Udviklingskonsulent: Gør vi det rigtige for at nå verdensmålene?

Af Thomas Juel Thomsen
Udviklingskonsulent i TJT Consult
De 17 verdensmål har skabt et nyt engagement i vores klodes udvikling og miljø på tværs af befolkningen og sektorer – men er det rettet mod det nødvendige?
Målene har sat udvikling og bæredygtighed på dagsordenen i folketing og folkeskole. De har født en bevægelse i den private sektor, hvor de er god forretning, og givet firmaer et sprog og ramme for at kommunikere til omverdenen om deres forhold til samfund og miljø.
De har skabt nye roller for civilsamfundsorganisationer som leverandører af sociale projekter og stakeholder-håndtering for firmaer med sociale bundlinjer. De er selvklart del af regeringens udviklingspolitik, med vægt på den (danske) private sektors rolle og projekt-fonde, der støtter privat-offentlige partnerskaber og investeringer med verdensmål som overskrift.
Skriv til debat@altinget.dk
Alle kommunikerer aktivt om deres rolle i verdensmålene, man søsætter verdensmåls-initiativer, og danner partnerskaber om målene. Det er godt, for vi når kun verdensmålene, hvis alle har dem på dagsordenen og har fokus på samarbejde og konkrete indsatser.
Men midt i begejstringen glemmer man let, at verdensmålene er - mål - vi har sat os for at nå, globalt og nationalt. De er mere end et sprog og ramme, og projekter og kommunikation om gode initiativer er ikke nok. Vi bør hele tiden spørge, om vi overordnet bevæger os i den rigtige retning for at nå målene, og om vi har fat i de nødvendige indsatser.
Midt i begejstringen glemmer man let, at verdensmålene er - mål - vi har sat os for at nå, globalt og nationalt.
Thomas Juel Thomsen
Udviklingskonsulent i TJT Consult
FN’s 2017-rapport viser, at vi er bagude med målene for blandt andet sult, sundhed, uddannelse, energi, klima og bæredygtig og inklusiv vækst. Det gør spørgsmålet om indsatserne ekstra kritisk, og særligt de overordnede spørgsmål trænger sig på. For eksempel:
- Hvordan støtter vi bedst de reformer i rammevilkår for investeringer, der skal til for at tiltrække den massive privat sektor finansiering og løsninger, der kræves for at nå verdensmålene? Her er udviklingspolitikkens blandede kreditter og projektstøtte ikke nok.
- Hvordan gør vi målingen af virksomhedernes samfunds- og miljøeffekter solid nok, så bæredygtige virksomheder kan stå sig bedst muligt i konkurrencen og ”green-washing” undgås? Her nævner the Business and Sustainable Development Commission det som et stort behov at gøre målingen af firmaernes bæredygtighed og samfundseffekter mere retvisende, ensartet og tilgængelig.
- Hvad gør vi med lavindkomstlandene og de verdensmål, hvor egne skatter og private investeringer sandsynligvis ikke kan møde behovene? Spørgsmålet bliver overset, alt i mens der skæres i udviklingsbistanden, særligt til de sociale områder og klimaet.
- Hvordan får vi skabt de nationale mål-, styrings- og rapporteringsrammer, der skal sikre en meningsfuld kobling mellem de mange mikro-indsatser og makro-behovene i landene? Ikke mindst for at sikre deres overordnet effekt, bæredygtighed, ansvarlighed og transparens.
Det er svære – måske konfliktfyldte - emner, der falder mellem stolene, og nok derfor bliver sprunget over i festen, spillerne lige nu har med at vise deres gode verdensmåls-initiativer. Men alle bliver nødt at hæve blikket og tage hånd om de overordnede spørgsmål, hvis vi i 2030 også skal kunne feste for, at målene er blevet nået.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 1 At få børn ud af asyl- og udrejsecentrene (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 67 At fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- LA-ordfører: Krisen i Hormuzstrædet afslører, at Danmark er en søfartsnation uden en flåde
- Sofie Carsten Nielsen skal være DI's udenrigsminister: "Jeg savner ikke politik"
- Debattør: Penge til genopbygning af Ukraine skal være forretning. Ikke en gave


















