V: Derfor siger vi nej til kvoteflygtninge

Af Marcus Knuth (V)
Integrations- og udlændingeordfører

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at en ændring af kvoteflygtningeloven har været et af de hidtil sværeste spørgsmål at debattere i regeringen. Ikke kun fordi man risikerer at udhule FN-kvoteflygtningssystemet, men også fordi de kvoteflygtninge, FN udvælger, er de svageste i flygtningelejrene.

Med det sagt er integrationsopgaven i Danmark simpelthen blevet for stor. Når jeg er ude i landet, klager stadig flere forældre over, at den store andel af tosprogede elever på visse skoler forringer undervisningens kvalitet i meget høj grad.

Det skyldes, at antallet af spontanflygtninge - dem som er kommet til landet på egen hånd - har taget en himmelflugt. Alene i 2015 ankom cirka 21.000 flygtninge til Danmark og søgte om asyl. Det danske samfund og vores velfærdsstat er slet ikke gearet til at integrere så mange mennesker, som kulturelt og sprogligt ligger så langt fra os. Det vil derfor være politisk uansvarligt at tage flere flygtninge ind på nuværende tidspunkt.

Selvom det har været en svær beslutning, giver det mig ro i sindet, at ikke bare mit bagland og regeringen, men også Socialdemokratiet og mig bekendt Dansk Folkeparti støtter forslaget om en ny kvoteflygtningelov.

Ny lov skaber fleksibilitet
Den nye lov vil give den siddende regering den fleksibilitet, som det nuværende system mangler. Det bliver således muligt for integrationsministeren at bestemme, hvornår man åbner op, og hvornår man lukker af for kvoteflygtninge. Ministerens beslutning vil afhænge af antallet af spontanflygtninge, der er kommet til landet, og den generelle integrationsbyrde i Danmark. 

Så selvom kvoteflygtningene ’kun’ udgør 500 mennesker, mener jeg, at det lige nu er uansvarligt over for vores samfund at lukke dem i Danmark, når man tager de nuværende integrationsproblemer i betragtning.

Marcus Knuth (V)
Integrations- og udlændingeordfører

Regeringen er i det sidste stykke tid blevet beskyldt for at overdramatisere integrationsproblemet, da antallet af spontanflygtninge er faldet de seneste to år. Men man kan ikke bare opsummere integrationsproblemet som et ”hvor mange asylansøgere kom der ind i år”–spørgsmål. Så simpelt er virkeligheden ikke skruet sammen.

De cirka 21.000 mennesker, som kom hertil i 2015, er jo ikke alle allerede velintegreret i det danske samfund. Det er en langvarig proces. Den her gruppe af mennesker har stadig enorme udfordringer med at lære dansk, komme ud på arbejdsmarkedet, lære deres børn dansk og at få dem til passe ind i skolen.

Derudover forudser Venstre i de kommende år en massiv stigning i antallet af familiesammenføringer. For selvom regeringen formåede at hæve grænsen for, hvor lang tid der skal gå, før man kan blive familiesammenført til 3 år for visse flygtninge, er de år nu ved at være gået.

Integrationsproblemet vil derfor ikke blive mindre, bare fordi antallet af spontanasylansøgere er faldet. Så selvom kvoteflygtningene ’kun’ udgør 500 mennesker, mener jeg, at det lige nu er uansvarligt over for vores samfund at lukke dem i Danmark, når man tager de nuværende integrationsproblemer i betragtning. For husk på, det er 500 ekstra hvert eneste år.

Stort pres på Nordeuropa
Slutteligt synes jeg, det er vigtigt at nævne, at det faldende antal af spontanasylansøgere blandt andet er sket som en konsekvens af de stramninger, regeringen har lavet på området. For selvom vi ”kun” har modtaget lidt over 2.000 asylansøgere, modtog Sverige alene i år 17.000 asylansøgere.

Det indikerer, at der stadig er et stort pres på Nordeuropa, bare ikke på Danmark, da de blot søger andre lande. Det pres vil fortsætte, så længe vi har åbne ydre grænser i Europa, og det er en af årsagerne til, at vi ikke lige nu også kan tage kvoteflygtninge.