Bliv abonnent
Annonce
Om  
Anne Sophie Callesen

Tidligere udviklingsordfører for Radikale stopper i nyt job efter tre måneder

Anne Sophie Callesen sad i Folketinget for Radikale fra juni 2019 til november 2022
Anne Sophie Callesen sad i Folketinget for Radikale fra juni 2019 til november 2022Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
21. marts 2023 kl. 17.45

"Kan noget være et godt job, men alligevel ikke det rigtige?"

Sådan skriver tidligere folketingsmedlem for Radikale Anne Sophie Callesen i et opslag på Linkedin, hvor hun meddeler, at hun stopper som politisk chefkonsulent hos interesseorganisationen Danske HF & VUC små tre måneder efter, hun tiltrådte stillingen.

Den tidligere udviklingsordfører sad i Folketinget indtil valget i november, hvor Radikale gik tilbage, og hun derfor ikke blev genvalgt.

Som tidligere ansat i rektorsekretariatet på Roskilde Universitet og fuldmægtig i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet var det ikke et uvant felt at træde ind på, da Callesen en måned senere meddelte, at hun ville vende tilbage til uddannelsesverdenen. Men det er nu slut.

"VUC-sektoren fortjener al den opbakning, den kan få. Derfor fortjener sekretariatet også en medarbejder, der ikke er 'på vej videre'," skriver hun.

Anne Sophie Callesen har tirsdag haft sidste arbejdsdag hos Danske HF & VUC. Nu vil hun kaste sig ud i noget nyt, lyder det.

"Jeg drømmer om fortsat at arbejde med strategi, formidling og relationer – i en ny kontekst."

Anne Sophie Callesen var folketingsmedlem for Radikale fra juni 2019 til november 2022, hvor hun blandt andet var familieordfører, ordfører for udviklingssamarbejde og ungdomsuddannelsesordfører.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026