Steen Gade: Den modstandsdygtige planet er mere svækket end nogensinde

Vi fortsætter – ja vi øger – rovdriften på klodens ressourcer med stadig øget risiko for sammenbrud. Dokumentationen leverede Katherine Richardson og et stort forskerhold i sidste uge. Seks ud af ni såkaldte planetære grænser er nu overskredet med øget risiko for globale sammenbrud.
Ikke alene når det gælder klima, men på område efter område. Tab af biodiversitet, udledning af næringsstoffer, landskabsforandringer – læs afskovning, mangel på ferskvand samt forurening. Og på hvert område med risiko for dramatiske ændringer i miljøet til følge – på samme måde, som vi som samfund er ved at forstå, når det gælder klima.
Naturen hænger uløseligt sammen
Det gør rapporten til den vigtigste rapport ved siden af Det international Klimapanel (IPCC), og i Danmark rammer den lige der, hvor det gør allermest ondt – på mange måder.
For den klimaindsats, der tegner sig for at nå de 70 procent reduktion af CO2 i 2030, bliver tilsyneladende mere og mere til alene at blive en ren optælling af CO2-reduktioner, selv om det handler jo om meget mere, som rapporten viser.
Om havets tilstand, om jordens dyrkning, om langt mere skov og natur, om forurening og om ressourceforbrug.
Og vi har som samfund ikke en forståelse for, at vi står på en brændende platform på alle disse områder, og i den førte politik heller ikke en klar forståelse for, at de hænger uløseligt sammen, og derfor skal løses samtidigt.
Samfundet forstår ikke problemet
Vi har desværre ikke en samlet politik med klare mål om at begrænse vores overforbrug af ressourcer.
Vi har ikke en reel forståelse for, at en hurtig udbredelse af skov og natur er helt afgørende, og heller ikke en forståelse for, at de "gamle miljøproblemer” – som udslip af kvælstof og forfor i vandmiljøet og miljøfremmede stoffer – truer os med, at vi mister mulighederne for styre os sikkert igennem århundredet.
Miljøministeriet er lavt prioriteret, klimaministeriet er ved alene at blive et talministerium, og fødevareministeriet indgår ikke rigtig i grøn omstilling
Steen Gade
Fhv. direktør i Miljøstyrelsen
Akkurat på samme måde, som når det gælder klima. Alt sammen tydeliggjort ved at miljøministeriet er så lavt prioriteret, klimaministeriet er ved alene at blive et talministerium, og fødevareministeriet ikke rigtig indgår i grøn omstilling.
Kathrine Richardson' s bidrag bør blive et wake-up call.
Til politikerne, til miljøorganisationerne og til os borgere.
Klimaindsatsen skal bredes ud. Begrebet grøn omstilling skal handle om meget mere end at tælle CO2, hvis vi fortsat skal bruge begrebet. Miljø og natur indsatsen skal markant opprioriteres, og ressourceforbruget skal ned og ned.
Og måske vigtigst: Alle skal tænke langt bredere. Mere holistisk og mange skal omskoles.
For vi står på alt for mange brændende platforme samtidig. Den modstandsdygtige planet, som vi burde have for at løse klimakrisen, er desværre mere svækket end nogensinde.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Peter Utzon Berg42 årI dag
Politisk chef, Novo Nordisk, fhv. kontorchef for ministersekretariatet, Statsministeriet
Thomas Feveile58 årI dag
Direktør, behandlingsstedet Oasis
Kirstine Damkjær56 årI dag
Deputy Executive Director for Delivery and Partnerships, UNOPS, fhv. direktør, Danmarks Eksportkredit
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 1 At få børn ud af asyl- og udrejsecentrene (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 67 At fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på
















