Unicef Danmark: Øremærkede tilskud ændrer vores muligheder

Af Steen M. Andersen
Generalsekretær i Unicef Danmark

Lad mig lave en lidt anderledes sammenligning: Nemlig at se på Unicef som et æble. Et stort æble, der sikrer sundhed og udvikling til børn. Et æble med en sund kerne, som har mulighed for at gro og trives.

Unicef har noget til fælles med det æble. Vi er en børneorganisation i trivsel og fremgang. Vi når flere børn end nogensinde, fordi mennesker verden over har tillid til det, vi gør, og derfor vælger at støtte vores indsats. Det er fantastisk motiverende og befordrende for vores videre arbejde.

Men når jeg ser tilbage på året, der er gået, er der en udfordring, som jeg og mine kollegaer i resten af Unicef har haft på dagsordenen flere gange, når vi har mødtes.

Vores kerne har ændret sig
Vi har altid kunnet basere en stor del af vores indsats for børn på en flot uøremærket støtte fra verdens regeringer. Og det kan vi til dels stadigvæk. Men stadig flere regeringer ønsker, at de penge, de giver til Unicef, skal gå til noget konkret.

Et geografisk bestemt område eller et tema som uddannelse eller ligestilling. Årsagen er blandt andet, at de dermed bedre kan kommunikere resultater, og det vil de helt forståeligt meget gerne. Det betyder dog også, at der sidste år for første gang nogensinde var flere private på globalt plan, der støttede Unicef med uøremærkede midler, end det var tilfældet for regeringer.

Fremgangen i private støtter er nødvendig, fordi vi samtidig får færre uøremærkede midler fra regeringerne – inklusive den danske

Steen M. Andersen
Generalsekretær i UNICEF Danmark

Vi er naturligvis taknemmelige for enhver støtte – og er i øvrigt 100 procent afhængige af den. Når jeg alligevel kalder den beskrevne tendens for en udfordring, er det fordi, de uøremærkede midler er uundværlige for os.

Når pengene ikke på forhånd er dedikeret til noget bestemt, kan vi agere og prioritere mere fleksibelt – til gavn for børn. Vi kan hjælpe lige præcis der, hvor der er det største behov. Hvilket er særligt vigtigt i de områder i verden, som ikke nyder politisk og mediemæssig bevågenhed, men hvor udfordringerne står i kø.

Uørmærkede penge er nødvendige
Gennem årene har vi opnået fantastiske resultater takket være de uøremærkede kernebidrag, vi blandt andet har fået fra den danske regering. For eksempel blev 56 millioner børn i Nigeria vaccineret mod polio i 2016, hvilket fik et polioudbrud under kontrol.

Og samme år hjalp vi næsten 140.000 børn i Mali med at overleve underernæring. Danmarks kernebidrag udgjorde 12 procent af den indsats, hvilket svarer til at hjælpe næsten 16.700 af børnene. Indsatsen kunne kun lade sig gøre takket være den fleksibilitet, den type støtte giver.

Derfor er det heller ikke underligt, at der er et konstant pres fra Unicefs øverste ledelse om, at vi her i Danmark og i andre industrialiserede lande indsamler flest mulige penge, der ikke skal sendes et bestemt sted hen.

Det er vi heldigvis rigtig gode til i Danmark; over halvdelen af de midler, vi indsamler her, er ikke øremærkede. En af grundene er, at stadigt flere private vælger at støtte med et fast beløb. Over 80.000 danskere viser os denne tillidserklæring hver måned.

Fremgangen i private støtter er nødvendig, fordi vi samtidig får færre uøremærkede midler fra regeringerne – inklusive den danske. Kernebidraget fra den danske regering faldt fra 180 millioner kroner i 2015 til 43 millioner kroner i 2017. Regeringen har valgt at støtte mere tematisk, senest med 66 millioner kroner til uddannelse i udvalgte lande i Vestafrika.

Pengene gør en kæmpe forskel for børn, hvad enten de er øremærkede eller ej. Men for at kunne vedblive med at være en effektiv og agil organisation er det afgørende, at vi fortsat modtager penge, der ikke er låst til et bestemt formål eller område. En sund kerne er altafgørende for, at vi kan udvikle og tilpasse os behovene for verdens børn og levere på de målsætninger, verdens regeringer har sat for Unicef i de kommende år.