
Bjarne B. Christensen stopper som generalsekretær i Sex og Samfund.
Det oplyser Christensen på LinkedIn.
Efter 24 år i Sex og Samfund har Bjarne B. Christensen valgt at fratræde sin stilling som generalsekretær. Det har ikke været noget nemt valg, men tiden er ifølge Christensen inde til at søge nye udfordringer og få mere tid til rejser og familie.
”Det er et ja til et nyt kapitel i mit liv, og for organisationen er det en god mulighed for at få nye ledelsesøjne, ny energi og et nyt momentum for Sex & Samfund i det næste kvarte århundrede,” skriver Christensen.
Ved udgangen af juni måned fratræder den garvede generalsekretær officielt sin stilling. Christensen kan varmt anbefale posten til hans kommende efterfølger, der endnu ikke er fundet.
Bjarne B. Christensen har tidligere været afdelingschef i Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp. Han er uddannet mag.art. i etnografi og socialantropologi (Aarhus Universitet, 1986).
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Veteran: Hvis man vil redde bistanden, må man tale et sprog, Christiansborg forstår


















