Jens Teilberg Søndergaard
Marie Hansen
Torben Skovgaard AndersenFolketinget finder ny vicedirektør i Skattestyrelsen

Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har godkendt Jens Teilberg Søndergaard som ny vicedirektør i Folketinget.
Det skriver Folketinget i en pressemeddelelse.
Jens Teilberg Søndergaard blev indstillet af Folketingets formand til posten, efter den tidligere vicedirektør, Torben Jensen, blev udnævnt som ny forbrugerombudsmand.
Den nye vicedirektør kommer fra en stilling som juridisk direktør i Skattestyrelsen, hvor han har været ansat siden 2021. Her havde han ansvar for fagområdet Jura, der blandt andet varetager den tværgående juridiske rådgivning af Skattestyrelsen og på visse områder den samlede skatteforvaltning.
Før Skattestyrelsen har Jens Teilberg Søndergaard været afdelingschef for Justitsministeriets lovafdeling. Her havde han ansvar for den juridiske rådgivning af regeringen og samtlige ministerier i alle offentligretlige spørgsmål.
Han har desuden været chef for Juridisk Afdeling i Statsministeriet, som varetager juridisk-politisk rådgivning af statsministeren.
Der er muligheder, som man ikke kan sige nej til. Sådan en er stillingen som vicedirektør i Folketinget
Jens Teilberg Søndergaard
Tiltrædende vicedirektør, Folketinget
Tiltræder 1. marts
Jens Teilberg Søndergaard vil fremover indgå som medlem af direktionen i Folketingets Administration sammen med direktør Marie Hansen og vicedirektør Torben Skovgaard Andersen.
I sin stilling vil han få det samlede ansvar for det parlamentariske område, der består af fem organisatoriske enheder med næsten 160 medarbejdere.
"Der er muligheder, som man ikke kan sige nej til. Sådan en er stillingen som vicedirektør i Folketinget, hvor jeg skal stå i spidsen for Folketingssekretariatet, der er en krumtap for arbejdet i såvel Folketingssalen som i Folketingets faste udvalg," skriver Jens Teilberg Søndergaard.
Han tiltræder som vicedirektør 1. marts.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 100 At pensionsopsparinger i udgangspunktet skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 115 Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m (Beskæftigelsesministeriet)Vedtaget
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar
- BL: Ældres boligforhold er afgørende for fremtidens velfærd
- It-firma: Kunstig intelligens i ældreplejen er kommet for at blive. Men kommunerne mangler klare regler
- Direktør frygter, at ældrepolitikken bliver klemt i det nye folketing
- Her er de nye skribenter på Altinget Ældre





















