Tomme EU-kasser presser nødhjælpsorganisationer

Der er lavvande i EU's pengekasser. Derfor har EU-Kommissionens generaldirektorat for nødhjælp, Echo, måtte tænke kreativt for at for pengene til at række længere. 

Endnu har Echo ikke måttet indstille planlagte nødhjælpsprojekter, men organisationerne må vente længere tid på penge fra EU, når de laver nødhjælpsarbejde for EU i og omkring f.eks. Syrien. 

Og det kan have negative konsekvenser for organisationerne, lyder det fra Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet og Folkekirkens Nødhjælp, der alle modtager store millionbeløb fra Echo.

"I yderste konsekvens kan det koste menneskeliv, hvis det betyder, at man bliver nødt til at udsætte hjælp," siger Carsten Strandlod, der er leder af Red Barnets såkaldte Section Major Donor Partnerships.

Vi er ikke sat på jorden for at have penge i banken, men for at hjælpe mennesker.

Andreas Kamm
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Han slår dog fast – ligesom Dansk Flygtningehjælp og Folkekirkens Nødhjælp – at det ikke har betydet, at nødhjælpsprojekter er blevet udsat på grund af de sene udbetalinger.

Det er især sidst på året, at Echo, der har et budget på omkring 10 mia. kr., mangler penge. EU-Kommissionen har prioriteret nødhjælpen og flyttet rundt på budgettet. F.eks. er forskningsprojekter blevet udskudt.

Men det har ikke været helt nok. For at pengene holder længere har Echo lagt udbetalingerne til organisationerne om, så de ikke længere får 80 procent af pengene fra start, men i stedet kun får 50 procent.

Stor udfordring
For at komme i gang med nødhjælpsarbejdet hurtigst muligt, melder alle tre organisationer om, at man har trukket på egne reserver i form af f.eks. kassekredit eller egenkapital.

Dansk Flygtningehjælp har lagt ca. 75 mio. kr. ud for nødhjælpsprojekter, der er finansieret af Echo.

"Endnu er der ingen forsinkelser hos os. Men det skyldes alene, at vi har en økonomisk robusthed, der gør, at vi selv kan lægge pengene ud. Problemet er ikke større, end vi kan håndtere det," siger Andreas Kamm, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

Her har man valgt at have en økonomisk buffer på ca. ti procent af omsætningen, der i 2013 var omkring 200 mio. kr. ud af omsætningen på ca. to mia. kr. for blandt andet at være forberedt, hvis donorer som FN og EU er forsinkede med udbetalinger.

Andreas Kamm påpeger, at man kan på grund af senere udbetalinger risikerer at være nødsaget til at øge sin buffer.

"Men vi vil være kede af at skulle opbygge en større egenkapital. Vi er ikke sat på jorden for at have penge i banken, men for at hjælpe mennesker," lyder det.

Penge bliver bundet
Echos nye udbetalingsrater giver også problemer i Folkekirkens Nødhjælp.

"Traditionelt har vi haft en relativ lille egenkapital, fordi vi mener, at pengene skal ud og arbejde. Men de senere udbetalinger fra EU betyder, at vi er nødt til at samle mere egenkapital for at kunne samarbejde med EU," siger Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

"De penge kunne vi have brugt på mange andre ting," fortsætter han.

Carsten Standlod fra Red Barnet fremhæver et tredje problem, der opstår, når nødhjælpsorganisationer, der er finansieret af Echo, må tage deres kassekredit i brug.

"Dermed må man selv afholde renterne på en kassekredit. Og i sidste ende betyder det færre penge til modtagerne ude i katastrofeområderne," siger han.

Danmark ikke uden skyld
De såkaldte likviditetsproblemer i EU-Kommissionen skyldes især uenighed mellem Rådet og Parlamentet omkring budgetforhandlinger for 2014 og frem.

"Det er uværdigt, at EU er en dårlig betaler," siger Anne E. Jensen, der er EU-parlamentariker for Venstre og blandt den liberale gruppes topforhandlere under EU's budgetforhandlinger.

"Det er som regel sidste på året, det bliver et problem. Det er medlemslandene, der skal betale, hvis der mangler penge i EU. Men det vil de ikke, selvom der mangler penge til ting, de selv har været med til at beslutte," siger hun.

Der er generelt bred enighed om, at likviditetsproblemerne skyldes, at medlemslandene ikke vil betale regningerne fra EU sidst på året.

Danmark kæmpede i de første måneder af 2013 en kamp for en såkaldt EU-rabat på ca. en mia. kr. i forbindelse med det nye EU-budget. Den kamp vandt Danmark.

"Det er lande som Danmark, Holland, Storbritannien og Sverige, der har været mest firkantede og negative på det her punkt," siger Anne E. Jensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen, der er ude af landet. Men i et svar til Folketinget fra d. 13. december kalder ministeren de aktuelle likviditetsproblemer i EU for "grundlæggende uholdbare".

Rasmus Helveg Petersen påpeger i et andet svar fra 11. december til Folketinget, at "det forventes, at Echo og kommissær Kristalina Georgieva vil udarbejde en anmodning om et højere loft for udbetalingsbevillinger i 2014-budgettet."

Det sker samtidig med forslag til budgetændringer, som ifølge ministeren forhåbentlig vil kunne løse likviditetsproblemerne.