Vi er ikke dårlige til internationalt samarbejde

Af Henrik Stubkjær
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

I en artikel på Altinget Udvikling den 17. januar 2013 udtaler Udviklingsminister Christian Friis Bach: "Generelt har danske organisationer været for dårlige til at indgå i internationale samarbejder. F.eks. har Folkekirkens Nødhjælp haft 16 organisationer, der uafhængigt af hinanden arbejdede i Etiopien. Det går ikke. Og derfor vil de opleve et meget stærkere pres for at samarbejde."

I Folkekirkens Nødhjælp undres vi over denne generelle udmelding. Vi er langt fra enige i, at rammeorganisationer som MS/Action Aid, IBIS, Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp, som nævnes eksplicit, skulle være dårlige til internationalt samarbejde - tværtimod, så har vi alle inden for hver vores alliancer været nogen af de mest aktive i opbygningen af internationalt samarbejde.

I Folkekirkens Nødhjælp har vi meget svært ved at genkende billedet af os selv som en organisation, der ikke samarbejder internationalt.

Med en tilgang som erklæret "rettighedsminister" tiltror vi ikke ministeren skumle bagtanker, men retorikken åbner en bane, som vi gerne vil advare imod.

Henrik Stubkjær
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Gamle sag
Henviser ministeren til Folkekirkens Nødhjælps (3 år gamle) international alliance, ACT, så ved han om nogen, at Folkekirkens Nødhjælp har været en drivende kraft i ACT-samarbejdet. Undertegnede sidder selv i ACT alliancens første bestyrelse, Styrelsesmedlem Kirsten Smedegaard Andersen sidder i ACT's finanskomite. Folkekirkens Nødhjælp var vært og organisator for hele alliancens over 300 delegerede og 2000 aktivister ved COP 15 - hvilket var medvirkende årsag til, at alliancen officielt blev grundlagt i Tanzania i 2010. Vi er aktive i ACT's klima- og rettighedsgruppe. Og har været initiativtagere til oprettelsen af ACT-fora i hvert af vores fokuslande.

Men at opbygge en udviklings- og katastrofealliance med over 120 medlemsorganisationer, hvoraf over 2/3 er fra det globale syd, tager tid. Det vil være helt urimeligt at se det som et udtryk for manglende internationalt samarbejde, at det ikke i løbet af tre år er lykkedes at strømline alle selvstændige ACT-organisationer i et land. Og det er milevidt fra ministerens egne argumenter for Danidas fortsatte indsatser i svage stater som Somalia og Afghanistan.

Angående Etiopien, som ministeren nævner, så består samarbejdet af 10 (ikke 16) internationale enkeltorganisationer. Folkekirkens Nødhjælp har været drivende i at etablere et forpligtende samarbejde, hvor alle 10 organisationer har underskrevet et fælles "Memorandum of Understanding". Så selv om vi ikke er i mål, så bevæger vi os i den rigtige retning - på en bæredygtig måde med reelle partnerskaber, hvor ingen enkeltorganisation kan diktere spillereglerne. Og samarbejdet med de lokale organisationer foregår i høj grad i tæt koordination med vore internationale søsterorganisationer.

Ledende rolle
Også udenfor ACT-alliancen har Folkekirkens Nødhjælp påtaget sig ledende roller som f.eks.: formandsposten for HAP (Humanitarian Accountability Partnership), formandsposten i The Sphere Project (som er standardsættende for det globale humanitære arbejde), bestyrelsespost i ICBL, hvor vi bl.a. var med til at sikre et forbud mod klyngebomber. Sæde i Standing Committee i LWF og formandskabet for APRODEV - ACT-alliancens liasson office i Bruxelles. Vi er den største danske modtager af EU-udviklingsmidler og med i flere store internationale konsortier. Vi er ledende internationale aktør indenfor nye områder som "Local to Global protection" og "Cash distribution".

Men internationalt samarbejde starter herhjemme, og også her har vi været aktive i dannelsen af NGO-Forum og i en lang række andre koordinerende og kapacitetsopbyggende initiativer som "Dansk Initiativ for etisk handel", "DanWatch", Fairtraide, International Dalit Network, CSR-samarbejder med Dansk Supermarked, Mærsk, Grundfos, Lego, etc.

Så hvad er ministerens pointe i at fremdrage Folkekirkens Nødhjælp som eksempel på manglende internationalt samarbejde?

I Danmark har vi altid haft et unikt samarbejde mellem skiftende regeringer og folkelige organisationer. Der har været en gensidig respekt for vores forskellige kompetencer og adgang til forskellige netværk. Og samtidig har der været et forbilledligt samarbejde omkring politikker, strategier og indsatser rundt i verden. Dette respektfulde samarbejde har givet resultater og givet Danmark international anerkendelse.

Pas på retorikken
Men vi bliver skeptiske, når vi hører politikere tale om, at "NGO'er skal holdes i kort snor". For vi har set rigtig mange eksempler på, at politikere verden rundt forsøger at holde folkelige organisationer i kort snor for at kunne bestemme med hvem, hvad og hvor de skal beskæftige sig.

Med en tilgang som erklæret "rettighedsminister" tiltror vi ikke ministeren skumle bagtanker, men retorikken åbner en bane, som vi gerne vil advare imod.   

I Folkekirkens Nødhjælp ser vi det som en nødvendighed, at det globale civilsamfund samarbejder for at opnå større bistandseffektivitet, færre byrder for lokale organisationer og større gennemslagskraft.

Og vi går gerne ind i dialogen om Danidas fremtidige "belønningssystem på baggrund af præstationer", for vi tror på, at vi som partnerbaseret organisation med en rettighedsbaseret tilgang og et kæmpe globalt netværk, hver eneste dag leverer effektivt, professionelt og bæredygtigt nødhjælps- og udviklingsarbejde.

Dialog fortsætter vi gerne - men den bliver mest åben og ærlig, der hvor den ikke direkte kobles til et økonomisk magtsprog, der ofte har et meget kortsigtet perspektiv. Inden for udviklingsarbejdet findes der ingen "quick fix" - her ligger kvaliteten i det lange seje træk, som begynder nedefra, hvor folk får muligheden for at tage ansvar i eget liv - ved at bekæmpelsen af fattigdom, minefare, sult og manglende sundhed ses i et rettighedsperspektiv.