Redaktørerne guider: Her står de vigtigste politiske slag i valgkampen

Valgkampen er i gang, og nu venter fire uger med politisk debat, angreb og modsvar. Så hvor kommer fronterne til at stå, når det gælder debat om energikrise, sundhed og socialt udsatte? Og hvad skal man holde øje med, når det gælder politikernes visioner for arbejdsmarkedet, uddannelserne og EU? Altingets redaktører giver deres bud her.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Redaktørerne for Altingets nichemedier dækker valgkampen med hver deres vinkel. Her får du hver deres optakt til valgkampen, og hvad de holder særligt øje med i de kommende uger:

Arbejdsmarked

Rikke BrøndumAf Rikke Brøndum, redaktør, Altinget Arbejdsmarked

"Manglen på arbejdskraft i både den private og offentlige sektor bliver et stort tema. Regeringen har netop fremlagt sin 2030-plan, som bliver kritiseret af både erhvervslivet, de borgerlige og Radikale for ikke at indeholde konkrete arbejdsudbudsreformer. De anklager samtidig regeringen for at ødelægge den danske model ved at love mere i løn til offentlige ansatte. Omvendt har regeringen, SF og Enhedslisten hård kritik af Konservatives og Radikales økonomiske politik, som vil øge arbejdsudbuddet via blandt andet skattelettelser og afskaffelse af efterlønnen."

Arktis

Andreas KrogAf Andreas Krog, redaktør, Altinget Arktis

"På valgnatten bliver det interessant at se hvordan de fire nordatlantiske mandater fordeler sig på rød og blå blok. Hvis det bliver tæt løb mellem blokkene, så kan det gå hen og få en betydning. De vil dog helst ikke blande sig. Arktis og rigsfællesskabet er desuden sjældent et tema i en dansk valgkamp og bliver det formentlig heller ikke denne gang."

By og Bolig

Daniel Bue LauritzenAf Daniel Bue Lauritzen, redaktør, Altinget By & Bolig

"Boligpolitikken gik lige efter sommerferien direkte ind i centrum af den uofficielle valgkamp. Her præsenterede Venstre nye visioner om flere ejerboliger til danskerne og bedre muligheder for at spare op for førstegangskøbere.  

Det var et markant ideologisk standpunkt, der formåede at tegne forskellen på det borgerligt-liberale parti og den siddende socialdemokratiske regering, der gennem den forgangne periode har været mest optaget af først et opgør med boligspekulanter og siden opførelsen af flere almene boliger i byerne.  

Socialdemokratiet svarede dog hurtigt igen ved sammen med støttepartierne at hasteindføre et nyt huslejeloft over, hvor meget lejen i cirka 160.000 private udlejningsboliger må stige over de kommende to år.

Over de kommende uger har de himmelfarende renter potentiale til at tage dagsorden, fordi de i høj grad udfordrer mange boligejeres privatøkonomi. Og så vil det overraske, hvis ikke vi ser markante sværdslag mellem partierne i kampen mellem byer og landdistrikter."

Børn

Andreas WindAf Andreas Wind, redaktør, Altinget Børn

"Et af de helt store spørgsmål i valgkampen er et ekko fra sidste FT-valg: 
Hvordan sikrer vi pædagoger nok til vores børn? Men nu handler spørgsmålet ikke om minimumsnormeringer, men om hvorvidt der overhovedet kan findes voksne nok til de mange børn. Får pædagogerne mon ligeså meget opmærksomhed som sygeplejerskerne, når rekrutteringsproblemerne i det offentlige rammer dagsordenen i valgkampen?  
 
Ordet mistrivsel vil man høre igen og igen. Det fik vi en forsmag på, da de tre statsministerkandidater mødtes til debat på DR, og hvor børnene blev fremhævet i diskussionen om psykiatrien. De yngstes mentale helbred er allerede en af de faste vinkler i debatten om psykiatrien, og kan også blive det i temaer som 'flere pædagoger' eller mere 'frihed til folkeskolerne'. 
 
Endelig kan de buldrende energipriser og inflationen kickstarte en debat om børnefattigdom, hvor regeringen stadig har et hængeparti fra forståelsespapiret med at få defineret en ny fattigdomsgrænse."

Christiansborg

Emma Qvirin HolstAf Emma Qvirin Holst, redaktør, Altinget Christiansborg

"I løbet af valgkampen vil jeg især holde øje med, hvad det betyder for styrkeforholdet mellem Venstre og Konservative – og Socialdemokratiet, at Konservatives formand Søren Pape Poulsen nu også er statsministerkandidat. Men ellers bør man følge med i, hvordan de to nye partier, Danmarksdemokraterne og Moderaterne, klarer sig. Begge kan blive afgørende efter valget. 

Denne gang kan dagene efter selve valgdagen blive mere nervepirrende end selve valgkampen. For hvordan skal en ny regering se ud? Mette Frederiksen går nu på valg på en bred regering over midten, men det bliver afvist af både de blå partier og Enhedslisten. Men hvis de blå partier ikke kan tælle til 90, kan de formentlig blive nødt til at forholde sig til tanken, fordi det er et krav fra Løkke, som kan ende med de afgørende mandater. Men hvilke partier skal være med i en midterregering – og hvordan skal de enes? 

Danmarksdemokraterne kan også få en afgørende rolle. Lykkes det for Inger Støjberg at fastholde den opbakning, som målingerne spår, kan hun muligvis bane vejen for en borgerlig regering. Men hvilken indflydelse vil hun kræve – og bliver hendes succes lig med et Dansk Folkeparti under spærregrænsen? Der bliver rigeligt at holde øje med, når valgresultaterne tikker ind."

Civilsamfund

Gitte Skotby-Young BallenstedtAf Gitte Skotby-Young Ballenstedt, redaktør, Altinget Civilsamfund

"Selvom civilsamfundet ikke er en så åbenlys politisk kamparena med direkte spot i en valgsituation, kan der opstå interessante tematikker omkring især det frivillige arbejde.  
 
For i den aktuelle situation, hvor samtlige partier er i gang med at byde ind med løsninger på de manglende hænder i omsorgs-, pleje og sundhedsfagene, er det ikke utænkeligt med flere konkrete bud, der involverer frivillighed. Statsminister Mette Frederiksen (S) sendte selv den første forsigtige serv afsted i et interview med P1 på dagen for Folketingets åbning. Her nævnte hun de frivillige organisationer i sit svar på spørgsmålet om, hvordan hun og S vil løse den gordiske knude, at der simpelthen ikke er hænder nok at tage af. 
 
Udfordringerne i sundheds- omsorgs- og plejefag ligger både højt på listen over vælgeres og politikeres prioriterede valgtemaer, og samtidig har civilsamfundet under corona-pandemien påkaldt sig stor og positiv opmærksomhed blandt politikere. Det kan få nogle af dem til at tænke civilsamfundets aktører ind i højere grad som relevante problemløsere.  
 
Altinget Civilsamfund vil dykke ned i, om det er muligt at løse velfærdsudfordringer med frivillighed, hvad det betyder for borgernes adgang og ret til ydelsesudbud og kvalitetsniveau, og hvordan såvel politikere som organisationer forestiller sig, det kan ske i praksis?"

Digital

Sine Riis Lund

Karl Emil FrostAf Sine Riis Lund og Karl Emil Frost, redaktører, Altinget Digital

"Især ét emne har præget den politiske digitale debat den seneste tid. Og det er de digitalt udsatte borgere. 

Senest har regeringen foreslået at gøre det nemmere at vælge de offentlige digitale løsninger fra for dem, der har sværest ved det. 

Debatten om de digitalt udsatte hænger sammen med en bredere diskussion om det digitale tempo i velfærdsstaten. Politikerne skal på den ene side balancere hensynet til, at op imod hver fjerde dansker, ifølge en rapport fra Tænketanken Justitia, har svært ved at følge med den buldrende digitale udvikling overfor, at alle politikere gerne vil høste de effektiviseringer og besparelser, som digitaliseringen også stiller i udsigt. 

For eksempel ser et af valgkampens store temaer ud til at blive manglen på hænder i både den private og offentlige sektor, og her kan øget digitalisering komme til at spille en rolle som et af de løsningsforslag, der skal afhjælpe problemet.  

Endelig er cybersikkerhed med krigen i Ukraine røget op på den politiske agenda, men uden det skaber de helt store politiske flanker, da der synes at være bred enighed om, at vi skal blive bedre til at beskytte vores samfund mod cyberangreb."

Embedsværk

Sine Riis LundAf Sine Riis Lund, redaktør, Altinget Embedsværk

"Som noget helt usædvanligt kan statsministerens måde at forvalte magten og sit embedsværk på komme til at spille en rolle i valgkampen. Oppositionen, men også Radikale Venstre, har kritiseret regeringen for topstyring og magtfuldkommenhed. 

Mette Frederiksen gjorde det klart allerede før, hun blev statsminister, at hun ønsker mere politik og mindre drift, og derfor ønsker embedsmænd, der spiller med, tænker politisk og som kaster sig ind i at føre politikernes visioner ud i livet. Men regeringen bliver kritiseret for at mudre grænserne mellem politik og det neutrale embedsværk, og hele måden at lede regeringen på kan blive en af oppositionens angrebsflanker mod Mette Frederiksen."

Energi og Klima

Morten Øyen JensenAf Morten Øyen, redaktør, Altinget Energi og Klima

"2019-valget blev kaldt Danmarks første klimavalg. I år kan der være potentiale til et energivalg.

Alle mærker de tårnhøje energipriser, der er fulgt efter Ruslands invasion af Ukraine. Energistyrelsen varsler, at kontrollerede afbrud af strømmen kan blive virkelighed til vinter. Og i slutningen af september mindede sabotagen af to gasledninger i Østersøen os om, at energi ikke kun er blevet dyrt, men også hurtigt kan gøre os sårbare.

Pludselig er klimaambitioner trådt i baggrunden, måske bedst illustreret ved, at S-regeringen har beordret kraftværkers kulstop udsat til efter vinteren 2024. Derfor bliver klima en joker, når politikerne bejler efter vælgernes kryds. Lige om lidt venter 2025-klimamålet, som Klimarådet er nervøs for ikke kan nås med den førte politik, samt en ekspertkommission med forslag til en CO2-afgift på landbruget.

Klima ligger stadig med helt i toppen, når vælgerne bliver spurgt til, hvad der er vigtigst for, hvor krydset skal sættes, så det kunne ligge lige for at fiske vælgere på klima. Og skal klimamålene faktisk nås, uden hockeystav og regnskabstricks, er kampen kun lige begyndt. Men hvem tør love konkret klimahandling, når vælgerne er bekymrede for den næste dyre a conto-regning fra energiselskabet?"

Erhverv

Christoffer Lund-HansenAf Christoffer Lund-Hansen, redaktør, Altinget Erhverv

"Erhvervslivet har med succes fået banket fået banket mangel på arbejdskraft ind på toppen af politikernes dagsorden i valgkampen. 

Men der er kamp om hænderne, så virksomhederne er langt fra i mål endnu.  
Opgaven for erhvervslivet i de kommende uger bliver at præge debatten, så politikerne i tilstrækkelig grad målretter de kommende reformer specifikt mod arbejdsudbuddet i den private sektor fremfor et entydigt fokus på flere sygeplejersker, SOSU-assistenter og andre offentlige ansatte. 

For resultaterne under den nu forgangne valgperiode har været skuffende for erhvervslivet. 

De reformplaner, regeringen har landet aftaler om eller spillet ud med, kommer ikke i nærheden af at skaffe de hænder, der bliver efterspurgt fra erhvervsliv og kommuner. Konservative kommer tættere på med sin 2030-plan, og Venstre venter vi stadig på at høre fra.

Udover den altoverskyggende dagsorden plejer iværksætteri også at være et af de store buzzwords i dansk erhvervspolitik. Fra højre til venstre forsøger partier at tale iværksætternes sag, men iværksætterforhandlingerne er stadig ikke blevet realiseret. Den dagsorden er fortsat relevant, men hvem tør love iværksætterne noget denne gang?"

Etik & Tro

Paula LarrainAf Paula Larrain, redaktør, Altinget Etik & Tro

"Der skal prioriteres hårdt på både sundhed og velfærd i en tid, hvor der mangler arbejdskraft og hvor for eksempel psykisk syge eller handicappede ikke får den hjælp, de har krav på. Politiske prioriteringer rummer i sig selv store etiske dilemmaer, for hvis der ikke er nok til alle, hvem skal man så prioritere først? 
De store spørgsmål vil blive stillet, men vi vil formentlig se en konkurrence i rygsvømning væk fra de svar, som kan afskrække store vælgergrupper. Man skal især lægge mærke til, hvad der ikke bliver svaret på. 

Medmindre debatten handler om muslimske parallelsamfund, fylder trosstoffet sjældent i valgkampe. Denne gang vil jeg dog personligt holde øje med dilemmaet omkring indvandring, hvor vi efter 20 års stramninger ser en opblødning fra midten gennem Moderaterne, og for eksempel muslimske piger, der svarer igen på forsigtige sonderinger fra regeringens side om forbud mod tørklæder i grundskolen. 

Indtil videre ligger tidligere valgkampes værdimæssige slagmark forholdsvis øde, men det kan nå at ændre sig, hvis der skal kæmpes hen over midten mellem Socialdemokratiet og Danmarksdemokraterne. Traditionelt set kan udmeldinger om yderligere stramninger over for religiøse minoriteter i hvert fald give hurtig opmærksomhed og en ophedet debat."

EU

Rikke AlbrechtsenAf Rikke Albrechtsen, EU-redaktør

"Krigen i Ukraine med alle sine afledte konsekvenser for energipriser, fødevaresikkerhed, flygtningesituationen og sågar verdensfreden burde være nok til at sikre, at Danmarks internationale engagement kom i højsædet i denne valgkamp. Det gælder ikke mindst EU, som er det organ, der lægger mange af rammerne for, hvad en kommende regering kan levere af svar på de store udfordringer. 

Der er dog intet, der tyder på, at det kommer til at ske. Ingen i det politiske Danmark virker interesseret i at bringe EU på banen. Måske naturligt nok i lyset af, at kun én procent af danskerne peger på EU og udenrigspolitik som emner, det er vigtigt, at politikerne tager sig af. Men uheldigt, hvis det giver vælgerne opfattelsen af, at politikere i den hjemlige politik kan love løsninger på ting, de skal til Bruxelles for at få vedtaget, uden at der også kommer en diskussion af, hvordan de har tænkt sig at forvalte det europæiske samarbejde."

Forsvar

Andreas KrogAf Andreas Krog, redaktør, Altinget Forsvar

"Opbakningen til den førte forsvarspolitik er lige nu historisk bred. Det gælder både Danmarks internationale indsatser og beslutningen om at tilføre milliarder af kroner til Forsvaret frem mod 2033. Forsvars- og udenrigspolitik er sjældent et særligt stort tema i en valgkamp, det er heller ikke sikkert, at den konkrete fordeling af penge eller prioritering af bestemte indsatser bliver det denne gang. Men krigen i Ukraine og gaslækagerne i Østersøen vil formentlig danne et bagtæppe for hele valgkampen, som eksempler på, at vi lever i en usikker tid." 

Forsyning

Morten Øyen JensenAf Morten Øyen, redaktør, Altinget Forsyning

"Forsyning af energi er normalt ikke noget, der tales om over aftensbordet i de danske hjem. Men boykot af russisk energi og tårnhøje energipriser, allerede inden vinterens kolde måneder har meldt sig, har gjort energiforsyning til et meget konkret emne i alle hjem og virksomheder.

Der er lavet aftaler om ”varmecheck” og ”vinterhjælp”, men nye forslag, om at genindføre et grønt håndværkerfradrag og fjerne afgiften på naturgas over vinteren, er blevet foreslået på tærsklen til valgkampen. Og det stopper næppe der. Cirka 400.000 husstande i Danmark opvarmes med gas. Alle i landet bruger strøm. De fleste familier har mindst en bil, der skal have benzin eller diesel.

Valgkampen kan blive fuld af historier, hvor familier og virksomheder ikke kan få enderne til at mødes. Og regeringens embedsmænd frygter, at problemer med høje priser og at få leveret strøm og varme kan blive et endnu større problem, når vi rammer vinteren om et år. Det har potentialet til at blive et særdeles varmt valgtema. Its the energy, stupid!"

Fødevarer

Andreas ArpAf Andreas Arp, redaktør, Altinget Fødevarer

"Den grønne dagsorden forventes igen at spille en stor rolle i valgkampen, og i så fald vil landbruget og den danske fødevareproduktion ikke kunne se sig fri for debat.

I 2020 stod landbruget for en tredjedel af Danmarks drivhusgasudledninger, og selvom et bredt flertal i Folketinget er enige om et reduktionsmål for sektoren, er det stadig usikkert, hvordan man når i mål. Med landbrugsaftalen fra 2021 har man foreløbig sat sin lid til en række umodne og usikre teknologier, men når aftalen skal genbesøges i 2024, vil flere partier formentlig være klar til at tage mere konkrete virkemidler i brug.

Det er især husdyrproduktionen, der står for udledningerne, og derfor kan det meget vel blive et tema i valgkampen, om Danmark skal have færre landbrugsdyr."

Hovedstaden

Søren DahlAf Søren Dahl, redaktør, Altinget Hovedstaden

"Umiddelbart er der lagt op til en valgkamp, hvor politikerne hellere vil flokkes i stationsbyernes forsamlingshuse end i de københavnske saloner. Derfor er det heller ikke oplagt, at landets største by kommer til at spille en hovedrolle, udover som mulig skurk i Inger Støjbergs fortælling om det elitære og woke København.

Et åbenlyst omdrejningspunkt i den københavnske valgkamp bliver, om det lykkedes Socialdemokratiet at få tag i storbyvælgerne igen, eller om sidste års mareridtsresultat ved kommunalvalget kommer til at afspejle sig i valgresultatet 1. november. Her er spørgsmålet, om Ida Auken som relativt nyslået hovedstadsordfører og tidligere stemmesluger kan være med til at skubbe vælgere tilbage i den socialdemokratiske fold.

Ligeså interessant, særligt i lyset af den socialdemokratiske vælgerkrise, er det totale fravær af borgerlige profiler i København. Venstre, der ved sidste valg stillede med den umådeligt populære Tommy Ahlers, har i år valgt at satse på EU-parlamentarikeren Linnea Søgaard-Lidell, der kommer uden landspolitisk erfaring."

Idræt

Rasmus LøppenthinAf Rasmus Løppenthin, redaktør, Altinget Idræt

"De idrætspolitiske diskussioner kan vække store følelser og skabe stor forargelse. De seneste år illustreret ved den indgående diskussion om det kommende fodbold-VM i diktaturet Qatar. 
 
Men historisk er det ikke idrætten, der deler vandene på Christiansborg. Tværtimod er der borgfred om, hvordan vi skal fordele overskuddet fra danskernes spil ud til især store idrætsparaplyer som DIF og DGI. 
 
Ude blandt aktørerne i civilsamfundet er der med mellemrum stemmer, der sætter spørgsmålstegn ved det logiske i, at enkelte aktører dermed de facto har en form for monopol i forhold til at organisere foreningsidræt. 
 
Men det er tvivlsomt, om nogle politikere ønsker at gå ind i den diskussion og tage de efterfølgende tæsk uden at realistisk chance for, at det får nogen betydning for valgets udfald."
 

Kommunal

Kim RosenkildeAf Kim Rosenkilde, redaktør, Altinget Kommunal

"Velfærden bliver som altid et centralt tema ved folketingsvalget. Flere partier er allerede kommet med udspil om, hvordan særligt den borgernære velfærd i kommunerne skal forbedres. 

To forhold står centralt. 

Det ene er, hvor mange flere penge, der skal afsættes til velfærd og i den forbindelse også, hvordan de skal finansieres. Både regeringen og de største oppositionspartier vil dække det såkaldte demografisk træk – men så er der imidlertid heller ikke råd til meget mere, når man ser på Finansministeriets opgørelse af det økonomiske råderum frem mod 2030. Så skal der mere til, skal der også findes flere penge.  

Uanset pengene, mangler der også medarbejdere i den offentlige sektor, hvor flere centrale velfærdsområder er ramt af en decideret rekrutteringskrise – regeringen har lagt op til en trepart om manglen på hænder. Men vi er også lige midt i en økonomisk højkonjunktur, som måske snart ebber ud, hvilket også kan løse lidt af det problem. Så kan økonomien til gengæld blive yderligt begrænset."

Kultur

Karl Emil FrostAf Karl Emil Frost, redaktør, Altinget Kultur

"Helt konkret kan folketingsvalgets udfald vise sig afgørende for, om S-regeringens smalle medieaftale overlever.    
   
Både Venstre og Konservative vil skrotte store dele af aftalen, som sætter rammerne for blandt andet mediernes støttemuligheder og public service-krav de næste år frem.    
   
De blå partier har eksempelvis talt dunder imod det såkaldte kulturbidrag, som streaminggiganter såsom Netflix ifølge aftalen skal betale til statskassen.   
   
Og så har Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne for alvor stemplet ind ved at give kulturen en hovedrolle i den ofte iltre politiske debat om forholdet mellem provins og by.   
   
Det nye parti vil gøre det billigere at transportere sig rundt i provinsen ved at hæve kørselsfradraget. Og det skal ske ved at skære 800 millioner kroner fra kulturområdet, mener Inger Støjberg.   
   
Det er et beløb, som i den grad vil kunne mærkes i kulturlivet. Slår hun hårdt til lyd for den dagsorden i valgkampen, kan kulturen formentlig komme til at fylde mere, end vi sædvanligvis ser.   
   
Det kan tvinge både politiske med- og modspillere til at forholde sig konkret til, hvilken værdi de statslige kulturkroner skaber og ikke mindst bør skabe i samfundet." 

Miljø

Hjalte KragesteenAf Hjalte Kragesteen, redaktør, Altinget Miljø

"Naturområdet bliver sandsynligvis det største miljøpolitiske tema i valgkampen. Regeringen og rød blok har taget markante skridt i denne valgperiode med oprettelse af 15 naturnationalparker og mere urørt skov. Men det er ikke nok til at vende biodiversitetskrisen. Flere partier taler allerede om, at der efter valget skal laves en egentlig naturlov med bindende mål for naturen. Men det helt centrale bliver, hvor meget af det danske areal, der skal beskyttes. Og ikke mindst hvordan det skal ske.  

Derudover kan de seneste måneders debat om de skadelige fluorstoffer – der går under navnet PFAS - også forventes at blive et tema i valgkampen. For skal stofferne forbydes? Skal folk testes? Og hvor mange penge, skal der sættes af til at rydde op efter forureningerne? Det kan godt blive centrale spørgsmål de kommende måneder."

Social

Simon LesselAf Simon Lessel, redaktør, Altinget Social

"På socialområdet kommer to store dagsordener fra denne regeringsperiode formentlig også til at fylde i valgkampen:

Det lykkedes ikke socialminister Astrid Krag at lande en aftale om forbedringer på handicapområdet. Derfor bliver det spændende at se, om diskussionerne af hvorvidt dele af ansvaret for området skal flyttes væk fra kommunerne vil fortsætte, og om de røde partier fortsat vil presse på for store, strukturelle ændringer på området.

Samtidig ser det også ud til, at diskussionerne om psykiatriens fremtid ikke forstummer. Blå blok har nemlig bebudet, at de vil genåbne forhandlingerne om psykiatriplanen, hvis de får magten, og flere røde partier ser også kun økonomien i aftalen som en start. Så selvom psykiatriaftalen på papiret er i hus, vil diskussionerne fortsætte – potentielt allerede under valgkampen."

Sundhed

Marie Schønning JensenAf Marie Schønning, redaktør, Altinget Sundhed

"Sundhedsområdet står øverst på mange vælgeres dagsorden, og problemerne står i kø på vælgernes yndlingsområde. Sundhedsvæsenet befinder sig nemlig i sin alvorligste krise i 30 år, vurderer Søren Brostrøm.  
   
Problemerne tæller blandt andet en akut mangel på sygeplejersker, læger og andre sundhedsansatte, meget lange ventetider på en række operationer og en nødlidende psykiatri.   
   
Sidstnævnte har regeringen netop landet en bred aftale for. Men det betyder ikke, at kampen for psykiatrien er slut. Blå blok har nemlig bebudet, at de vil lave en ny psykiatriplan, hvis de får regeringsmagten, og derfor kan psykiatri meget vel blive et tema i valgkampen.  
 
I valgkampen glæder jeg mig også til at følge med i, hvordan partierne på kort og langt sigt vil skaffe mere sundhedspersonale - et spørgsmål, som blev skrevet ud af sundhedsreformen og placeret i en ny robusthedskommission. Derudover vil Altinget i valgkampen forsøge at få politikerne til at vove sig ud i seriøse bud på, hvordan sundhedsvæsnet skal prioritere imellem de mange opgaver – og patientgrupper – når kapaciteten og pengene ikke rækker til det hele."

Transport

Daniel Bue LauritzenAf Daniel Bue Lauritzen, redaktør, Altinget Transport

"Det er især transportsektorens sorte samvittighed, der kan gøre den relevant i valgkampen. Sektoren står nemlig for godt 30 procent af den del af Danmarks CO2-udledninger, der tæller med i forhold til klimamålene, og der udestår stadig afgørende politiske slagsmål om, hvordan det tal skal bringes end. 
 
Især flyene og lastbilerne mangler konkrete planer for deres grønne omstilling, og her venter virksomhederne stadig på svar på, om de skal gøre sig klar til regulatoriske pisk eller gulerødder fra politikerne. 
 
Man må samtidig forvente, at tidens store infrastrukturprojekter vil blive genstand for politiske kampe gennem de næste uger. Det vil som minimum gælde i de lokale debatter, hvor kandidaterne vil bruge valgkampen til at angribe eller forsvare gigantprojekter som Hærvejsmotorvejen, Den Tredje Limfjordsforbindelse, Kattegatforbindelsen eller Lynetteholm.  
 
Her vil fortalerne fremhæve projekternes – i forskellige grad – afgørende betydning for erhvervslivet og lokalområdernes udvikling, mens modstandere vil beskrive projekterne som i direkte modstrid med de presserende klima- og naturkriser.  
 
Grundlæggende er der dog bred opbakning blandt partierne til den store infrastrukturpakke, der blev aftalt sidste sommer, og da aftalen er indgået som politisk forlig, kræver det enighed, hvis der skal justeres på den."

Folkeskole og ungdomsuddannelser

Andreas WindAf Andreas Wind, redaktør, Altinget Uddannelse

"Folkeskolen er trukket helt frem i frontlinjen af valgkampen, efter SF forlod den normalt så stabile folkeskoleforligskreds. De vil sætte alle skoler fri, imens regeringen kun er klar til at lade friheden råde i en tredjedel kommuner – på forsøgsbasis. Mere frihed til skolerne er på mode på Christiansborg, men viljen til frihed kan hurtigt fortone sig, når politikerne samtidig vil løse de store trivselsproblemer blandt unge, den manglende praksisfaglighed, og drenge, der sakker bagud. 
   
Af de lidt ældre elever, bliver det dem på gymnasierne, der igen får mest opmærksomhed, selvom alle ellers råber på flere faglærte. I stedet vil de borgerlige sadle deres nye ideologiske kæphest – afvisningen af, at forældres indkomst skal afgøre, hvor man skal på gymnasiet. Det har vist sig at være et ømt punkt hos Socialdemokratiet, der af samme grund har droppet lignende tanker om fordeling af folkeskoleelever, her kort før valgkampen skydes i gang." 

Udvikling

Maja Hagedorn HansenAf Maja Hagedorn Hansen, Altinget Udvikling

"Ét af Socialdemokratiets helt store slagnumre frem mod det seneste folketingsvalg var idéen om at skabe et modtagecenter – en asyllejr – uden for Europas grænser.  
 
Trods en ihærdig indsats fra en række medlemmer af S-regeringen, herunder udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S), er det dog ikke lykkedes at få en endelig aftale på plads. Det åbner for to potentielt sprængfarlige diskussioner i valgkampen: 
 
Har Socialdemokratiet begået et løftebrud? Og kan regeringens nuværende støttepartier igen stille sig bag Mette Frederiksen (S) og co., hvis de insisterer på at holde fast i planerne om at etablere lejren? 
 
Samtidig kan størrelsen på den danske udviklingsbistand for første gang i årevis blive et emne i valgkampen. Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne har nemlig foreslået at finansiere en ny barselsordning med midler fra hjælpen til de mest sårbare mennesker. Det vil jeg især holde øje med."

Verdensmål

Rasmus Raun WesthAf Rasmus Raun Westh, redaktør, Altinget Verdensmål

"Når 193 lande er enige om verdensmålene, er det måske knapt så overraskende, hvis de ikke står til diskussion i valgkampen. Men de politiske kampe kan påvirke både Danmarks bidrag til at nå målene og regeringens konkrete løfter på verdensmålsfronten.   
 
Tag bare spørgsmålet om øremærket barsel til fædre, som er afgørende for verdensmål 5 om ligestilling. Slaget er sådan set ovre, EU-direktivet er implementeret, loven er trådt i kraft. Men Jakob Ellemann (V) og Søren Pape Poulsen (K) står på hver sin side af debatten, og Pape bruger lystigt sin modstand mod øremærkningen som en værdimarkering.  
 
Nicolai Wammens (S) finansministerium burde allerede nu have fremlagt en årlig fremdriftsrapport for verdensmålene. Spørgsmålet er bare, om valget er kommet i vejen. I så fald vil det ikke være første gang. Efter Wammen overtog ministeriet i 2019, gik der to år, før den socialdemokratiske regering kom med sin egen handlingsplan for FN’s verdensmål."

Videregående uddannelser

Af Vu Nguyen, redaktør, Altinget Forskning

"Lige før valgudskrivelsen foreslog regeringen en halvering af kandidatuddannelserne og dermed en omkalfatring af strukturen for universitetsuddannelserne. Venstre foreslår ligeledes, at en række kandidatuddannelser forkortes, mens det møder hård kritik fra støttepartierne, og studerende, rektorer og erhvervslivet har en række forbehold.

Regeringen ønsker at bruge halvdelen af det forventede provenu på erhvervs- og velfærdsuddannelserne for at styrke arbejdsudbuddet. 
 
Det sker i forlængelse af en plan om, at flere unge skal søge de store velfærdsuddannelser som pædagog, sygeplejerske og lærer uden for de største byer. Der har nemlig været faldende studieoptag gennem en årrække. Det vil formentlig fylde en del i valgkampen, da der er en bred politisk tilslutning til det.

Fortsætter udviklingen af de unges studievalg, vil der hverken komme flere pædagoger, sygeplejersker eller folkeskolelærere, som professionshøjskolerne i store træk skal sørge for. Den problemstilling er ikke til at komme udenom for politikerne i valgkampen."

Ældre

Kim Rosenkilde

Rikke BrøndumAf Kim Rosenkilde og Rikke Brøndum, redaktører, Altinget Ældre

"Med et underdrejet Dansk Folkeparti er der udsigt til kampen om Morten Messerschmidt og kompagnis frafaldende vælgere. Det kan give en ny dynamik for ældreområdet, som Dansk Folkeparti i årtier har haft som en af sine absolutte mærkesager. Men der er også nok at tage fat på. 

Blandt de svære emner er manglen på medarbejdere i ældreplejen, hvor tæt ved hvert andet forsøg på at rekrutterer sosu’er slår fejl.  

Med sin seneste nytårstale bebudede statsminister Mette Frederiksen (S), at der skal laves en ny ældrelov med fokus på større værdighed, mere selvbestemmelse, færre regler og mindre bureaukrati. Den venter vi fortsat på. 

Spørgsmålet om tilbagetrækning før folkepensionsalderen bliver også et centralt tema med Arne-pensionen og efterlønnen som centrum. Det bliver en kamp mellem især erhvervslivet og fagbevægelsen og skal særligt ses i lyset af den aktuelle mangel på arbejdskraft.

Partierne ventes dog at være mere pragmatiske. Radikale og Venstre har fredet Arne-pensionen mod at afskaffe efterlønnen, mens Konservative og Liberal Alliance fortsat går efter at fjerne Arne-pensionen helt."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion