UNHCR-chef: Folk skal have ret til at få asylbehandling på europæisk grund

MIGRATIONSPAGT: FN’s flygtningehøjkommissær fik i Bruxelles overbragt sin vurdering af forslaget til en ny europæisk asylpolitik, men fik også leveret et budskab, som ikke er rart at høre for den danske regering: At han er stærkt imod enhver form for placering af asylansøgning uden for EU’s grænser.

BRUXELLES: Vi tager roserne først. Set med FN’s flygtningehøjkommissærs briller er der positive takter i det udspil til en ny europæiske asylpolitik, som EU-Kommissionen leverede for små to uger siden.

Der bliver mere fokus på at placere et ansvar for migranter og flygtninge, der ankommer til søs. Der er stærkere overvågning af mulige overtrædelser af international lov i flygtningehåndteringen ved EU’s ydre grænser. Der er gode koblinger til den generelle udviklingspolitik, og der er et solidaritetselement, hvis et land bliver overvældet.

Det forklarede Filippo Grandi i Bruxelles i sidste uge til en lille gruppe journalister efter at have leveret FN’s Flygtningehøjkommissariats (UNHCR) reaktion i møder med hele fem forskellige EU-kommissærer.

En anden ting, som han glæder sig over ikke er med i pagten, er til gengæld det, der er en kæmpe prioritet for den danske regering. Nemlig muligheden for at lægge asylbehandlingen uden for EU. Det er han lodret imod og derfor også lettet over ikke kom med.

”Der må ikke være nogen form for det, vi kalder eksternalisering. Folk skal have ret til at komme til Europa på europæisk territorium for at få deres asylansøgning bedømt,” siger han.

Skal være humant
Så er der tornene. Pagtens helt store fokus er på at få gjort asylsystemet hurtigere og mere effektivt, med ekspresbehandling af dem, der ser ud til at have en dårlig sag, og fokus på at få dem, der ikke opnår asyl, sendt hjem igen.

FN’s Flygtningehøjkommissær er enig i, at sagsbehandlingen i dag er alt for langsom, men han understreger, at en effektivisering ikke må gå ud over kvaliteten af sagsbehandlingen.

”Asylprocessen skal bibeholdes i sin helhed,” siger han og peger på, at det også gælder i forhold til udsendelser.

Han anerkender, at udsendelse er en suveræn stats fulde ret, og at det er noget, som i virkeligheden ligger uden for hans mandat, eftersom det drejer sig om folk, der netop er vurderet til ikke at være flygtninge.

”Men jeg håber, at det kommer til at ske på en måde, som er human. Disse folk har også rettigheder. Og spørgsmålet er, hvordan de vil implementere noget, som de hidtil ikke har kunnet få til at ske,” siger Filippo Grandi.

Tvungen solidaritet
I dag bliver kun hver tredje afviste asylansøger i EU reelt sendt ud. Det skal en række nye tiltag ændre på, herunder mere assistance fra EU’s grænseagentur, Frontex, et netværk af eksperter og en ny særlig udsendelseskoordinator på EU-plan.

Men udsendelserne er også en vigtig del af en såkaldt tvungen solidaritetsmekanisme i pagten. Den indebærer, at lande kan blive bedt om at vælge mellem at modtage asylansøgere fra en hårdt presset frontlinjestat eller at overtage ansvaret for at udsende nogle af det lands afviste asylansøgere.

Adspurgt om dette såkaldte udsendelsessponsorat i hans øjne er en form for solidaritet, trækker flygtningehøjkommissæren lidt på det.

”Jeg ved det ikke. Man må ikke tro, at udsendelser er særligt let. Og nogle af de mindre frontlinjestater har brug for solidaritet også i den henseende, så jeg tror, det er det.  Men det er klart, at omfordeling er det mest praktiske og den bedste og enkleste måde at lette den byrde, som bliver båret af frontlinjestaterne, og det er også det, vi har talt for,” siger Filippo Grandi.

”For uden solidaritet vil frontlinjestaterne, Grækenland, Cypern, Malta, Italien og Spanien, fortsat være i forreste række, og det er dybt uretfærdigt over for de stater.”

En dramatisk situation
Fra UNHCR’s side er frygten, at de politiske spændinger, der gjorde det umuligt at blive enige om en flygtningeomfordeling tidligere, stadig er så store, at det vil udhule nogle af de tiltag, som de ser som fremskridt.

”Vi håber, at alt det, der er godt i pagten, bliver bevaret i diskussionerne med medlemsstaterne,” siger Filippo Grandi.

Og så håber han på, at det kan gå hurtigt, efter det seneste forsøg på en asylreform har hængt i EU-systemet i over fire år, uden at landene kunne blive enige.

”Intet er perfekt. Men jeg håber, at forhandlingen mellem Kommissionen og medlemsstaterne lykkes, og der kommer en eller anden form for system. Så kan vi altid forbedre det senere. For det haster. Vi har både, der flyder på Middelhavet i månedsvis, vi har folk, der bliver skubbet tilbage. Vi har en dramatisk situation på de græske øer. Listen er meget lang med grunde til, at det skal gå stærkt. Jeg er bekymret for sandsynligheden for, at det kommer til at tage lang tid. For det kan ikke vente,” siger Filippo Grandi.

Forrige artikel Verdensmålsfond halvt inde i investeringsperiode: Verdensmålsfond halvt inde i investeringsperiode: "Vi er ikke sat i verden for at hjælpe de aller-allerfattigste" Næste artikel Altingets ejer fylder rundt: Rasmus Nielsen har stadig noget at bevise Altingets ejer fylder rundt: Rasmus Nielsen har stadig noget at bevise