11. februar 2026 kl. 22.56Ministersvar
Udvalget
svarer 
Rasmus StoklundUdlændinge- og Integrationsudvalget spørger udlændinge- og integrationsministeren, Rasmus Stoklund, om ministerens kommentar til henvendelse fra Bedsteforældre for Asyl
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 1, Spørgsmål 2
Vil ministeren kommentere på henvendelsen fra Bedsteforældre for Asyl, jf. B 1 - bilag 2.
Svar fra onsdag den 11. februar 2026
Jeg har selvfølgelig læst henvendelsen fra Bedsteforældre for Asyl, men det ændrer ikke på min holdning til beslutningsforslaget. Jeg forestiller mig heller ikke, at det kommer som en overraskelse, at jeg ikke er helt enig i synspunkterne og kritikken, der bliver rejst i henvendelsen.
Det ændrer dog ikke på, at jeg er helt med på, at børn i det danske indkvarteringssystem betragtes som en særlig sårbar gruppe. Udlændingestyrelsen har derfor allerede et stort fokus på at sikre trygge rammer og muligheder for en meningsfuld og struktureret hverdag med alderssvarende tilbud, f.eks. vuggestue, legestue, undervisning og fritidstilbud, således at de mindreåriges ressourcer vedligeholdes og udvikles. Og det gælder uanset hvilken del af asylfasen, som børnene befinder sig i.
Derudover skal indkvarteringsoperatørerne på de forskellige centre løbende vurdere børnefamiliernes trivsel og sundhed for at imødekomme evt. behov for at sikre en struktureret dagligdag i relation til skole, familie og fritid.
Jeg synes derfor, at de eksisterende rammer og tilbud er fornuftige og tager højde for, at børn også skal kunne rummes i indkvarteringssystemet, uanset om de bor på et opholdscenter eller et udrejsecenter. Og jeg synes ovenstående viser, at der bliver gjort meget for at sikre børnene de bedst mulige vilkår under de givne rammer, – gøre Danmark til et attraktivt land at søge til, og det går imod alt det, som regeringen arbejder for – nemlig at begrænse tilstrømningen mod Danmark. At bo i og være en del af det 11.februar 2026 Udlændinge- og Integrationsministeriet Koncernøkonomi Akt-id 6198 4000 [email protected]
www.uim.dk 36977191 2026 - 1909 3424812 danske samfund er et privilegie, som man ikke bør få adgang til alene ved at søge om asyl, men kun ved faktisk at blive meddelt asyl. Derfor synes jeg kun, det er rimeligt, at personer, der søger om asyl, som udgangspunkt opholder sig på et opholdscenter, indtil deres sag er færdigbehandlet. Og får de afslag, skal de rejse hjem. Hvis de ikke udrejser, som de har pligt til, er udgangspunktet, at de bliver indkvarteret på et udrejsecenter. Indkvarteringen på et udrejsecenter er altså en direkte konsekvens af, at de modsætter sig myndighedernes afgørelse.
Jeg har fuld forståelse for, at man ikke ønsker at se sine børn vokse op på et udrejsecenter. Og jeg synes selvfølgelig, det er enormt trist, hvis der er børn, der ikke trives. Men det ændrer ikke på, at forældrene har fået klar besked fra myndighederne om, at de ikke har lov til at være i Danmark og skal udrejse af landet.
Indtil de vælger at udrejse, vil vi fra regeringens side gøre, hvad vi kan for at motivere dem til at træffe den eneste rigtige beslutning for dem selv og deres børn, nemlig at rejse hjem, samtidig med at vi har øje for børnenes tarv.
Rasmus Stoklund / Andreas Dinesen Side
Det ændrer dog ikke på, at jeg er helt med på, at børn i det danske indkvarteringssystem betragtes som en særlig sårbar gruppe. Udlændingestyrelsen har derfor allerede et stort fokus på at sikre trygge rammer og muligheder for en meningsfuld og struktureret hverdag med alderssvarende tilbud, f.eks. vuggestue, legestue, undervisning og fritidstilbud, således at de mindreåriges ressourcer vedligeholdes og udvikles. Og det gælder uanset hvilken del af asylfasen, som børnene befinder sig i.
Derudover skal indkvarteringsoperatørerne på de forskellige centre løbende vurdere børnefamiliernes trivsel og sundhed for at imødekomme evt. behov for at sikre en struktureret dagligdag i relation til skole, familie og fritid.
Jeg synes derfor, at de eksisterende rammer og tilbud er fornuftige og tager højde for, at børn også skal kunne rummes i indkvarteringssystemet, uanset om de bor på et opholdscenter eller et udrejsecenter. Og jeg synes ovenstående viser, at der bliver gjort meget for at sikre børnene de bedst mulige vilkår under de givne rammer, – gøre Danmark til et attraktivt land at søge til, og det går imod alt det, som regeringen arbejder for – nemlig at begrænse tilstrømningen mod Danmark. At bo i og være en del af det 11.februar 2026 Udlændinge- og Integrationsministeriet Koncernøkonomi Akt-id 6198 4000 [email protected]
www.uim.dk 36977191 2026 - 1909 3424812 danske samfund er et privilegie, som man ikke bør få adgang til alene ved at søge om asyl, men kun ved faktisk at blive meddelt asyl. Derfor synes jeg kun, det er rimeligt, at personer, der søger om asyl, som udgangspunkt opholder sig på et opholdscenter, indtil deres sag er færdigbehandlet. Og får de afslag, skal de rejse hjem. Hvis de ikke udrejser, som de har pligt til, er udgangspunktet, at de bliver indkvarteret på et udrejsecenter. Indkvarteringen på et udrejsecenter er altså en direkte konsekvens af, at de modsætter sig myndighedernes afgørelse.
Jeg har fuld forståelse for, at man ikke ønsker at se sine børn vokse op på et udrejsecenter. Og jeg synes selvfølgelig, det er enormt trist, hvis der er børn, der ikke trives. Men det ændrer ikke på, at forældrene har fået klar besked fra myndighederne om, at de ikke har lov til at være i Danmark og skal udrejse af landet.
Indtil de vælger at udrejse, vil vi fra regeringens side gøre, hvad vi kan for at motivere dem til at træffe den eneste rigtige beslutning for dem selv og deres børn, nemlig at rejse hjem, samtidig med at vi har øje for børnenes tarv.
Rasmus Stoklund / Andreas Dinesen Side
