17. maj 2021 kl. 08.00Ministersvar
Lars Boje Mathiesen svarer 
Morten BødskovLars Boje Mathiesen (NB) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om ministeren og Skatteministeriet forventer, at introduktionen af afgiften på nikotinholdige væsker – og det deraf forøgede forbrug af cigaretter – vil medføre omkostninger i form af udgifter til sygehusvæsen og eventuelle dødsfald som en afledt konsekvens
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 217, Spørgsmål 8
Forventer ministeren og Skatteministeriet, at introduktionen af afgiften på nikotinholdige væsker – og det deraf forøgede forbrug af cigaretter – vil medføre omkostninger i form af udgifter til sygehusvæsen og eventuelle dødsfald som en afledt konsekvens? I bekræftende fald bedes ministeren give et overslag over de samfundsmæssige omkostninger deraf.
Svar fra mandag den 17. maj 2021
Ifølge Sundhedsstyrelsen foreligger der endnu ikke undersøgelser af helbredseffekter af langtidsbrug af e-cigaretter, men undersøgelser af e-væsker viser indhold af kemiske stoffer med skadelige og potentielt skadelige helbredseffekter. Det er således ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre de samfundsøkonomiske omkostninger i form af sparede sundhedsomkostninger ved den foreslåede afgift på nikotinholdige væsker.
Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2020 ønsker at styrke folkesundheden.
På den baggrund er tobaksafgifterne blevet forhøjet for at reducere tobaksforbruget og antallet af rygere, herunder særligt at færre børn og unge skal begynde at ryge. De højere tobaksafgifter kan føre til, at folk i stedet søger over mod tobakslignende produkter. Med det fremsatte lovforslag indføres en afgift på nikotinholdige væsker, hvilket vil forhindre, at de højere tobaksafgifter fører til et øget forbrug af e-cigaretter. Derudover bidrager afgiften til at sikre, at færre børn og unge begynder at bruge e-cigaretter. Det kan samtidig bemærkes, at regeringen er ved at afsøge muligheden for at afgiftspålægge nye nikotinprodukter, jf. regeringens handleplan om Skærpede krav og styrket kontrol med handel af tobak.
Lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med forhøjelsen af tobaksafgifterne og er således en del af en samlet indsats, som skal styrke folkesundheden ved at nedbringe forbruget af tobaksprodukter og tobakslignende produkter. Nedbringelsen af tobaksforbruget og antallet af rygere forventes samlet set at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af sparede sundhedsomkostninger.
Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2020 ønsker at styrke folkesundheden.
På den baggrund er tobaksafgifterne blevet forhøjet for at reducere tobaksforbruget og antallet af rygere, herunder særligt at færre børn og unge skal begynde at ryge. De højere tobaksafgifter kan føre til, at folk i stedet søger over mod tobakslignende produkter. Med det fremsatte lovforslag indføres en afgift på nikotinholdige væsker, hvilket vil forhindre, at de højere tobaksafgifter fører til et øget forbrug af e-cigaretter. Derudover bidrager afgiften til at sikre, at færre børn og unge begynder at bruge e-cigaretter. Det kan samtidig bemærkes, at regeringen er ved at afsøge muligheden for at afgiftspålægge nye nikotinprodukter, jf. regeringens handleplan om Skærpede krav og styrket kontrol med handel af tobak.
Lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med forhøjelsen af tobaksafgifterne og er således en del af en samlet indsats, som skal styrke folkesundheden ved at nedbringe forbruget af tobaksprodukter og tobakslignende produkter. Nedbringelsen af tobaksforbruget og antallet af rygere forventes samlet set at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af sparede sundhedsomkostninger.
