Det er billigere at gøre noget ved klimaforandringerne end at lade være, og vi kender løsningerne. Men det skal gå hamrende stærkt.

Det er hovedkonklusionerne i den sidste af de tre store rapporter fra FN’s Klimapanel IPCC, der lettere forsinket blev offentliggjort mandag eftermiddag.

Man kan lige så godt se det i øjnene. Vi skal bruge alle teknologier. Man skal ikke tro, at vi bare skal have sol og vind, og så er vi i mål.

Kirsten Halsnæs, En af forfatterne på IPCC-rapporten og professor i miljøøkonomi, DTU

Tilsammen udgør rapporterne i stor udstrækning vidensgrundlaget for de store klimapolitiske beslutninger på FN’s klimatopmøder i disse år.

Den første rapport fra august sidste år gjorde status på klimaets tilstand, den anden, fra februar, så på klimakrisens konsekvenser, mens den nye ser på mulighederne for at reducere verdens udledning af drivhusgasser.

Derfor er den af nogle også kaldt ”håbets rapport.”

”Det er nu eller aldrig, hvis vi vil holde den globale opvarmning på omkring 1,5 grader. Uden øjeblikkelige og dybe reduktioner i udledningerne i alle sektorer bliver det umuligt,” udtaler Jim Skea, der har været med til at lede arbejdet med rapporten og også er medlem af den britiske udgave af Klimarådet.

Dyster, men også optimistisk rapport

Det seneste årti alene er der blevet udledt cirka 17 procent af alle drivhusgasser siden 1850. Men skal klimatemperaturen ikke stikke af for os, med både tørke, vand- og fødevaremangel og voldsomt vejr til følge, skal der ifølge IPCC et kursskifte til. Nu.

Forskerne peger på, at skal klimaforandringerne tøjles til 1,5 grader med bare 50 procent sandsynlighed, så skal verdens udledninger have toppet allerede om tre år, i 2025. Og derefter skal udledningerne falde drastisk.

Nedslag i den nye klimarapport
  • CO2-udledninger fra den nuværende kurs i verden gør det umuligt at overholde 1,5-gradersmålet. Der er brug for "en væsentlig reduktion i brugen af fossile brændstoffer". Med den vedtagne politik har kloden retning mod 1,5 grader inden 2030 og temperaturstigninger mellem 2,8-3,2 grader i 2100. 
  • Ifølge FN-klimapanelet skal udslippet af drivhusgasser toppe i 2025 og derefter reduceres hurtigt, hvis den globale temperatur skal holdes under to grader eller mindre. For at nå Parisaftalens klimamål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, har verdens lande 30 år til at nå klimaneutralitet.
  • Allerede i 2030 skal udslippene være reduceret med 43 procent i forhold til de nuværende udledninger. Ifølge forskerne er det muligt for alle sektorer at reducere halvdelen af sine udledninger på den tid. Det vil dog kræve omfattende omlægninger af energiproduktion, industri, transport og forbrug. 
  • De grønne investeringer ligger tre-seks gange under behovet, men der findes tilstrækkelig global kapital til at lukke hullet. Det kræver dog nogle stærkere prissignaler eller regulering. 
  • Der er sket store fald i prisen på "nøgle teknologier" i i det seneste årti. Særligt solenergi og batteriteknologi, men også vindenergi. 
  • Ifølge IPCC kommer vi ikke uden om fangst og lagring af CO2. Både inden for luftfart, shipping, landbrug og industri vil der være udledninger, som ikke bare lige kan reduceres, men vil kræve CCS-teknologier. 
  • Byer og urbane områder skal mindske energiforbrug, elektrificere transporten og øge CO2-optag gennem flere naturområder. 
  • "Mindst 18 lande" har vist, at det er muligt at reducere CO2-udledningen. Heriblandt Danmark. 

Den gode nyhed er, at det er muligt, ifølge de mange klimaforskere, som står bag den nye kæmpe rapport på 2913 sider.

”Det er både dyster læsning, men det er også optimistisk, fordi der bliver peget på løsninger, vi kan følge,” sagde klimaminister Dan Jørgensen (S) ved den danske præsentation af klimarapporten, som fandt sted på DTU i Lyngby.

Fokus på handling

På DTU opholder sig til daglig også en af rapportens hovedforfattere, nemlig professor Kirsten Halsnæs, der også deltog i fremlæggelsen.

Hun har været med i arbejdet i IPCC siden 1993 og mener den nye rapport adskiller sig fra det, der er kommet fra Klimapanelet tidligere.

”Den her rapport har meget mere fokus på handling. Vi gider ikke de lange udredninger, men har ønsket at pege på, hvad der kan gøres. Hvilke teknologier, instrumenter, regulering, forskning og finansiering skal der til?” forklarede den danske IPCC-forfatter.

Det betyder konkret, at der skal laves planer for afvikling af traditionel afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og gas. Og der skal ske en hurtig omstilling til klimavenlige energiformer som sol- og vandkraft og vindenergi, men også plantes flere skove, energieffektiviseres bygninger og satses på elbiler.

FN's Klimapanel
  • The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) blev oprettet af FN's særorganisationer for meteorologi (WMO) og miljø (UNEP) i 1988.
  • Cirka hvert 7. eller 8. år udgiver IPCC en opsummering af den videnskabelige litteratur inden for klimaforskning og viden om klimaændringer. Forskere fra hele verden bidrager til rapporterne.
  • Klimapanelets sjette hovedrapport er delt op i tre delrapporter og en samlet synteserapport, som udkommer til efteråret.
  • Den første delrapport udkom i august sidste år og gav en status på klimaets tilstand, mens anden delrapport blev udgivet i februar i år og havde fokus på konsekvenserne ved klimaforandringerne samt mulighederne for tilpasning.
  • Den tredje delrapport beskriver mulighederne for at begrænse udledningen af drivhusgasser og peger på teknologiske løsninger, der kan hjælpe med dette.
  • Til efteråret udkommer en synteserapport, der afslutter IPCC’s sjette Hovedrapport. Rapporterne spiller ind i klimaforhandlingerne ved COP27.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Men hvad med mere omdiskuterede redskaber som atomkraft, fangst og lagring af CO2 og Power-to-X?

”Man kan lige så godt se det i øjnene. Vi skal bruge alle teknologier. Man skal ikke tro, at vi bare skal have sol og vind, og så er vi i mål,” sagde Kirsten Halsnæs.

Grøn energi rasler ned i pris

Den nye rapport lægger stor vægt på, at prisen på at vælge klimavenlig energi er faldet markant. En række teknologier som solceller, vindmøller og batterier er på kun 10 år faldet op mod 85 procent i pris.

Det gør det muligt at få teknologierne udbredt til mange flere, og det er nødvendigt. For selvom det skulle lykkes det rige EU at gøre alt det rigtige, så står Europa kun for cirka otte procent af klodens udledninger. Opgaven bliver især at få lande som Kina, Indien og Brasilien med på vognen.

Derfor er det også en vigtig konklusion fra IPCC, at der er blevet god økonomi i at løse klimaproblemerne, fortæller Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning under DMI.

”Gevinsterne ved at løse problemet er højere end de økonomiske omkostninger ved at opleve klimakrisen. Det er billigere at lave CO2-reduktioner end omkostningerne ved oversvømmelser, storme og landbrugsjorder, der går tabt,” sagde han ved præsentationen.

Her henviste han til rapportens analyser af, at det er muligt at reducere drivhusgasserne med med 50 procent i 2030 sammenlignet med 1990 for under 100 dollar pr ton CO2e.

Det er sådanne tal, der trods den dystre baggrund giver klimaforskerne et lille håb.

”Der findes allerede tilgængelige og billige løsninger,” sagde Adrian Lema.

Se hele det danske pressemøde om IPCC-rapporten i videoen i toppen af artiklen.

Læs også

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Klima-, energi- og forsyningsminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Kirsten Halsnæs

Professor, DTU
cand.polit. (Københavns Uni. 1983), ph.d. (RUC 1997)

Adrian Lema

Chef for Nationalt Center for Klimaforskning, DMI
Cand.scient.soc (RUC 2006)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser