltrække investeringer, viden og talenter fra hele verden. 

  • Globale goder: Fremme globale løsninger og håndtering af fremtidens klimaudfordringer ved med afsæt i danske styrkepositioner, værdier og interesser at gå allerforrest i udmøntningen af FN’s 2030-dagsorden og klimaaftalen fra Paris og støtte op om et regel- baseret internationalt samarbejde, hvor både gamle og nye magter også i fremtiden vil se FN som den primære globale ramme for balancering af interesser. 
Disse fem pejlemærker udgør et samlet strategisk bud på kerneopgaver og prioriteter til fremme af Danmarks interesser. Inden for disse områder bør tiltag prioriteres ud fra kriterier om, hvor der er noget på spil for Danmark, om vi kan gøre en forskel, og om der er tale om en snæver eller bred interesse. 


Samtænkning og koordinering af Danmarks udenrigspolitik 

De fem pejlemærker går i vidt omfang på tværs af traditionelle skel mellem udenrigs-, sikker- heds-, forsvars-, handels-, og udviklingspolitik, hvorfor der fremover skal ske en øget samtænkning og koordinering af indsatserne. Til dette forslår Taksøe-Jensen en mere fremadrettet strategisk tilrettelæggelse af de udenrigspolitiske prioriteter, en bredere og tidligere inddragelse af interessenter i beslutningsgrundlaget i de enkelte sager og en forbedring af de beslutningsprocedurer for tilrettelæggelsen af Danmarks politik, der gælder i regeringen og i forhold til Folketinget. 


Det kan opnås gennem følgende mekanismer:

  • En national udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi: Et prioriteringsdokument, der omfatter hele paletten af eksterne instrumenter - udenrigs-, sikkerheds-, forsvars-, handels-, og udviklingspolitik. Grundlaget for de politiske beslutninger, udarbejdelsen af analyser med mere, bør tilvejebringes i tæt samspil med alle centrale interessenter. 

  • Områdestrategier for de fem kerneopgaver: Til at understøtte den brede nationale udenrigs- og sikkerhedsstrategi bør der på tværs af ministerier formuleres områdestrategier. Strategierne skal dække den danske indsats til gennemførelse af de fem pejlemærker. Der bør være tale om korte og koncise strategier (ca. fem sider). Herudover kan der efter behov udarbejdes strategi- er vedrørende specifikke geografiske eller tematiske områder, hvor der er identificeret særlige danske interesser, f.eks. det europapolitiske område. 

  • Etablering af et udenrigspolitisk forum: For at sikre en bedre koordination og samtænkning foreslås etablering af et udenrigspolitisk regeringsforum med ansvar for regeringens politiske og strategiske tilrettelæggelse af Danmarks internationale indsatser med følgende fokus:
    • Fastlæggelse af den nationale udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 

    • Fastlæggelse af områdestrategierne m.v. 

    • Diplomatiske og forsvarspolitiske initiativer 

    • Konsoliderede beslutninger med større udenrigspolitisk rækkevidde 

    • Den europapolitiske strategi 

    • Strategisk tilrettelæggelse af det økonomiske diplomati.


Det udenrigspolitiske forum bør sammensættes af de centrale, relevante ministre, herunder Statsministeren (efter behov), Udenrigsministeren (også i kapacitet af udviklings- og handelsminister), Forsvarsministeren, Justitsministeren, Erhvervs- og Vækstministeren, Udlændinge, Integrations- og Boligministeren, samt Finansministeren og vil kunne udvides med relevante ministre, f.eks. når økonomisk diplomati eller europapolitiske spørgsmål er på dagsordenen.

  • Folketingets inddragelse: En styrkelse af Folketingets inddragelse i tilrettelæggelsen af de udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter kan ske ved, at regeringen fremlægger sin nationale udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for Folketinget som grundlag for en fremadrettet folke- tingsdebat om Rigets udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitiske prioriteter i den kommende tid.

Taksøe-Jensen blev i september 2015 udpeget af regeringen til at lave udredningen. Resultatet vil indgå i regeringens grundlag for de kommende forhandlinger om et forsvarsforlig efter 2017 og grundlaget for en ny udenrigspolitisk strategi i 2016.

Læs hele rapporten her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Taksøe-Jensen

Ambassadør, Tokyo, Japan
cand.jur. (Københavns Uni. 1986)

0:000:00