Knud Vilby: Høringssvar advarer mod konventionsbrud i regeringens lovjagt på udlændinge. Men Stoklund afviser

Desuden finder flere det urimeligt, at de kun har haft fire uger til at gennemgå lovene. Flere har derfor også kun kastet sig over få dele af komplekset. Men ministeriet med Rasmus Stoklund (S) ved roret afviser i kommentarerne til høringssvarene, at der har været for lidt tid.  

Mange høringssvar fokuserer på, at man vil fratage børn og unge rettigheder til uddannelse ud over folkeskole.

Andre svar beskæftiger sig med, at begrebet ”uden lovligt ophold” benyttes uden en klar velbegrundet definition. Blandt andet vil Foreningen af Udlændingeretsadvokater gerne have klargjort definitionen.

Nogle af de mennesker, der er omfattet af den skærpede lovgivning, er hverken kriminelle eller ulovlige eller har haft et reelt valg. De må ikke blive her, men kan heller ikke rejse.

Knud Vilby

Nogle af de mennesker, der er omfattet af den planlagte skærpede lovgivning, er hverken kriminelle eller ulovlige eller har haft et reelt valg. De må ikke blive her, men kan heller ikke rejse.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater nævner et konkret eksempel.

Tre unge fra Algeriet kom til Danmark for 11 år siden. Den ældste er nu 21 år. De er alle tre statsløse palæstinensere. De har fået afslag på asyl flere gange, fået sagen genoptaget og afslag igen. Men den algeriske ambassade afviser, at Algeriet vil tage dem tilbage.

Her sidder de så. Og de har været flittige. Den yngste har taget niende klasse og HF med høje karakterer. En anden er i gang med videreuddannelse på DTU og forventer at blive maskinmester næste sommer. Hun har også høje karakterer, blandt andet flere 12-taller.

Men som udlændingeretsadvokaterne læser forslaget, skal DTU smide hende ud af uddannelsen, hvis forslaget som ventet bliver vedtaget og træder i kraft allerede til januar.

Forslagene rammer også unge under 18 år, og blandt andet Røde Kors, Børnesagens Fællesråd og Børnerådet gør i deres høringssvar opmærksomme på, at det er betænkeligt.

Det kan være i strid med børnekonventionen, der understreger, at børns rettigheder er universelle; det vil sige, at de i Danmark omfatter alle de børn, som opholder sig i Danmark.

Særligt alvorligt er det, hvis man abrupt afbryder igangværende uddannelser, som forslagene lægger op til.

Generelt understreger flere organisationer, hvor vigtigt det er for børn og unges fremtidsmuligheder, at de har en ordentlig barndom og ungdom med uddannelsesmuligheder. Som man altså nu vil tage fra dem.

SOS Racisme gør opmærksom på, at mange har været her i mere end ti år, og der er andre, der – som de nævnte palæstinensere fra Algeriet – hverken kan få lov til at blive eller få lov til at rejse ud, og som i øvrigt ikke har gjort noget ulovligt.

SOS Racisme peger også på, at man med disse mængder af forslag vil løse ”problemer”, der allerede er langt mindre end tidligere. Samt at de seneste stramninger og etablering af udrejsecentre ikke har fået flere til at rejse ud, snarere tværtimod.

Organisationen nævner med Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen som kilder, at mens der i 2014 kom knapt 15.000 asylansøgere til Danmark, kom der i 2024 kun godt 3.300.

Ved årets udgang var der i 2014 knapt 1700 afviste i det, man kalder udsendelsesposition. Med udgangen af 2024 var der 330. I 2014 blev der udsendt cirka 600 afviste, i 2024 knapt 200.*

Fordi regeringens forslag spænder meget vidt, gør høringssvarene det også.

Regeringen vil gerne spare bureaukrati og administration. Kommunernes Landsforening skriver, at det her kræver mere administration og flere penge, og kommunerne vil have kompensation.

Dommerforeningen skriver kortfattet og lakonisk, at da forslagene er af udpræget politisk karakter, vil Dommerforeningen ikke udtale sig.   

Knud Vilby

Advokatsamfundet gør opmærksom på, at det er skævt og uhensigtsmæssigt at benytte selskabsretten som redskab til at fremme udlændingepolitiske formål.

Det handler blandt andet om forbud mod, at mennesker uden lovligt ophold har medejerskab til firmaer. De må i øvrigt heller ikke køre bil, selv om de har kørekort, og ved overtrædelser kan staten konfiskere bilen. 

Dommerforeningen skriver kortfattet og lakonisk, at da forslagene er af udpræget politisk karakter, vil Dommerforeningen ikke udtale sig.

Det ser kun ud til, at høringssvarene har ført til ganske få og små ændringer i lovpakken.

Et af dem er, at man har mildnet et forslag, om at man kunne tvangsopløse selskaber, hvor udlændinge uden lovligt ophold måtte eje en andel. Det havde både Danske Advokater og Dansk Industri protesteret imod.

Selve forslagene, som nu fremsættes fredag 24. oktober, fylder i øvrigt under 20 sider, mens bemærkningerne fylder godt 100 sider.

Trods efterlysninger i høringssvar og de hundredvis af sider med jura fra regeringen, er der stadig ikke præcise oplysninger om, hvor mange mennesker forslagene forventes at berøre, samt hvor mange, der er kriminelle, og hvor mange blot uskyldige afviste.

Forhåbentlig vil Folketinget kunne få flere og mere præcise oplysninger.

*RETTTELSE TORSDAG 23. OKTOBER KLOKKEN 11:38

I en tidligere udgave fremgik det, at der ved årets udgang i 2024 var knapt 1700 afviste i det, man kalder udsendelsesposition. Med udgangen af 2024 var der 330. I 2024 blev der udsendt cirka 600 afviste, i 2024 knapt 200.

De rigtige årstal var 2014 for de henholdsvis 1700 afviste i udsendelsesposition og 600 afviste, der blev udsendt.