V: Udviklingspolitik skyder med spredehagl

Mens den nuværende regering har postet flere penge i udviklingsbistanden, vil Folketingets absolut største parti i en helt anden retning.

Venstre vil således sænke udviklingsbistandens andel af BNI fra 0,83 til 0,78 procent. Det ville i 2013 have betydet et fald på en milliard kroner ud af en samlet udviklingsbistand på 16 milliarder kroner.

Men alle områder skal holde for i en tid med økonomisk krise, mener udviklingsordfører Jakob Ellemann-Jensen (V).

"Alle områder skal have et kritisk gennemsyn. Vi kan ikke bare frede et område, uanset hvor sympatisk det ellers er. Riget fattes penge, og bistanden er et af de områder, hvor vi skal finde penge til de ting, vi gerne vil have råd til i fremtiden," siger han til Altinget.dk.

Vi skal snævre antallet af prioritetslande ind, så vi ikke bare pladrer et tyndt lag ud over hele verden, men sætter massivt ind, så vi kan gøre en forskel.

Jakob Ellemann-Jensen (V)
Udviklingsordfører

Der er blot fem lande i verden, der bruger mere end 0,7 procent af deres BNI på udviklingsbistand.

"Det er mange penge. Men Danmark vil trods en besparelse på en milliard fortsat ligge i den absolutte verdenselite. Vi skal forsat ligge i toppen med en fornuftig margen ned til de 0,7 procent og trække andre lande med," siger han og fortsætter:

"Det er vigtigt, vi ikke får et ensidigt fokus på procentsatsen og størrelsen af udviklingsbistanden. I stedet skal jeg gerne tage en diskussion af, hvordan vi bruger pengene. Hvor mange penge vi bruger, er ikke en målestok for effektiviteten."

Meget eller lidt?
Du siger selv en milliard kroner er mange penge, men omvendt fylder det ikke meget i den samlede finanslov. Kritikere vil måske påstå, at I fører symbolpolitik. Hvordan forholder du dig til det?

"Folk, der tænker sådan, har alt for mange penge og udtrykker en forkælet tilgang til tilværelsen. En milliard er måske en dråbe på det store budget, men alle steder skal holde for. Og vi kan trods alt være stolte af fortsat at bruge 15 milliarder med vores forslag. Vi skal engagere os i omverdenen og har som en velstående nation en særlig forpligtelse til at hjælpe andre," siger han.

Et land som Storbritannien, der også har store økonomiske udfordringer, øger bistandsprocenten fra 0,52 til 0,7 procent i 2015, fordi de mener, at det skaber vækst - også hos dem selv. Er det ikke kortsigtet at skære i bistanden, hvis det også i Danmark skaber vækst på sigt?

"Jo, men Storbritannien giver væsentligt mindre i procent end Danmark. Der er klart, at vækst i udviklingslandene er vigtig. Derfor skal vi også hjælpe med at øge samhandlen mellem de her lande. Det vil også styrke væksten i Danmark," siger han.

Mere til danske virksomheder
Jakob Ellemann-Jensen mener, at man bedst skaber vækst i både Danmark og udviklingslandene ved at lave en udviklingspolitisk strategi, der sikrer, at danske virksomheder kan profitere af udviklingsbistanden.

"Tidligere måtte udviklingsbistand alene gives af et godt hjerte. Men hjertet bliver ikke mindre godt af, at vi også får noget ud af det. En god aftale er god for begge parter. Vi skal sikre bæredygtig udvikling, hvor projekterne i udviklingslandene ikke bare falder fra hinanden, når vi trækker os ud," siger han.

Hvordan mener I, man skaber bæredygtig udvikling?

"Det gør vi ved at fokusere mere på erhverv og vækst. Vi skal hjælpe erhvervsvirksomheder, der forsøger sig i udviklingslande. Derfor er det en fremragende idé, at handels- og udviklingsministeren arbejder tæt sammen - det skaber synergi. Jeg frygter dog, at regeringen i for høj grad forsøger at udvælge de brancher og virksomheder, man vil satse på," siger han.

Regeringen har i sin udviklingspolitiske strategi, "Retten til et bedre liv", grøn vækst som et særligt fokusområde, hvor man håber at skabe en vækst gennem såkaldte grønne industrier, hvor Danmark står stærkt inden for blandt andet vindkraft og vandpumper.

"Hvis vi var så sørens dygtige til at vælge virksomheder og industrier i politik, skulle vi nok lave noget andet," siger han.

Færre prioritetslande
Danmark har i dag 24 prioritetslande fordelt i Asien, Latinamerika og Afrika. Det skal laves om, mener Jakob Ellemann-Jensen, der vil skære "mærkbart" ned på antallet af prioritetslande og indsatsområder.

"Vi skal prioritere Afrika højere. Det er verdens mest fattige kontinent, der også har vores største sikkerhedspolitiske interesser. Vores engagement i Afghanistan skal selvfølgelig fortsætte uformindsket. Men som hovedregel bør ca. 80 procent af den bilaterale bistand gå til Afrika."

Hvor mange prioritetslande vil Venstre skære fra?

"Du får det til at lyde, som om vi vil lukke projekter ned. Men vi vil fastholde vores forpligtelser i vores partnerlande, som skal kunne regne med Danmark. Vi skal snævre antallet af prioritetslande ind, så vi ikke bare pladrer et tyndt lag ud over hele verden, men sætter massivt ind, så vi kan gøre en forskel. Jeg vil ikke sætte noget tal på, men det skal være færre, end det er nu," siger Jakob Ellemann-Jensen, der slår fast, at lande som Nicaragua og Bolivia ikke skal regne med dansk støtte, der samlet i 2011 lød på 399 mio. kr. til de to lande.

Derudover vil Venstre øge Danmarks udviklingspolitiske fokus til områder, der "stimulerer væksten og ejerskabet" i udviklingslandene.

"Vi vil satse på helt basale menneskerettigheder som den private ejendomsret. Hvis du har sikkerhed for, at ingen tager din ejendom eller dit land, så er incitamentet for at dyrke et land større," siger han.

Her kan Danmark ifølge Jakob Ellemann-Jensen særligt hjælpe med at opbygge et retssystem, der skal understøtte den private ejendomsret. Derudover skal Danmark hjælpe med at fjerne barriererne for samhandlen mellem udviklingslandene.

"Ud over at fjerne barrierer for handel mellem os og udviklingslandene, er det afgørende, at vi styrker deres muligheder for at handle indbyrdes. Det handler i høj grad om at nedbryde landenes toldbarrierer, der ofte er udviklingslandenes eneste effektive måde at opdrive skatter. Vi skal hjælpe dem med at opbygge et velfungerende skattesystem, så de kan sænke tolden og skabe et indre marked. Det skaber vækst, ligesom vi har set det i EU," siger han.

Nogle rettigheder er vigtigst
Det er et lidt andet fokus end udviklingsministerens mere brede fokus på rettigheder. Men hvad med retten til skole, ligestilling osv. Hvor står I i forhold til det?

"Uddannelse er selvfølgelig fortsat vigtigt. Men ejendomsret og frihandel bliver de vigtigste fokusområder i vores optik. Den rettighedsbaserede tilgang er fin. Man skal bare ikke bilde sig ind, at alle rettigheder er lige vigtige. For det er de ikke," siger han og fortsætter:

"Vi skal turde prioritere menneskerettighederne. Den enkeltes frihed er f.eks. vigtigere end retten til at deltage i det kulturelle liv. Samtidig skal vi ikke udvande menneskerettighederne. F.eks. er kvinder og homoseksuelles rettigheder truet flere steder. Men vi skal passe på ikke at gøre det til selvstændige områder. Menneskerettigheder er for alle."

Lad os vende tilbage til pengene. En milliard kroner vil forsvinde. Nicaragua og Bolivia giver ca. 400 mio. kr. Men hvad med resten?

"Det kan jeg ikke sige konkret, men vi kan hurtigt finde en milliard i det samlede budget," siger han.

Men I har nogle fokusområder, der må tage penge fra andre områder?

"Der ligger selvfølgelig områder i den modsatte ende af skalaen, som vi ikke vil prioritere ligeså højt," siger han. 

Ja, f.eks. Sydamerika. Men hvad kunne det ellers være?

"Jeg vil helst ikke blive for specifik. Men vi vil nok ikke støtte kulturområdet, som kultur- og udviklingsministeren vil bruge til at fremme udviklingen i de her lande. Det står ikke særligt højt på vores dagsorden," siger han 

Ikke fastlagt endnu
Men kan du sige noget om, I særligt vil kigge på fattigdomsrammen eller den globale ramme? Eller hvordan vil I prioritere besparelserne?

"Den meget specifikke diskussion af, hvor vi finder pengene, vil vi ikke tage endnu," siger han.

Har I taget debatten i partiet, eller har I bare besluttet jer for et beløb?

"Nej, vi har besluttet os for et beløb, men hvor det konkret skal tages fra, er ikke relevant, før vi har flertallet til at gøre det. Og når vi har det, så skal vi nok finde pengene," siger han. 

Men der kunne være nogle, der gerne ville vide det, inden de stemmer på Venstre?

"Ja. Men jeg håber, der er mange andre årsager til at stemme på Venstre. Jeg vil hellere vinkle det positivt og se på, hvor vi gerne vil bruge penge. Det er områder, jeg har ridset op. Så vil vi skære på alle andre områder end dem i et eller andet omfang, fordi noget er vigtigere end andet," slår han fast.

Han lover dog, at Venstre "tids nok" vil fremlægge sin politik på det udviklingspolitiske område inden næste folketingsvalg.