Ungdommens Røde Kors finder ny vicedirektør i egne rækker
Vicedirektør i Ungdommens Røde Kors Thea Hass har fundet nyansættelse hos Spejderne, hvor hun fremover skal sidde i direktørstolen.
Hendes afløser er nu på plads, og denne er fundet i URK's rækker. Merete Røll Lærke har siddet som udviklingschef i knap et år og rykker nu til posten som vicedirektør for nationale programmer.
Hun har dog arbejdet i Ungdommens Røde Kors siden 2007 og har således knap et årtis kendskab til organisationen.
Direktør Anders Folmer Buhelt er glad for løsningen:
”Hvis jeg skal sige tre kodeord om Merete, så er hun ”innovativ, professionel og ambitiøs”, og lige netop dén cocktail passer helt perfekt til rollen som vicedirektør for vores nationale programmer.
Derudover er hun også en stærk drivkraft, når det gælder tværfagligt samarbejde og vidensdeling, både internt og eksternt,” udtaler han i en pressemeddelelse.
Merete Røll Lærke er uddannet cand.mag. i kultur og formidling, som senere er suppleret med en diplomuddannelse i ledelse.
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund














