Debat

SF-kandidat til regeringen: Børns basale rettigheder i Danmark er truet

DEBAT: Danmark har ikke fuldt inkorporeret FN’s Børnekonvention, og det er et stort problem for børns retsstilling i Danmark, skriver Niels Christian Barkolt, folketingskandidat for SF.

Danmark har ikke inkorporeret FN's Børnekonvention til fulde, selvom vi tilsluttede os den i 1991. Det skader børn i Danmark, skriver folketingskandidat for SF Niels Christian Barkholt.
Danmark har ikke inkorporeret FN's Børnekonvention til fulde, selvom vi tilsluttede os den i 1991. Det skader børn i Danmark, skriver folketingskandidat for SF Niels Christian Barkholt.Foto: Pressefoto
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Christian Barkholt
Folketingskandidat for SF i Københavns omegn

Året hed 1989, da FN vedtog Børnekonventionen. To år senere, i 1991, tilsluttede Danmark sig den og anerkendte artiklerne til sikring af børns rettigheder.

Det blev dermed året, hvor vi forpligtede os til at følge konventionen og tilpasse vores nationale lovgivning efter den. Desværre må vi nu med snart 30 år på bagen sande, at det endnu ikke er lykkedes os at leve op til vores forpligtelse til fulde. 

Behov for styrkelse af børns retsstilling
FN’s Børnekomité har ved flere lejligheder opfordret Danmark til en fuld inkorporering af Børnekonventionen, men uden at det er blevet fulgt. Som en af de sidste i køen, da de andre nordiske lande har fulgt trop.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det sender et ærgerligt signal til omverdenen. Og endnu værre, det efterlader danske børn med en ringe retsstilling.

Det er vi nødt til at ændre. Særligt da vi desværre må se i øjnene, at børns rettigheder i Danmark er under pres. 

Vi må desværre sande, at de senere års politik har ført os derhen, hvor vi ikke længere taler om relative forhold, men om absolutte. At børns basale rettigheder er truet.

Niels Christian Barkholt
Folketingskandidat for SF

Regeringen afviser fuld inkorporering
Folketingsgruppen i SF stillede den 22. januar 2019 forslag til folketinget om at inkorporere Børnekonventionen fuldt ud i dansk lovgivning. 

Det afviste Regeringen imidlertid, bl.a. fordi de ikke mener, at en inkorporering vil føre til mere skærpede rettigheder for børn i Danmark end for nuværende.

For konventionen er allerede indarbejdet i flere lovgivningsmæssige sammenhænge, lød det. Nuvel. Det er korrekt.

Men på samme virkelighedsfjerne facon, som statsministeren demonstrerede i sin nytårstale ved fremlægningen af et samfund i fryd og gammen, er tilsvarende tilfældet for udlægningen af Børnekonventionen.

For virkeligheden ser anderledes ud på den anden side af Christiansborgs vinduer. Faktum er, at Børnekonventionen er ignoreret og tilsidesat i nyere tiltag. Det bliver netop muligt, fordi konventionen ikke er inkorporeret i vores lovgivning.  

Børns basale rettigheder er truet
Regeringen mener, at en inkorporering i dansk lovgivning vil risikere at forskyde beslutningskompetencen i relation til magtens tredeling. At det i så fald overlades til de danske domstole at afgøre fordelingspolitiske forhold i relation til børn og forældre.

Det er der ikke retstradition for i Danmark, fordi økonomiske spørgsmål er et politisk anliggende. Det er korrekt.

Problemet er blot, at det er et argument, som var holdbart i en nu svunden tid, hvor det iboende økonomiske aspekt var relativt. Hvor borgere i Danmark var sikret rimelig adgang til bl.a. økonomiske ydelser til sikring af deres børns helt basale tarv.

Vi må desværre sande, at de senere års politik har ført os derhen, hvor vi ikke længere taler om relative forhold, men om absolutte. At børns basale rettigheder er truet.

Børnefattigdommen stiger
Børns rettigheder er presset som en kedelig konsekvens af politikken, som i disse år bliver ført i relation til børn og unges forhold. Vi ser, at blandt andet kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen får børnefattigdommen til at stige.

Et stigende antal børn lever i dag i fattigdom i Danmark, selvom man skulle tro, at det var en umulighed i en moderne velfærdsstat som vores. Børnene tvinges til at springe måltider over.

Forældrene har ikke penge nok til at købe tøj til dem, eller til at de kan have et aktivt fritidsliv som deres venner med sportsaktiviteter. De afskæres dermed fra fællesskabet og bliver isoleret, hvilket får store konsekvenser, både for børnene som individer og også for vores samfund som helhed. Det gør os alle fattigere. 

Hvor er barnets tarv?
Det sker i en tid, hvor forholdene i vores daginstitutioner viser rød alarm. Vi har i årevis presset citronen så meget på institutionsområdet, at de ansatte nu siger markant fra.

Vi ser på sociale medier en strømning af pædagoger, som synliggør, hvor mange børn de passer, og hvor urimelige vilkår de arbejder under.

Det gør det tydeligt for enhver, at der er noget helt galt. Og børnene er de store tabere. 

Så store tabere, at mange forældre i dag er bekymrede for at sætte deres børn i dagtilbud. Er det barnets tarv? 

Børns rettigheder under pres
Senest har et initiativ manifesteret, hvordan børns rettigheder er under pres, ja måske endda under afvikling.

Regeringens initiativ mod ungdomskriminalitet demonstrerer på kedeligste vis, hvordan vi som retsstat udnytter den manglende inkorporering af Børnekonventionen til at sanktionere børn og unge mistænkt for kriminalitet uden at give dem skyggen af rettigheder og retssikkerhed. 

Det er på tide, at vi spørger os selv, hvor barnets tarv er henne? Om vores lovgivning og forvaltning af den lever op til den forpligtelse, vi fik i 1991?

Om det ikke kun er rimeligt for vores børn og unge at tilskrive domstolene kompetencen til at vurdere, hvorvidt Danmark lever op til sine forpligtelser?

Børnenes minister glemmer børnene
Da en konvention har til formål at fungere som en ramme for et lands lovgivning, er det vigtigt med en fuldstændig inkorporering af Børnekonventionen for at sikre børnenes fulde rettigheder løftet i Danmark. 

For uden det gør Staten sig i et tiltagende omfang til herre over udsatte børns skæbne. Med kun en svag skygge af retsstilling. Det kan vi som en moderne rets- og velfærdsstat ikke være bekendt.

Flertallet af partier i folketinget har fokus på børnene. Flere vil gerne være børnenes minister og vogtere. Det burde i teorien derfor være såre simpelt at få forslaget vedtaget. Men nej. Og det efterlader en stor undren, for hvor er vi på vej hen?

Fundamentet smuldrer
Skal vi ikke en gang for alle vise både befolkningen og omverdenen, at vi agter at efterleve vores snart 30 år gamle forpligtelse om at sikre, at børns rettigheder vægtes højt i Danmark. Hvorfor ikke lade 2019 blive året, hvor vi en gang for alle ændrer det og sikrer børn de rettigheder, de fortjener?

Vi er som det foregangsland, vi i Danmark bryster os af at være, nødt til at værne om rettighederne. 

Vi slår os op på, at vi har de stærkeste indsatser på børneområdet, en god børnepolitik, solide daginstitutioner og gode betingelser for at give udsatte børn det rygstød, der skal til for at komme fremad. 

Det klinger hult, fordi det fundament, vi har fået bygget op, er i gang med at smuldre. Vi har derfor mere end nogensinde brug for Børnekonventionen at læne os op ad, når vi lovgiver, og til at huske, når vi udmønter lovgivningen i praksis. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Christian Barkholt

Direktør, Social Talks, fhv. formand, LOKK (Landsorganisation af kvinders krisecentre), fhv. næstformand, Dansk Socialrådgiverforening
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00