Ungeklimarådet: De værste klimarisici er virkelighed – Derfor bør vores klimapolitik også bygge på andet end håb

Lyt til eksperterne

Særligt når konsekvenserne er både katastrofale og irreversible, er det en absolut nødvendighed at tænke i worst-case scenarier.

Og så er der i øvrigt mange grunde til at tage et sådant scenarie seriøst – for hver gang IPCC har opdateret sine rapporter, har klimaforandringerne vist sig at være værre end først forventet.

Hvis risikoen for tre meters havvandsstigning bare er mulig, bør det sætte gang i øjeblikkelig handling i hele samfundet.

Benjamin Bøgen Pedersen og Linea Sveistrup
Medlemmer af Ungeklimarådet

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ser dog ingen grund til at ændre vores tilgang, og forsvarer regeringens reaktion – eller mangel på samme – med, at regeringen læner sig op ad DMI i spørgsmål om klimavidenskab.

Inden for andre politiske områder er man dog ikke bleg for at indhente ekstern rådgivning.

Man lytter til vismænd og økonomer i den økonomiske politik, og man nedsætter ekspertgrupper om alt fra folkeskolen, sundhedsvæsenet og energiomstillingen.

Så hvorfor ikke lytte til klimaeksperterne i et spørgsmål om vores samfunds fundamentale sikkerhed?

Blot fordi den ikke kommer fra lige præcis DMI.

Visse trusler er for vigtige til at ignorere

Vi lever i en tid, hvor Danmark investerer massivt i militær oprustning, fordi vi anerkender, at visse trusler er for vigtige til at ignorere.

Helt det samme princip bør gøre sig gældende i forhold til klimasikring og forebyggelse – særligt når voldsomme vandstigninger vil medføre oversvømmelse af en lang række danske byer.

Som repræsentanter for den unge generation må vi – Ungeklimarådet – insistere: Hvis risikoen for tre meters havvandsstigning bare er mulig, bør det sætte gang i øjeblikkelig handling i hele samfundet.

Ikke fordi vi ønsker panik – men fordi det grundlæggende er klog risikostyring, der ikke gambler med vores fremtid.

Håb på det bedste, agér efter det værste

Vi bør derfor uden tvivl anse eksperternes advarsler som et kald til at beskytte os selv bedre – med en helhedsplan, der rummer alt fra nye diger til kystsikring for at forberede vores samfund på de konsekvenser, vi ikke længere kan undgå.

Men det må aldrig stå alene. For vi er ikke blot ofre for klimaforandringerne – vi er også med til at drive dem frem.

Vi lever i Danmark stadig langt over evne, og det er ikke nok at sikre vores egne huse mod vand, hvis vi samtidig oversvømmer andres fremtid med vores fortsatte tårnhøje forbrugsbaserede udledninger, vi endnu ikke har et mål for at nedbringe. Og læg dertil en fortsat olie- og gasudvinding og grøn gas-lighting med biomasse.

Med andre ord er advarslerne bestemt en anledning til mere handling.

Og ja, man kan naturligvis vælge at håbe på det bedste. Men af hensyn til os alle – så lad os ikke agere derefter.