
Hovedstadens største tekniske erhvervsskole, TEC, vil tage nye midler i brug for at tage vare om elevernes interesser.
Souha Al-Mersal ansættes som Danmarks første aktivistiske journalist på en dansk erhvervsskole.
Det skriver TEC i en pressemeddelelse.
”Sektoren har stået i brand alt for længe. Borgen, brancherne og pressen har sovet for dybt, men nu er alle vækket. Penge er på vej, og spotlightet står skarpt. Nu skal de rigtige løsninger findes," Tine Maria Borresø.
Hun kommer til at fungere som skolens nye pressemedarbejder og frontløber for at styrke TEC's elevdemokrati.
"Jeg savner personligt, at debatterne bliver taget uden for Christiansborg og de voksnes ledergange. Elevdemokrati og en tændt mikrofon til eleverne på erhvervsskolerne er absolut nødvendig," fortæller Souha Al-Mersal.
Det er netop dén mikrofon, som hun fremadrettet er ansat til at holde med et klart formål om at få pressen, politikere og andre til at lytte.
Souha Al-Mersal er uddannet journalist fra Aarhus Universitet. Hun kommer med en faglig baggrund fra NGO-branchen i ind- og udland, hvor hun blandt andet har arbejdet med politisk interessevaretagelse, medieproduktion og etablering af ungedemokrati.
Hun har haft stillinger hos Læger Uden Grænser, Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Flygtningehjælp. Derudover har hun erfaring med at lave podcast sammen med unge fra socialt udsatte boligområder, er forfatter og en debattør, som typisk melder sig i debatter om diskrimination og minoritetsetniske ligestillingskamp.
Artiklen var skrevet af
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Veteran: Hvis man vil redde bistanden, må man tale et sprog, Christiansborg forstår
- Overblik: Fra popmusik og influencerliv til politik om fattigdom og udvikling. Her er de nye udviklingsordførere


















