Taksøe-Jensen: Sådan skal Danmarks udviklingspolitik være

De nye verdensmål og klimaaftalen giver Danmark mulighed for at samtænke udviklingssamarbejdet og det økonomiske diplomati på nye måder, men det kræver koordination, forankring og ikke mindst prioritering.

Peter Taksøe-Jensen kommer derfor med følgende anbefalinger.

• At Danmark placeres i forreste række i det internationale arbejde for udmøntningen af 2030-dagsordenen i overensstemmelse med danske interesser, værdier og styrkepositioner. Regeringen bør sikre hjemlig opfølgning gennem en national handlingsplan
• At 2030-dagsordenen gøres til en samlet ramme for Danmarks fremadrettede udviklingssamarbejde og økonomisk diplomati med henblik på at sikre øget sammenhæng og koordination mellem indsatserne
• At der træffes politisk beslutning om et mindre antal verdensmål, der særligt prioriteres i Danmarks arbejde med 2030-dagsordenen på baggrund af interesser, styrkepositioner og muligheden for partnerskaber.
• Styrk det danske udviklingssamarbejde som en integreret del af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik gennem nytænkning og skarpere prioritering i samspil med den brede danske samfundserfaring (whole of society tilgang)
• Udnyt verdensmålene og de to aftaler om udviklingsfinansiering og klima til at gennemføre den efterspurgte nytænkning på tværs af udviklingspolitikken og de andre politikområder med udgangspunkt i danske interesser og værdier
• Sikre et stabilt og forudsigeligt finansielt niveau for udviklingsbistanden over en årrække, og skab mulighed for langsigtet kobling til den udenrigspolitiske interessevaretagelse.
• Anvend frigjorte midler fra den målrettede indsats for at mindske antallet af asylansøgere og illegale indvandrere i Danmark til en langsigtet indsats i eller tæt på oprindelseslandene for at afbøde flygtninge- og migrationsstrømme, og overvej et loft for anvendelse af udviklingsbistanden til asyl og flygtningemodtagelse. 

Pejlemærker for ny udviklingspolitisk strategi
Regeringen har besluttet, at der skal udarbejdes en ny udviklingspolitisk strategi som reaktion på de nye globale udfordringer og tendenser. Strategien vil skulle udstikke en ramme for nytænkning og reform af udviklingssamarbejdet, der både hjælper til prioritering og giver strategisk retning på de valgte indsatsområder.

Rammen vil samtidig kunne udgøre en grundstamme i en ny fortælling om udviklingssamarbejdet, der understøtter fortsat politisk og folkelig opbakning til prioritering af udviklingsbistanden på de årlige finanslove.

Med afsæt i udredningens arbejde foreslås følgende overordnede pejlemærker:
1. Udvikle en klar politisk vision for udviklingspolitikken som en integreret del af Danmarks udenrigs-, handels- og sikkerhedspolitik, hvor udviklingsbistanden er ét blandt flere udenrigspolitiske instrumenter, der skal fremme Danmarks nationale interesser.

2. Udvælge et mindre antal prioriterede verdensmål til forfølgelse på tværs af udviklingspolitikken og de andre politikområder med vægt på danske nationale interesser, danske spidskompetencer, muligheden for gennemslagskraft og samfundsmæssige værdier og principper.

3. Sikre et stabilt og forudsigeligt finansielt niveau for udviklingsengagementet over en årrække, herunder anvende midler, der frigøres som følge af regeringens målrettede indsats for at mindske antallet af asylansøgere og illegale indvandrere i Danmark, til en langsigtet indsats i eller tæt på oprindelseslandene for at afbøde flygtninge- og migrationsstrømme, og overveje at sætte et loft for anvendelse af bistanden til flygtningeudgifter i Danmark, så bistandsmidlerne anvendes der, hvor de har størst effekt.

4. Etablere partnerskaber, der kan mobilisere nye ressourcer og kompetencer, særligt med den private sektor og udviklingslandene selv. Den danske udviklingsbistand skal i højere grad anvendes som katalytisk og risikovillig kapital. Styrke samtænkningen med økonomisk diplomati med fokus på at udnytte virksomhedernes spidskompetencer og styrke finansieringsmulighederne i IFU.

5. Styrke den strategiske arbejdsdeling med Danmarks nærmeste partnere og overveje muligheder for nye alliancer med donorlande og private aktører og institutioner. Overveje en skarpere prioritering i det multilaterale engagement, navnligt i FN, gennem kobling af kernebidrag med tematiske eller geografiske bidrag for at styrke sammenhængen til danske interesser og mærkesager.

6. Fokusere det fremtidige udviklingssamarbejde på 1) Bæredygtig vækst gennem partnerskaber, 2) Styrket indsats i lande i skrøbelige situationer og 3) Forebyggelse af migration.

7. Transformere de mere traditionelle landeprogrammer til fleksible partnerskaber, hvor omdrejningspunktet er de prioriterede verdensmål, og bistanden udgør en katalysator for andre finansieringskilder og understøtter danske kommercielle interesser. Indsatsen fokuseres på danske spidskompetencer, der fremmer bæredygtig udvikling og vækst.

8. Styrke indsatsen i lande i skrøbelige situationer gennem et stærkere samspil mellem den humanitære bistand, den langsigtede udviklingsindsats og skarpere prioriterede freds- og stabiliseringsindsatser, herunder strategisk anvendelse af sekunderinger og civile udsendelser. Indsatsen bør fokuseres på få lande, hvor usikkerhed, kriser og konflikter kan have direkte betydning for Danmark, hvilket særlig gælder Afghanistan, Syrien og Libyen. Indsatsen bør også fremme nye partnerskaber mellem dansk erhvervsliv, civilsamfund og forskningsmiljø med henblik på at udvikle kommercielt bæredygtige løsninger til det humanitære nødhjælpsmarked. For de udvalgte lande bør skabes en samlet strategisk ramme for Danmarks indsats og en langsigtet bevillingsmæssig ramme.

9. Etablere et nyt stærkt program for bistand, stabilisering og kapacitetsopbygning i Østeuropa, Mellemøsten og Nordafrika i form af en ny og større pulje, der samler Freds- og Stabiliseringsfonden, Naboskabsprogrammet for EU’s østlige nabolande og Det Arabiske Initiativ.

10. Indtænke migration på tværs af andre indsatser og instrumenter og i de strategiske, politiske og geografiske valg, der knytter sig til planlægningen af udviklingssamarbejdet. Danmark bør styrke arbejdet for bedre levevilkår for flygtningene i eller tæt på oprindelseslandene.

Kilde: Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid – vejen frem for Danmarks interesser og værdier for 2030 (Udenrigsministeriet, 2016)