Støjberg-dom sender DF i granatchok

Chokket og vantroen stod malet i Inger Støjbergs ansigt.
Støjberg havde hele vejen igennem troet på en frifindelse, så da Rigsrettens formand Thomas Rørdam med 25 ud af 26 dommere bag sig kendte hende skyldig og sendte hende to måneder i fængsel, var overraskelsen total.

Det var samtidig en dom, der forvandlede hendes politiske fremtid til en hel stribe af spørgsmålstegn.

Stram Kurs-typer
Støjberg fik opbakning fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl, der sammen med forgængeren Pia Kjærsgaard (DF) havde taget plads på tilhørerpladserne. Også de var i granatchok. Pludselig var den kandidat, de begge havde udset som DF’s redning, bragt i en ekstremt sårbar situation.

Kjærsgaard og Thulesen fulgte efter dommen Støjberg ind i det afspærrede område, hun havde sammen med sine advokater – og Støjberg var tydelig glad for opbakningen fra DF’erne.

Mindre begejstret var hun over en lille gruppe højreekstreme sympatisører, nogle med udspring i Stram Kurs, der havde taget opstilling uden for Rigsretten. Højreekstremisterne råbte landsforræder til alt og alle, mens de brændte en koran af. Farcen kulminerede med et håndgemæng mellem de opgejlede Stram Kurs-typer og den lettere excentriske journalist Knud Meldgaard. Det indrammede en på alle måder dårlig dag for Støjberg.

Lurepasser
Efter dommen skal Folketinget tage stilling til, om Inger Støjberg fortsat kan sidde i Tinget. De gamle statsbærende partier, V, K og S, har været meget tilbageholdende med at melde ud i den sag. Ingen vil kaste den første sten. Men man må gå ud fra, at Støjberg bliver kendt uværdig til at sidde i Folketinget efter en så klar og så hård dom.

Det er dog ikke det store problem for Støjberg, der vil kunne vælges ind i Folketinget igen ved det valg, der skal afholdes inden for det næste halvandet år.

Støjbergs fængselsdom er katastrofal timing i forhold til valget af ny DF-formand d. 23. januar.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Underligt signal
Derimod er dommen en streg i regningen for Støjbergs påtænkte rolle som DF-frelser. For det første er timingen katastrofal: Dansk Folkepartis nye formand skal vælges 23. januar – og det vil sende et ret bizart signal, hvis et lov-og-orden parti som DF skal vælge en formand, der afsoner en fængselsdom. Selv hvis det kun bliver med fodlænke.

En frifindelse af Støjberg havde naturligvis været perfekt for DF, det samme havde en serie dagbøder, ja selv en betinget fængselsdom havde været til at leve med. Men en ubetinget fængselsstraf har en anden – og mere dyster – symbolværdi.

Også på længere sigt vil dommen svække Inger Støjberg som politisk aktør: Man behøver blot at forestille sig en situation, hvor Støjberg står i en ophedet politisk debat om indvandrerkriminalitet og udlændinges manglende respekt for danske love. Man behøver ikke have gennemgået et årelangt kursus i politisk strategi og retorik for at finde ud af at svare: ”Hvor er din egen respekt for dansk lovgivning?”

Angreb pr. stedfortræder
DF’ere med andre formands-præferencer end Støjberg har pludselig fået et våben i hænderne. Tidligere har alliancen omkring Messerschmidt-Kofod gjort gode miner til slet spil, og Messerschmidt har proklameret, at han galant vil træde til side, hvis Støjberg ønsker at blive formand. Men det var før dommen.

Nu kan man diskret lade andre DF’ere udtrykke betænkelighed ved, at man vælger en formand, der en måned tidligere er blevet dømt i en rigsretssag.

Alligevel er det langt fra alle i DF, der har afskrevet Støjberg som ny formand. I DF ser man rigsretssagen som en politisk sag og afgørelsen som en uretfærdig dom. Støjberg vil blive betragtet som en martyr blandt de fleste DF-vælgere – og hun vil formodentlig også have en del støtter tilbage i Venstres bagland.

Kan starte fra bunden
Dertil kommer det enkle spørgsmål: Hvad skal Inger Støjberg ellers lave?

Inger Støjberg har været i politik, siden hun var helt ung, og de politiske kampe er en passion for hende. Og efter dommen er der ikke rigtig andre muligheder tilbage for en politisk karriere end Dansk Folkeparti.  

Efter den hårde dom vil hun ikke længere kunne cruise ind som DF-formand, og det er heller ikke sikkert, hun længere har den mentale energi til at gå efter topposten. Men hun har også mulighed for at starte på et lavere niveau, få en god kreds for DF og blive valgt ind igen ved næste valg.

Vil ikke prøve Strasbourg
En rigsretsdom er endelig og kan ikke appelleres i det danske retssystem, men i teorien har Inger Støjberg mulighed for at appellere dommen til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Det forsøgte tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) efter sin rigsretsdom tilbage i 1995.

Men Støjberg har ved flere lejligheder udtrykt foragt for domstolen i Strasbourg, så det kommer hun ikke til at gøre. Sagen slutter her.

Kofod fra baghjul
Det stiller Støjberg dårligere end Morten Messerschmidt, der rent formelt stadig holder sin sag om svindel med EU-midler flydende, indtil den er blevet behandlet i landsretten. Derfor har mandagens dom bragt alliancen Messerschmidt-Kofod nærmere magten.

Ikke mange andre end Messerschmidt tror på en frifindelse i landsretten, og får Messerschmidt igen det røde kort, går stafetten videre til europaparlamentariker Peter Kofod.

Dermed kan den mere tilbageholdende, men taktisk listige Peter Kofod ende med at tage formandsposten i sidste runde.